Transfer Talk: Skov Olsen klar til lægetjek og derfor havde FCK reelt ikke en chance

AF SØREN SORGENFRI

Baggrundsfoto: TT

Så falder vinduets måske mest omtalte transfer (involverende pris) med dansk relevans omsider på plads med det sidste punktum.

Transfer-sagaen omkring Andreas Skov Olsen får nu en ende. I aften lander den danske landsholdsspiller i Belgien for at gennemgå lægetjek forud for sit skifte til de belgiske mestre Club Brugge. Skov Olsen vil således være til stede til Club Brugges topkamp mod St. Union og lægetjek er planlagt til fredag.

Forud er gået et spil, hvor en lang række klubber har været nævnt på rygteplan. Mere eller mindre validt i den forstand, at ikke alle de meldte klubber reelt har været i spil, men der går jo som bekendt ikke røg og den slags.

To klubber skal fremhæves her. Glasgow Rangers og FCK. Skotterne har kontinuerligt været nævnt som en køber ikke mindst i den italienske presse, men var dog ikke med i opløbet. Dette til trods for, at der forleden aften kom endnu en spekulation på banen. Nemlig at Glasgow Rangers i sidste minut alligevel forsøgt at kapre Skov Olsen med et pænt bud indenom Club Brugge.

Dette viste sig dog ikke sandt. Jeg var i dialog med flere skotske journalister, hvoraf en af dem var i dialog med Rangers’ ledelse, der til baggrund skød den historie ned. Rangers var ikke i færd med et sidste bud.

FC København har ligeledes været flittigt nævnt, hvilket de har fået en del røg for på de sociale medier, men FCK havde reelt ikke en chance. Eller det havde de, men den var så lille, at den ikke var værd at forfølge.

Ifølge mine oplysninger så har der været dialog mellem FCK og Skov Olsens lejr og spilleren selv har været åben for ideen om et skifte til København, men baglandets karrieplan har peget på i første omgang at afsøge mulighederne for en attraktiv klub i Europa og lykkedes den mission ikke, så først der ville være en retur til Danmark være en reel mulighed.

Dermed har Superligaen været en plan B. Med den forestående overgang til Club Brugge blev der altså ikke brug for plan B, hvorfor forløbet tidligt var ude af FCK’s hænder.

Transferen ventes officiel indenfor de næste par dage. Punktum.

Søren Sorgenfri

42 år. Fast fodbold-blogger for NordicBet. Redaktør for sportsappen ’Sport Inside’, forfatter til flere fodboldbøger, forlægger på sportsforlaget Helmin & Sorgenfri. Tidligere 10 år på BT Sporten og redaktør på fodboldmagasinet ’Clasico’.