Fokus på: Barcelonas foryngelseskur


– Foryngelseskur er det første skridt


AF NICOLAI LISBERG

Der plejede at hænge et banner tæt på Camp Nou. Ikke videre stort, men stort nok til at teksten kunne læses på afstand, når man gik eller kørte forbi. On el futur es fa present. Hvor fremtid bliver til nutid. Det hang ved Mini Estadi. Det lidt mindre stadion, hvor ungdomsholdene spillede sine kampe, mens de kunne spejde over mod Camp Nou og drømme om at gå i fodsporene på Carles Puyol, Xavi, Andrés Iniesta, Sergio Busquets, Lionel Messi og alle de andre, der med jævne mellemrum tog skridtet fra La Masia til førsteholdet.

En gangbro forbandt de to stadioner i en lige linje, og den indikerede på den måde nærmest symbolsk hele grundfilosofien i Barcelona. Troen på og forbindelsen til egne talenter.

Som årene gik, forsvandt troen. Den gyldne kilde virkede til at være tørret ud, og således gav det god mening, også symbolsk, at både La Masia og senere stadion blev flyttet ud af Barcelona. Væk fra Camp Nou og ud til Ciudad Deportiva Joan Gamper, klubbens moderne træningsanlæg i forstaden Sant Joan Despí. For afstanden mellem ungdomsspillerne og Camp Nou var blevet større. Også geografisk.



Men nu er der igen udstrømninger fra kilden. En fontæne, som i de gode, gamle dage, hvor det ene talent blev sprøjtet ud efter det andet, er der ikke tale om, men der løber vand, hvor der før var tørt.

Pedri, Ansu Fati, Sergiño Dest, Trincão, Ronald Araújo og Riqui Puig er alle 21 år eller yngre. Pedri er endda så ung, at han til trods for store præstationer endnu ikke er gammel nok til officielt at blive kåret som kampens spiller, da det i Spanien er ølfabrikanten Budweiser, der uddeler den pris, og de må ikke reklamere sammen med mindreårige.

Det er ikke alle, der er uddannet på La Masia, men tilbage står, at denne sæsons trup er den yngste i et årti. Gennemsnitsalderen er 25,33. 12 spillere er under 25 år, og de fire ældste i truppen (Gerard Piqué, Lionel Messi, Sergio Busquets og Jordi Alba) er alle egenproducerede spillere.

Da der i sommers skulle foretages en større udskiftning, var det ingen af de fire spillere, FC Barcelona ville skille sig af med. I stedet blev Luis Suárez, Ivan Rakitic og Arturo Vidal fortalt, at de gerne måtte finde en anden klub.

Det var ikke en køn afsked, de tre tidligere profiler fik, men det var en nødvendig afsked. Historien har vist, at de mest succesfulde epoker i Barcelonas historie er kommet, når truppen som minimum har bestået af 50 procent af klubbens egne spillere.

Det er altså ikke (kun) af romantiske årsager, at der gennem historien er satset på ungdommen i Barcelona, og denne gang er der også et økonomisk aspekt i det. 488 millioner euro forlyder det, at Barcelonas gæld er vokset sig op på, og i det henseende passer det fint at satse på egne talenter og unge spillere frem for løntunge og midaldrende profiler, der er svære at sælge videre. Tag nu Luis Suárez, Ivan Rakitic og Arturo Vidal, der til sammen blev solgt for lige godt ti millioner danske kroner denne sommer. Det er mindre, end hvad det kostede FCK at hente Jens Stage i AGF, for nu at sætte det lidt i relief.


Foryngelseskuren er kun den første del af en større makeover i Barcelona, der skal tilbage til klubbens sande værdier. Més que un club har aldrig lydt mere hult, end det gjorde under den nu forhenværende præsident Josep Bartomeus ledelse, hvor Barcelona gik fra at være fodboldens moralske vogtere til i stedet at være fedtet ind i den ene skandale efter den anden på så uhørt et niveau, at selv en nu tidligere amerikansk præsident ville have svært ved at følge med.

Men det skal være slut. Barcelona skal igen være undtagelsen i en mere kommerciel fodboldverden. Dem der er så perfekte og idealistiske i alt sin gøren og laden, at deres kritikere igen vil hævde, at Barcelona pisser parfume. Dagene uden sponsor på trøjerne er passé, men spillet skal være nytænkende, angrebsivrigt og idérigt, og den lokale forankring skal tilbage. Més que un club skal igen have vægt bag ordene, og den proces er kun i sin spæde opstart.

Det handler stadig om at vinde, men ikke for en hver pris, og succes skal ikke måles på antallet af følgere på sociale medier, men på Barcelonas positive indflydelse lokalt og rundt om i verden. Det er mantraet fra præsidentkandidat Victor Font, der af mange anses som favorit til at vinde valget, og den positive indflydelse begynder med unge, egenproducerede spillere.

Barcelonas foryngelseskur er første skridt på en længere rejse tilbage til klubbens sande identitet. Der hvor fremtid bliver til nutid.

Nicolai Lisberg

Fodboldjournalist og -kommentator med fokus og forkærlighed for Bundesliga og La Liga. Bosiddende i Spanien.