Står Superligaen ikke sammen i krisetid?

AF SØREN SORGENFRI

Billede: TT


Dansk fodbold har for vane at spejle sig i belgisk fodbold og lettere angstfuldt se sig over skulderen mod Skotland. Rangers/Celtic tilstande. Tjek. Den har vi fået.


Belgisk sammenhold? Hmm Ikke helt

Det er for tiden værd at se mod de to fodboldligaer igen og sammenligne med Superligaen. Ikke hvad angår spillet på banen, det ligger ligesom pænt stille med det for tiden dette forår, men spillet i kulisserne.

Superligaen har set et åbent protestbrev fra ti klubber fordelt over de tre bedste rækker, heriblandt Randers, Hobro og Esbjerg fra Superligaen.

De er ikke tilfredse med Divisionsforeningens afgørelse om at allokere beslutningen om, hvad er skal ske med Superligaen i tilfælde af, det bliver nødvendigt at aflyse sæsonen til en såkaldt uvildig instans.

At udlicitere ansvaret for en beslutning kan både være et klogt politisk armslængdeprincip, men også være en koket kinesisk vifte man kan gemme sig bag og titte henover. Se os, det var ikke vores beslutning. Det er ikke vores skyld eller ansvar.

For Divisionsforeningen har sådan set givet svaret på forhånd ved at stå fast på, at der skal være 12 hold i ligaen fra næste sæson. Basta. Det er ikke til diskussion. Og den uvildige instans der skal træffe beslutningen, er såmænd Divisionsforeningens egen administration. Uvildig? Arh hva’?

Siden har der været stemmer fra begge lejre for eller imod. Seneste med Ståle Solbakkens udtalelser til VG.

Hobros bestyrelsesformand har da også kigget juraen efter og truet med en klage, hvis sæsonen afblæses i kontorlokalerne.

Så det eneste vi kan være sikre på i processen er, at det er så som så med solidariteten i Superligaen – det er jo ellers en sportsgren, der bryster sig af respekt kampagner, sammenhold, high fives og god kamp til alt og alle.

Hobro har ikke vundet mange venner på deres indsigelse og protest, men nordjyderne spørger jo egentlig bare til rimeligheden i, at sæsonen, der endnu ikke er afgjort matematisk, skal afgøres ved et skrivebord.



“Belgisk fodbold er i dialog med UEFA, om de kan få lov til at fløjte sæsonen af og lade stillingen stå. Kun pokalfinalen skal afvikles. Men det bliver uden nedrykkere – i stedet for hives der yderligere to hold op fra den næstbedste række i al fairness til en udvidet sæson efter sommeren.”


Især når dansk fodbold har en lang historie med kapitler om nedrykkerhold, der slår sig gevaldigt økonomisk på nedrykning.

Det koster. Og det koster mere end de tv-penge som et bundhold kunne tjene ved at blive oppe. Tipsbladet og Ekstra Bladet bringer efter runde 13 og 26 lister, der viser, hvor meget de enkelte hold indkasserer i tv-penge og i efteråret stod bundholdet Silkeborg til 2,5 mio. kr. Sådan cirka, fordi forskellige parametre spiller ind. Man siger også – der findes der en lang række direktørudtalelser på – at en nedrykning koster op til 25 mio. kroner. I tabte indtægter fra sponsor, tv, omsætning på kampdage osv.

Rykker man ned slået på banen, så er det sådan det er. Taberdømt ved skrivebordet. Det må være en tam fornemmelse – ikke mindst på dørtærsklen til en sæson, hvor ligaen reduceres fra 14 til 12 hold.




Her ser vi til Belgien

Belgisk fodbold er i dialog med UEFA, om de kan få lov til at fløjte sæsonen af og lade stillingen stå. Kun pokalfinalen skal afvikles. Men det bliver uden nedrykkere – i stedet for hives der yderligere to hold op fra den næstbedste række i al fairness til en udvidet sæson efter sommeren.

Ifølge de belgiske journalister jeg har talt med, så har det lydt i forhandlingerne, at det ikke rigtigt har givet mening for nogen at skubbe en kollega udover afgrunden, når sæsonen ikke var spillet færdig.

’Når vi må det, så skal man jo kunne give hånd til hinanden,’ som der var en, der udlagde teksten.


“Divisionsforeningen har erklæret sig villig til at rydde kalenderen og afvikle Superligaen for lukkede døre hen over sommeren. Det ligner måske tilmed, at de første kampe kan sættes i gang allerede i slutningen af maj.”


Så ser vi til Skotland. Efter et meget uskønt forhandlings- og afstemningsforløb så er de skotske klubber blevet enige – sådan da – om at stoppe sæsonen efter Dundee FC’s ene stemme dansede frem og tilbage i dagevis mellem ja og nej. Glasgow Rangers har langet kraftigt ud efter fodboldforbundet, og med Steven Gerrard som frontfigur i debatten kaldt hele forløbet for ’noget værre rod’, og de blåblusede vil have forbundets formand Neil Doncaster suspenderet.

Den skotske Premier League kan som den belgiske liga ikke definitivt fløjtes af, før man har fået UEFA’s velsignelse, men Hearts truer med at gå rettens vej, hvis Edinburgh-klubben degraderes ved skrivebordet til den næstbedste række. Hearts har på papiret bedre ammunition end de danske bundhold, da de blot har få point til redning, men udgangspunktet for protesten er det samme – matematisk nede eller ej.

Divisionsforeningen har erklæret sig villig til at rydde kalenderen og afvikle Superligaen for lukkede døre hen over sommeren. Det ligner måske tilmed, at de første kampe kan sættes i gang allerede i slutningen af maj.

Dermed får vi 7-9-13 sæsonen afgjort på banen og tak for det, så vi undgår skotske tilstande og fnidder klubberne imellem, men havde det gjort ondt på nogen, hvis man i solidaritetens navn havde holdt døren åben for at lade alle 14 hold blive oppe og bøffe op med yderligere to fra 1. division? I al fairness?




Ja, det havde nødvendiggjort opbrydning af kampkalenderen, påvirke divisionerne under Superligaen markant og et lidt anderledes turneringsformat, men havde det ikke bare været at stå skulder ved skulder – med behørig afstand – og tilmed sandsynligvis super dramatisk tv i sæsonen 2020/21, hvor der så skulle findes fem nedrykkere for at komme ned på de ønskede 12 hold til sæsonen 2021/22? Og en enestående chance for at teste om Superligaen mon egentlig kunne bære 16 hold? Det ligner ikke, der kommer landskampe i efteråret ’20, så kalenderen har mere plads end vanligt og kunne bære eksperimentet og sammenholdet.

Man vidste under forhandlingerne, at chancen for at sæsonen 2019/20 kan spilles færdig var meget stor. Det havde ikke kostet nogen noget at åbne døren for tanken og de små hold. Ingen gjorde det.

Det ville være en gratis omgang, men den runde var der ingen, der hentede i baren. Der er alligevel også kun plads til 12.