Transferdommen: Brøndby vandt i toppen og Randers i bunden

Det blev da et mere hektisk og interessant dansk transfervindue end ventet, og hvor efterlader det så klubberne her kort før, det går løs?

Af Søren Sorgenfri

Toppen

FC Midtjylland solgte spillere for over 200 millioner kroner, og til de summer så skal der selvfølgelig bare sløjfe om maven på spillere påsat et til og fra-kort samt en heftig faktura. Danske klubber må og skal sælge til de priser, der set guldregn over Herning i januar. For at lave et sådan salg har en dansk klub brug for den perfekte storm. En talentfuld og formstærk spiller med lang kontrakt og på den anden side en desperat, pengestærk engelsk klub parate til at bide til bolle på den fantasipris, som FC Midtjylland kunne sætte på den norske angriber.

Salget af Sørloth vil utvivlsomt svække offensiven, hvor lange Paul virkelig skal steppe op nu, men det kan måske tilmed åbne op for Rafael van der Vaart faktisk bliver brugt. Nu har sundhedssektoren i FCM haft over et år til at få manden i form, så hvis ikke han på nuværende tidspunkt står snorlige, så bør der være fyresedler i luften. Eller nogen der snart spørger til Steinleins forklaringer, om hollænderens manglende form. Hvis ikke en gammel krigshest som ’Rafa’ kan dufte guld nu og presse det sidste ud af en karrieremedtaget krop, så tager jeg meget fejl. Han vil tilmed kunne få en fri og beskyttet rolle i 343-formationen. Defensiven står med Sviatchenko og Sanneh styrket og med truppens store rutine, så bør FCM ikke for alvor komme i problemer, men det offensive departement står naturligvis ikke så stærkt som før vinduet. Men i kategorien transfervinduets købmænd vinder FC Midtjylland med en pengetank. Det bliver interessant at se, hvordan de penge forvaltes. Der kan måske tilmed hentes en kontraktløs spiller ind i løbet af de næste dage.

Det skal komme Brøndby til gode. De blågule er stadig i mine øjne favoritter til at vinde det første mesterskab siden 2005. Brøndbys mål for januars vindue var at holde på truppen, da transfermidlerne er små. Den mission lykkedes de med på trods af Crystal Palaces malplacerede forsøg på at kapre Frederik Rønnow fem minutter i ren panik. Hvordan en Premier League-klub med så dybe lommer kan havne i den situation er ganske enkelt en gåde. Der bør var en plan A, B, C, D og selv om aftalen med Getafes Guaita røg på gulvet ret sent i vinduet, så bør en klub som Crystal Palace ikke stå i en situation, hvor de en sen nattetime banker på Brøndbys borgport med hatten og en pose guld i hånden, mens Alexander Zorniger tømmer natpotten i hovedet på dem og beder om ro.

Det er normalt en fæl floskel, når allehånde sportschefer siger: ’Vi er kommet styrket ud af vinduet’, når de intet har foretaget sig andet end at udleje en ungdomsspiller til Ishøj Nedre FC, men i Brøndbys tilfælde giver det faktisk mening. De er lykkedes med at holde på truppen. Mission fuldført.

I FC København skulle der handles, og det blev der. Ståle Solbakken har siden han kom tilbage til sin anden trænerperiode i klubben arbejdet på at få flere specialister ind på holdet. Efter sidste sæsons lange triumfmarch så formåede de indkøbte udenlandske spillere ikke at løfte arven efter Zanka, Delaney og Cornelius. Spillere der er opvokset i og med klubben med forståelse for FC Københavns position på den nordiske scene. Det kan ikke forvente spillere hentet fra Østeuropa og lignende fornemmer på samme måde. Her tæller de gode lønninger der falder til tiden, bonusmuligheder samt muligheden for at bruge de hvidblusede som trin videre ud i Europa.

Derfor var det ventet, at Solbakken ville handle nordisk, og det gjorde han med Skov og Fischer. Det giver FCK mulighed for igen i angrebsfasen at køre 424 med Falk og Skov på kanterne. Fischer i en Nicolai Jørgensen-agtig rolle ved siden af Federico Santander. Kontrakten af fem års varighed ligner også en skabelon a la Jørgensen. Hjem, byg karrieren op igen og bliv solgt efter to-tre år. Hvis altså succesen kommer. Hvis. Det ligner umiddelbart et vindue efter bogen, men uden at man kom af med Pavlovic, Toutouh og Matic. Men også et vindue i genopbygningens navn.

De tre hold bliver garant for den spænding i toppen, som var fraværende i sidste sæson, og når vi medregner FC Nordsjællands – hvor står de uden målmaskinen Marcondes? – unge, seværdige hold og hele hundeslagsmålet omkring deltagelse i top 6. Et masseslagsmål med OB, AaB, Hobro, Horsens og ja FC København, så venter der os syv fede runder før slutspillet.

Bunden

I de nedre regioner trækker angriberne overskrifter i min bog. Som man siger. Duncan til polsk nedrykningsbold – den havde ingen vel set komme – og Pusic ind som afløser. Bliver dog interessant at se netop ham i David Nielsens presspil. Men lidt under radaren fløj Randers’ ageren på transfermarkedet. Svenske Mikael Boman på 188 cm ind sammen med enorme finske Markkanen på 197 cm (ham med det imponerende langskudsmål for AIK mod Djurgården) helt fremme – det fortæller os, at der skal køres 442 med rigelige mængder indlæg. Som Randers er bedst, og nu uden kolerisk træner. På den måde gjorde Randers sig selv til vindere.

Det kommer til at give os underholdning og spænding i bunden om nedrykningsbilletterne. Hvis altså ikke Lyngby på skammeligste vis kollapser i en konkurs. Netop det kan blive spændende nok i sig selv…