Hobro-chef: Derfor kan vi slå de rigere klubber igen

Lars Justesen har været en del af Hobro IK i næsten hele sit liv, og han har set klubben forandre sig fra forening til forretning. Nu handler det om at komme tilbage til rødderne – og at blive i NordicBet Liga.

AF MARTIN DAVIDSEN

Han har været med hele vejen.

Fra dengang Hobro IK spillede i Danmarksserien på et stadion med en enkelt lille tribune til de glade dage med 3-0-sejr i Parken over F.C. København i Superligaen, hvor Hobro for en stund var hele landets kæledægger, mens klubben voksede fra forening til forretning.

Han har haft et par korte afstikkere til Esbjerg og Jammerbugt, men i dag er Lars Justesen igen en del af Hobro IK. Hans rolle er teknisk chef, og han har ansvaret for både talentudvikling og klubbens førstehold. Samtidig er han manden, der om nogen kendetegner Hobro IK og dens udvikling efter så mange år i klubben.

”Jeg startede med at spille fodbold i en lille landsbyklub udenfor Hobro, og som U13-spiller kom jeg ind til Hobro. Siden har jeg reelt været i klubben hele tiden med undtagelse af en enkelt afstikker. Så det er min hjerteklub, og man går jo gerne den ekstra mil for den klub, der betyder så meget for en. Nu er jeg endt i den her rolle, selvom jeg har været spiller, bestyrelsesmedlem, assistenttræner, andetholdstræner, i en kort periode førsteholdstræner og talentchef. Så jeg har prøvet en masse ting,” siger Lars Justesen.

Han kan se tilbage på mange år i Hobro, hvor klubben har udviklet sig markant. For 15 år siden havde klubben aldrig været en del af de danske divisioner, men efter to oprykninger på seks år i perioden 2009-2015 kom klubben i Superligaen og forandrede sig for altid.

”Det har været en kæmpe rejse, den her klub har været på. Man startede med, at udeholdet klædte om i en barak til det, det er nu. Så vi håber, at vi kan blive ved med at putte små lag på. Da vi rykkede op første gang, var klubben ikke klar eller gearet til at spille superliga. Det var fyraftens-profferne, der havde lagt et lag på efter fire år i 2. division og fire år i 1. division. I 1. division havde vi desuden kæmpet mod at rykke ned hvert eneste år, og så var der den jubelsæson, hvor vi rykkede op. Dernæst var vi en fast del af Superligaen i seks ud af otte år, hvilket også er en kæmpe bedrift. Der blev løbet stærkt, og heldigvis har man ikke kun investeret i holdet, men også omgivelserne og faciliteterne. Så det står her stadig,” siger Lars Justesen om klubbens store forvandling i midten af forrige årti.

”Ja, førhen var vi bare en forening og amatørklub. Nu er vi blevet en professionel klub med alt, hvad det indebærer. Der er nogle forventninger til os nu, og det er måske det svære lige nu. Folk er blevet lidt kræsne i Hobro. I starten var der jo jubel i Hobro, da vi rykkede, og så blev det egentlig hverdag. Det er måske noget af det, man slås med nu. Vores sponsorchef Thomas kæmper med at forklare vores sponsorer, at det er en kæmpe præstation at være i NordicBet Liga også. Vi er skåret ned, og der er kun 12 hold i alle rækker. På et tidspunkt var der 30 hold i de to bedste rækker. Nu er der kun 24. Når man ser tilbage på tiden dengang, var det jo helt vanvittigt, men man havde jo ikke tid til at nyde det på det tidspunkt,” siger Lars Justesen.

Undervejs har der også været en del udskiftning på personalefronten i Hobro. Da klubben rykkede op i Superligaen første gang i 2015, var det med Jonas Dal som cheftræner, Lars Justesen som assistenttræner, Mads Justesen som anfører og Jens Hammer Sørensen som sportschef. Af de fire er kun Lars Justesen tilbage i klubben i dag.

”Det er sådan udviklingen er i fodboldklub. Jens har været en kæmpe del af klubben og været med på rejsen. Jeg havde ham som træner i Danmarksserien, og jeg har spillet på hold med ham i mange år. Det samme gælder Mads, så vi tre har været tæt forbundet. Mads stoppede karrieren og kom på kontoret, og så skete der nogle ting, så han forlod os. I sommer skulle vi halvere budgettet, skære ind til benet og finde tilbage til rødderne. Vi har for eksempel fået deltidskontrakter igen efter at have haft alt på fuldtid før,” fortæller Lars Justesen, der godt kan mærke, at Hobro består af andre mennesker i dag end for fem år siden.

