Simon Jakobsen sad i en bil og græd – men i dag er han lykkelig i Hobro

AF MARTIN DAVIDSEN

Fra han var fem år gammel og næsten 25 år frem, var Simon Skou Jakobsen en del af Silkeborg IF. Han var maskot til en UEFA Cup-kamp i slutningen af 1990’erne, han nåede over 200 kampe for klubbens førstehold og var anfører for klubben i en periode, hvor han endda også nåede at spille pokalfinale og blive kåret som Årets Pokalfighter i den røde trøje.

Men Simon Jakobsen spiller ikke i rødt længere. I slutningen af januar 2020 forlod han klubben og skiftede til Hobro IK, og siden da har han spillet for de gulblusede fra Himmerland. Men selvom hjertet stadig er i Silkeborg, er han også blevet glad for at være en del af Hobro, og de seneste to år har været betydningsfulde for den snart 31-årige forsvarsspiller.

Det slår han fast, da han tager imod mig en oktobermandag efter en regnvåd træning i Hobro.

”Jeg har været her nu i snart to år. Det har været et fantastisk skifte for mig. Det må jeg bare sige,” siger Simon Jakobsen.

Rejsen til Hobro begyndte på mange måder i sommeren 2019, hvor Simon Skou Jakobsen mistede sin plads på holdet i Silkeborg IF. Cheftræner Kent Nielsen foretrak andre spillere, og allerede på det tidspunkt fik han muligheden for at skifte til Hobro. Han valgte imidlertid at kæmpe for sin plads i Silkeborg, men da han stadig havde udsigt til begrænset spilletid i hjerteklubben i januar 2020, traf han den store beslutning og forlod den klub, han havde været en del af i mere end to årtier.

”Det er ingen hemmelighed, at det var hårdt at forlade Silkeborg. Det var rigtig hårdt, og der lå mange overvejelser bag det – også selvom jeg var ude på tribunen. Jeg overvejede nøje, om det var det, jeg skulle – eller om jeg bare skulle tage det sidste halve år i Silkeborg. Men jeg kom herop, og det var et stort skridt for mig, selvom det egentlig bare betød, at jeg skulle køre 40 minutter nord på i stedet for 40 minutter vestpå fra mit hjem i Aarhus. Det var fantastisk at blive taget så godt imod og falde til med det samme. Efter en uges tid tænkte jeg, at det fandeme var godt for mig,” siger Simon Skou Jakobsen om skiftet til Hobro.

Når han taler med glæde om skiftet til Hobro, handler det ikke så meget om det fodboldmæssige. Selvfølgelig var det rart for ham at komme til at spille fodbold igen, men han lægger alligevel mere vægt på den menneskelige side af det.

”Jeg kunne hurtigt mærke, at det var sindssygt godt for mig personligt og på det menneskelige plan at komme væk fra SIF og bevise mig igen – både på og uden for banen. Det handlede også om at komme rundt på kontorgangene, blandt fansene og de andre, der følger med i Hobro. Jeg skulle igen vise, hvem jeg er. Jeg har altid gået meget op i at være mere end en forsvarsspiller. Jeg vil gerne give værdi til klubben på andre måder, og det skulle jeg bevise overfor nogle nye. Jeg kunne lynhurtigt mærke, at det var sindssygt godt for mig,” siger Simon Skou Jakobsen.

”De her 22 måneder har været virkelig fedt for mig – specielt på det menneskelige plan. Det har haltet lidt mere på det sportslige; det er blandt andet på grund af skader, og fordi jeg har rundet de 30 og ikke heler helt så hurtigt som tidligere. Det fylder heller ikke helt så meget for mig, som det gjorde, da jeg var 25,” tilføjer han.

Et følelsesladet farvel

Selvom skiftet til Hobro har været godt for ham, lægger han ikke skjul på, at afskeden med Silkeborg var vanskelig. Da beslutningen først blev taget i januar 2020, var det en følelsesladet afsked med den klub, der har betydet meget for ham. Han havde friweekend og var i København, da alle økonomiske aspekter var forhandlet på plads, og han mødtes derfor med Silkeborg-sportschef Jesper Stüker en søndag aften, da han var tilbage fra hovedstaden for at gøre klubskiftet officielt.

”Jeg kørte op på Jysk Park en mørk januaraften, parkerede og tog op på kontoret, hvor vi sad og snakkede sammen. Han var tydeligvis også berørt af situationen. Vi talte om, at vi begge håbede, at det ville være et gensyn på et tidspunkt efter karrieren. Jeg skrev under på, at jeg ville ophæve min kontrakt og sagde farvel til Stüker. Derefter gik jeg forbi alle de billeder, der hang og stadig hænger af mig på Jysk Park. Det hele var virkelig surrealistisk. Jeg kom tilbage til parkeringspladsen og satte mig ind i bilen. Dér knækkede jeg bare sammen. Jeg stortudede. Da gik det op for mig, at det var sidste gang, jeg skulle køre fra Jysk Park som en del af Silkeborg IF. Det var vildt,” fortæller Simon Skou Jakobsen.

