Transfer Talk: Om Hermansen, Bernat og Olafsson

AF SØREN SORGENFRI

Baggrundsfoto: TT

Jonas Lössls skifte til Brentford på en lejeaftale fra FC Midtjylland kastede en del omtale af sig. Ikke mindst målmandens bombastiske udmelding om aldrig at vende tilbage til heden.

Fair nok. Man må jo også gå ud fra, at han går all in på at genopbygge karrieren i det engelske eller skotske nu.

Men det er dog stadig ’bare’ en målmandsreserve, der lejes ud. Der er for mig at se en dybere tendenshistorie at dykke ned i transfermæssigt.

Sat lidt på spidsen så har Superligaen været ligaen for etablerede og erfarne målmænd. Gerne en rutineret svensker, der var gået kold i karrieren i Holland-ish.

Det var på den vis vintage Superligaen, da FCM hentede Lössl ind som afløser for ellers så dygtige og erfarne Jesper Hansen.

Men her er vi så. Lössl blev i december orienteret om, at han kunne se frem til en tydelig position som reserve efter den unge islænding Olafsson, der er kommet blæsende fra baghjul ind som klubbens førstevalg.

Hvorfor? Der er ganske enkelt penge i de unge keepere. Vi så det først med Rønnow skifte til Frankfurt, FCK’s salg af Jesse Joronen, der i sine midt 20’ere endnu ikke var færdigudviklet, men blandt andet blev solgt på potentialet (selv om Brescia ikke formåede at sælge finnen videre, da keeperens markedsværdi toppede i 2019) og Oliver Christensen. Hvis man ser på OB’s senmoderne historie, så var der ikke meget, der talte for, at et af fynboernes største salg ville blive en målmand, men sådan blev det med et afkast på 3 millioner euro.

Målmandsposten er en position, som danske klubber først for nylig har fået øjnene op kan være beklædt med transferguld. Ikke overraskende. For få sæsoner var antallet af målmandstransfers i hele Europa få og som regel free transfer. Antallet af skifte med pengene involveret lå i snit på 5-6 per vindue.

To meter høje Olafsson skiftede fra Breidablik til FCM U19 i 2018. Han har været lejet ud, men har i denne sæson taget buret i Herning og ikke kun fordi talentet er stort. FCM har gjort det – virkelig dygtigt – til en dyd af sælge for store beløb hver sæson, og hvor Lössl var uden reel transferværdi, så tårner islændingen ikke kun to meter, men repræsenterer en stor stak millioner.

Unge målmænd er svære at værdibestemme, men ifølge mine oplysninger så vil FCM – der har givet målmanden en lang kontrakt – ikke sælge for under fem millioner euro.

Samme skabelon kan vi føre videre til f.eks. Brøndby og OB.

Unge Hans Christian Bernat har taget over efter Christensen i OB (efter transferrygter der pegede i retning af, at OB netop ville hente en erfaren keeper ind som afløser) og har allerede oparbejdet en cirka markedsværdi på 1,5 millioner euro.

Landsholdsstatus spiller en rolle for prisen. Olafsson har således spillet for det islandske A-landshold, hvilket booster prisen.

Brøndby har som nævnt tidligere lavet en god case på Rønnow, og Hermansen er godt på vej til at gentage den succes. Han har ikke været udtaget til A-landsholdet, men U21 og med tanke for den opvind der er omkring dansk fodbold og rød-hvide talenter generelt, så stiger også prisen på Hermansen.

Ifølge mine oplysninger så er en realistisk arbejdspris på Brøndbys unge målmand et sted mellem 15 og 20 millioner kroner pt. Forsvaret Brøndby mesterskabet vil prisen stige yderligere, hvorfor de blå-gule kan lave guld i dobbelt forstand. 

Søren Sorgenfri

42 år. Fast fodbold-blogger for NordicBet. Redaktør for sportsappen ’Sport Inside’, forfatter til flere fodboldbøger, forlægger på sportsforlaget Helmin & Sorgenfri. Tidligere 10 år på BT Sporten og redaktør på fodboldmagasinet ’Clasico’.