”Vi slås måske også lidt med en mangel på kulturbærere, da vi ikke har folk som Mads Justesen og Rasmus Ingemann. Jonas Brix-Damborg stoppede i sommer. De stod for kulturen i Hobro IK, og dem leder vi efter. Vi skal tilbage til rødderne og have vore egne op gennem systemet. Vi skal blive en hel klub igen. Vi har en målsætning om at i 2025 skal 25 procent af vores førstehold skal være nogen, der har været i vores ungdomsafdeling. Vi ved godt, at vores klub ikke kan bære, at vi kun tager unge spillere op, så vi skal også have spillere ind, der ikke har slået til i andre klubber. De kan udvikles sig her og blive solgt som eksempelvis Kasper Høgh, der kun lige nåede at være i Hobro i et halvt år, inden vi skibede vi ham videre. Vi skal sælge nogen, vi skal præstere noget og få nogle TV-penge. Det er et krav for at vi har et budget, der er konkurrencedygtigt. Og vi ved godt, at det er svært,” siger Lars Justesen.

Der venter altså hårdt arbejde i Hobro i den kommende tid, og i første omgang handler det udelukkende om at sikre sig endnu en sæson i NordicBet Liga. I skrivende stund ligger Hobro sidst i rækken, men Lars Justesen bevarer troen på, at klubben kan sikre sig overlevelse.

”Resultatmæssigt er vi ikke der, hvor vi gerne vil være. Det er ikke tilfredsstillende, at vi ikke har flere point. Men vi bygger hver dag på at få skabt et fundament. Det her forår handler om at blive oppe, for førsteholdet er vores flagskib. Det er det, der gør, at vi kan tiltrække sponsorer og tilskuere, men også i forhold til det ungdomsarbejde vi laver. Det er også en væsentlig del i at kunne tiltrække spillere. Vi er på vej, men det var resultatmæssigt skuffende i efteråret,” siger Lars Justesen, der mener, at Hobro hører til i en af landets to bedste rækker.

”Jeg synes helt klart, at Hobro har sin berettigelse. Vi skal lige lande på vores fødder og gøre det bæredygtigt. Andre klubber vælger løsningen, hvor de sælger klubben til udenlandske ejere. Det var også i spil i sommer, hvor bestyrelsen ikke ville det. Det gør, at vi skal kæmpe med vores identitet mod penge; præcis ligesom historien var for mange år siden. Sammenhold og hårdt arbejde er det, vi skal slå de andre på,” siger den tekniske chef, der altså er hovedpersonen i fortællingen om det nye Hobro.

Og hvordan finder han energien til det?

”Hobro er min hjerteklub, her går man gerne den ekstra meter, 2+2 skal give 5 i Hobro; ellers skal man ikke være her. Spørger du min kone, synes hun også, at jeg bruger alt for meget tid herude i forhold til den løn, man slæber med hjem. Men det er jo en livsstil. Jeg har selv en dreng, der er begyndt at spille i Hobro. Min nevøer spiller her. Det er det, der driver mig. De to skal også have nogle oplevelser i den her klub. Jeg træner min egen og min brors dreng på U9, og min søsters dreng har fået debut på førsteholdet (Frederik Dietz, red.). Hvis han kan få nogle af de oplevelser, min bror og jeg har haft… det er også det, jeg brænder for. Der er selvfølgelige dage, der er sjovere end andre på arbejdet, men det giver jo energi,” siger Lars Justesen, inden han husker tilbage på en episode i efterårssæsonen, der på mange måder kendetegnede det, som Hobro gerne vil være.

”Efteråret var ikke det sjoveste rent resultatmæssigt, men da det op til en kamp begyndte at sne, stod spillerne bare klar med skovle og ryddede den bane for sne. Da vi så skulle spille, var der faldet sne igen, og så var det sponsorerne, der gik i gang med skovlene. Det er bare sådan noget, der gør, at man kan se, at det her betyder noget; ikke kun for os der er herude, men også for mange andre mennesker. Det fællesskab gjorde, at jeg her i vinter gik ind den her energi og en tro på, at nu skal vi virkelig ud og vise dem her i foråret, at vi bouncer tilbage og kommer væk fra bunden.”