Spillemyndigheden
Transfer Talk: Brexit og et ustabilt marked kan holde de unge i Brøndby
AF SØREN SORGENFRI
Baggrundsfoto: TT
En fodboldsæson er en størrelse fra A til Z og punktum. Repeat. Eller også kan man antage det synspunkt, at sæsonen kan brydes ned i delkomponenter.
Superligaen har f.eks. en naturlig skillelinje i form af vinterpausen. Vi har før set formstærke hold i efteråret tabe momentum hen over vinterugerne og koldstarte i slut-februar eller begyndelsen af marts. Efter ligaens nye struktur er der så kommet yderligere faser ind med grund- og slutspil, men yderligere en brik bør placeres ind puslespillet for sæsonens forståelse og klubbernes årshjul.
For vinterpausen er lig med et transfervindue, hvor klubber kan geare op eller ned med spillertrafik og gå nye veje.
Det kommer også til at blive et tema om få dage, når januar måneds transfervindue melder sig på banen i slipstrømmen af juleand og nytårskrudt.
Et af de hold der bliver mest interessant at følge i januar måneds transfervindue bliver Brøndby. Ikke fordi der kommer til at ske alverden transfermæssigt på Vestegnen, men af og til er inaktivitet også et interessant signal.
De blå-gule mangler blot en udekamp mod bundholdet AC Horsens, før de kan trække i juletrøjen, og det bliver en vinterpause helt fremme i feltet for Brøndby.
Brøndby har som bekendt ændret strategi en del gange, men i den seneste variant er det helt centralt, at klubbens egne unge spiller en større rolle og bringes frem og bliver en del af kernen på førsteholdet og heraf tilfører truppen et salgspotentiale.
Dermed har efterårets holdkort haft navne som Bruus, Lindstrøm, Frendrup, Bjur, Slimane og flere af klubbens egen avl med.
Gode nok til at spille, gøre en forskel og blive solgt. Det er strategien kogt ind til en bouillonterning. Især salg er vigtigt.
Fodbold-boss Carsten V. Jensen kender fra sin tid i FC Nordsjælland værdien af dygtige unge, og det parameter er ikke blevet mindre vigtigt i en pandemitid. Det er de unge spillere, der betales for, er lektien så langt efter et meget påvirket og ramt 2020-marked.
Og der er interesse for Brøndbys unge, der ifølge mine oplysninger regelmæssigt følges af scouts fra primært italienske og spanske klubber og i mindre grad tyske klubber. Det er især de italienske klubber, der holder øje for tiden.
Klubber som Sampdoria og Bologna, der jo blandt andet kender vejen til de danske baner efter købet af Skov Olsen.
Belgiske klubber er også ramt pt., men vil hurtigt rejse sig igen og se til Danmark for spillere i 1-1,5 mio. euro kroners klassen (læs: I håbet om at finde næste Mæhle).
Det er dog vanskeligt at se Brøndby sælge en af de bærende unge for et sådan beløb.
Man vil naturligt tænke hollandske klubber ind i regnestykket her. Især Ajax Amsterdam der har en forkærlighed for danske spillere, men her er Brøndbys unge allerede for gamle. Ajax finder den store muldvarp frem for spillere på 16-17 år. Spillere der er 20-21 år, er kun meget sjældent interessante for de hollandske klubber, og i så fald skal der være tale om et ekstraordinært stort talent. Som Kudus.
Men skal vi så forvente at se Brøndby sælge en eller flere af de unge for store beløb til januar? Nej, det skal vi ikke. Der kommer tidligst et tungt salg af en af de unge til sommer, og så er spørgsmålet, hvor tungt et skud der overhovedet kommer.
For det er ikke en nem tid at sejle ud på den kurs, som Brøndby har stukket ud.
Det engelske marked står på grund af Brexit (vender tilbage til konsekvenserne heraf for de danske klubber med et skriv anden juledag) over for en stor omvæltning, der helt kort fortalt vil betyde, at kun FCK og FCM kan gøre sig håbe om at sælge spillere direkte til engelske klubber. Premier League og The Championship bliver lukket land for klubber som Brøndby og lignende på grund af det særlige pointsystem for arbejdstilladelse, der er i vente i det engelske.
Så England som marked er ude af regnestykket lige nu omkring udbud/efterspørgsel. Dertil skal medregnes en tiltagende økonomisk krise i fransk fodbold, hvor den hidtidige tv-aftale står til at bryde sammen. En ny aftale bliver mindre lukrativ og med tanke for, at de franske klubber ser ind i et verdensbillede uden eller med reducerede tv-indtægter og ingen indkomst fra publikum på stadion, så er det The Perfect Storm, der står til at ramme fransk fodbold.
De spanske og italienske klubber går heller ikke fri af krisen, men de har kapital til indkøb, men de kan også se billedet, der tegner sig forude. Et billede der vil medføre faldende lønninger og transfer-beløb.
Havde det nuværende Brøndby-hold spillet i 2019, så kunne man forvente et ret højt beløb for en spiller som Lindstrøm. I dette tankeeksperiment ville Brøndby nok hugge til på 45-50 millioner kroner plus upside. Men nok takker nej til 30 millioner kroner.
Hvis Brøndby til januar får et bud på 30 millioner kroner, kan de så tillade sig at sige nej på et marked, der knager og brager. Eller er det her, hvor man træffer en strategibeslutning, og beslutter sig for at tidernes ugunst er afsættet til at holde i længere tid end i første omgang planlagt for de unge?
Brøndby er i en strategisk situation, hvor de skal sælge. Men ryger Lindstrøm f.eks. til sommer for ti millioner kroner? Nej. 10 millioner euro? Ja da er du vimmer mand med stor sløjfe om maven. 30 millioner danske? Sandsynligvis. Alt efter hvordan markedet ser ud. Og det er et marked under stærk forandring lige nu, hvor kun de færreste aktører på transfermarkedet har fuldt overblik over den impact, som de nye engelske transferregler får for hele fødekæden.
En påvirkning af hele det europæiske transfer-system der vil ændre markant på udbud/efterspørgselsdynamikken og kan ende med at se klubber som Brøndby holde på de unge.
Det regnestykke bliver vi lidt klogere på, når sæsonens næste delkomponent med vinterens transfermarked bliver næste akt, men bliv ikke overrasket, hvis de fleste af Brøndbys unge stadig er at finde i den blå-gule trup, når vi tager fat på næste sæson.
