Steffen Dam spiltip: Leganes vs Real Madrid

Leganes – Real Madrid under 2,5 mål til 2,13

Det lugter ikke af mange mål i denne første kvartfinale i Copa del Rey. Real Madrids problemer er åbenlyse, og selv om Zinedine Zidane ikke kan tåle flere skuffelser, er han modsat også nødt til at prioritere turneringen højt, hvor man lige nu er i fare for at ryge ud af top tre, hvilket vil være en sensation af de større, hvis det rent faktisk skete.

Derfor forventes det igen, at Real Madrid kommer med en masse reserver som i de to første pokalkampe mod Fuanlabrada og Numancia – formentig med en to til tre af de normale startere til at supplere op. I begge udekampe hidtil i pokalen har man spillet chancefattige kampe, og det var et mindre mirakel, at kampen i Numancia endte med tre mål, da to af dem blev scoret i overtiden.

Der er selvfølgelig en usikkerhed i forhold til, hvem Real Madrid præcis stiller med, og man kan med fordel lige tjekke startopstillingen en time før kickoff, men med et hårdt program i januar og med en returkamp hjemme på Santiago Bernabeu til at ordne tingene i, peger det meste i retning af et hold som i de første runder. De skal op imod et Leganes-hold, som klart har sine forcer defensivt.

Sølle 1,78 mål snitter de pr. kamp, og man bemærker, at de holdt Atletico Madrid fra at score, mens kampen mod Barcelona i stærkeste opstilling først gik over denne mållinje i overtiden. Leganes har meldt ud, at de også kommer til at rotere en anelse, men de kommer næppe til at ændre på deres game plan.

Trods usikkerheden om, hvem de to trænere sender på banen i dag, virker ”under 2,5 mål” stadig som et ret oplagt væddemål.