Sverige støtter danskerne til EM

Selvom rivaliseringen mellem skandinaviske lande på fodboldbanen er intens, er dette ikke nødvendigvis altid tilfældet. En undersøgelse foretaget af Novus i Sverige har målt svenskernes favorithold i EM i fodbold. 1 ud af 4 støtter Danmark, hvilket gør det til det bedste valg for Sverige.

Det svenske fodboldlandshold fik ikke kvalificeret sig til EM i fodbold og er dermed på udkig efter et nyt hold at heppe på. I undersøgelsen fra Novus, deltog 1138 svenskere, hvoraf 26% angav, at de ville heppe på Danmark ved EM, efterfulgt af England (13%), Tyskland (8%) og Frankrig (6%). Interessant nok viser dataene en vis variation mellem aldersgrupperne. I den ældste aldersgruppe, 65-84 år, støtter hver tredje det danske hold, mens kun 16% af de 18-34-årige er enige.

Undersøgelsen viser tydeligt, at skandinaviske fodboldfans vægter det fælles broderskab og ønsket om regional repræsentation højt. Selvom rivaliseringen er intens på banen, står broderskabet stærkt, især når det handler om at støtte hinanden internationalt.” Siger Robin Olenius.

Inden EM-slutrunden vil Danmark møde Sverige i Parken den 5. juni, hvor rivaliseringen formentlig toppes endnu en gang, inden EM i fodbold sparkes i gang d. 15. juni.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen blev gennemført af Novus, hvor 1138 personer i alderen 18-84 år blev interviewet mellem den 5. og 7. marts, 2024. Undersøgelsen er gennemført via webinterviews i Novus’ randomiserede Sverige-panel, hvilket garanterer repræsentative resultater. Det betyder, at resultaterne kan generaliseres til den pågældende målgruppe. Novus’ Sverigepanel består af ca. 50.000 panelmedlemmer fra hele landet.