Dagen efter sagde han farvel til sine tidligere holdkammerater, inden han tog til Hobro for at være en del af en træningskamp, hvorefter turen gik til Tyrkiet og en træningslejr med de nye holdkammerater. Et nyt kapitel kunne begynde, og Simon Skou Jakobsen er glad for, at han fik afsluttet det gamle på en ordentlig måde.

”Jeg er virkelig stolt over den måde, jeg tacklede det hele på. Morten Bruun skrev en klumme om mig i BT midt i det hele. Han gav det noget positiv opmærksomhed, og det var fedt for mig. Der har ikke været noget tidspunkt, hvor jeg smækkede med døren på trænerkontoret eller skabte splid i truppen. Jeg følte mig fair behandlet; Kent Nielsen synes bare, at jeg var den dårligst af de stoppere, der var i truppen i Silkeborg. Han var bundærlig overfor mig. Jeg har også et fint forhold til Kent i dag. Jeg er på ingen måde bitter; jeg er tværtimod stolt over den måde, jeg håndterede det hele på. Jeg er samtidig lykkelig over, at jeg er så glad for det skifte, der er kommet ud af det, for jeg har det så godt med at være i Hobro,” siger Simon Skou Jakobsen.

Hobro eller et nyt kapitel

Tiden i Hobro IK har været en blandet succes, når man kigger på det sportslige. Simon Skou Jakobsen var en fast del af startopstillingen i sit første halvår, men efteråret 2020 og foråret 2021 var præget af skader og ustabilitet. Denne sæson er indledt med fem kampe i startopstillingen, men den seneste tid har Jakobsen været reserve. Alligevel er han glad for at være i klubben.

”Det har været så godt for mig rent menneskeligt. Jeg har skulle udvikle mig uden for banen. Jeg har mødt nogle nye folk igen, og jeg har skulle bevise, at jeg interesserer mig for at skabe noget værdi for klubben. Jeg interesserer mig for, at vi rykker os sammen – især uden for banen. Sammen med Rasmus Minor og Mads Hvilsom satte jeg eksempelvis gang i noget ølsmagning under corona sammen med det lokale bryghus, hvilket vi livestreamede på Facebook. Da havde jeg været her i fire måneder. Det har været mega-fedt for mig at skulle bygge mit brand op igen som fodboldspiller og menneske. Det er jeg glad for, at jeg har fået med,” siger Simon Skou Jakobsen, der tackler den aktuelle situationen som reserve med ophøjet ro.

”Jeg er nået dertil, hvor jeg først og fremmest skal sørge for, at min krop har det godt. Det er mit udgangspunkt for, at jeg kan spille. Hvis min krop har det godt, og jeg kan spille, har jeg det i udgangspunktet godt. Hvad der kommer derefter, må på en måde blive en bonus. Det lyder underligt, for alle vil selvfølgelig gerne spille. Men sådan er det nu. Jeg nyder til gengæld min rolle som en slags mentor for Frederik Lietz, hvor jeg fra start har haft nogle gode snakke med ham. Jeg synes, at det er fedt at kunne hjælpe en ung, dygtig fyr, der minder lidt om mig selv i forhold til mentaliteten. Han har den der klubfølelse. Han elsker Hobro, ligesom jeg elskede Silkeborg som ung. Hans absolut største drøm har været at slå igennem her i klubben, og det er fedt at opleve, selvom det går ud over mig lige nu. Det er totalt fedt at være med i og bakke op om,” siger Simon Skou Jakobsen.

Han lægger imidlertid ikke skjul på, at han gerne vil kæmpe sig tilbage i startopstillingen i Hobro, hvor han har kontraktudløb i sommeren 2022.

”For et par måneder siden tænkte jeg, at det nok var min sidste kontrakt, fordi det var for rodet med skader og modgang. Men nu er jeg nået til, at jeg uanset hvad gerne vil have forlænget min kontrakt. Jeg vil gerne spille mindst et år mere. Det skal jeg selvfølgelig kæmpe for. Det kommer ikke af sig selv, hvis ikke jeg enten er god nok eller for meget skadet. I så fald vil Lars Justesen jo ikke forlænge min kontrakt, så det skal jeg selvfølgelig kæmpe for, og det bliver spændende. Det kan godt være, at jeg kun er 32 år i sommeren 2023, men det vil også være et passende punktum, for jeg kommer ikke til at fortsætte til jeg er 38 år eller gå længere ned i niveau. Det bliver enten Hobro eller et nyt kapitel. Jeg er ret afklaret med, at jeg har haft mine to eventyr i SIF og Hobro. Så har det været en fed karriere. Men jeg håber, at det vil ende med minimum et år mere,” siger Simon Skou Jakobsen.