Transfer Talk: De unge spillere får transfermarkedet til at slå revner

AF SØREN SORGENFRI

Baggrundsfoto: TT

Thomas Delaney blev solgt fra Dortmund til Sevilla for 30 millioner. Hvilket er en virkelig lav pris for en spiller i sin bedste alder.

For et par vinduer eller tre tilbage lå arbejdsprisen på Delaney på 150+ millioner kroner.

Samtidig blev Mohammed Daramy solgt af FCK til Ajax Amsterdam for 100 millioner kroner. Tilmed efter FCK havde afvist et bud i nærheden af 80 millioner kroner fra Club Brugge. Hop bare fem-seks år tilbage i tiden og et bud på 80 millioner ville have skabt store overskrifter. Nu var holdningen i stedet – også blandt fans og medier – at det bud var alt for lavt. For en spiller der måske nok brændte steppen af i (kun) tre måneder, men ellers i den grad er købt på potentialet og ikke så meget andet. Ajax har naturligvis vejet og vurderet Daramys potentiale, hvilket de gør bedre end andre klubber, men der er ingen garantier på den investering.

Hvad er der sket? Er det tilfældigheder, hype og enlige svaler? Nej overhovedet ikke.

Vi ser et transfervindue under stor og hastig forandring, og det slår allerede revner.

Denne klumme har tidligere været omkring effekten af Brexit og klubberne på det europæiske kontinents håb om at finde og udvikle en ung spiller og modne ham et stort salg til Premier League.

Men ikke alle unge spillere kan udvikles eller sælges til de tv-penge stærke engelske klubber. Der er jo helt indlysende heller ikke nok klubber på den anden side af den engelske kanal til at aftage udbuddet. Og så?

Så enten er klubber Europa over i færd med en virkelig dårlig forretningsmodel, eller også er der ved at ske noget helt andet.

Der er ved at opstå et flaskehalsproblem.

For mange mellemstore europæiske klubber har færdigudviklede spillere og etablerede spillere, der kunne gøre en forskel fra dag et af rette kvalitet længe været for dyre. I transfer, løn og alt det løse. Binder man sig til en spiller på 28 år med høj løn, lang kontrakt og det øvrige vedhæng, så er det en tung investering og det med begrænset eller slet intet videresalgspotentiale. Slår spilleren ikke til, er der dømt økonomisk dødvægt i budgettet – tænk Nicklas Bendtners i Wolfsburg-ish. Eller bare Anderlecht der nu to gange har brændt fingrene på dyre køb af spillere fra Superligaen, der ikke slog til. Og Bundu havde tilmed næsten alderen med sig.

Den helt unge spiller derimod kan formes, måske sælges til Premier League og om ikke andet sælges videre igen – inden han bliver for gammel.

Konkurrencen har været hård og i stedet for at tage plan D eller E, så er flere klubber begyndt at tage chancen på de unge spillere. En trafik der øger farten. Det har ganske enkelt været billigere at spotte et talent, der for en rimelig penge kunne bygges op og blive en del af holdet over relativt kort tid.

Scouts og agenter fortæller således om tyske klubber, som måske ikke har strategien nedfældet eller støbt i cement til offentlig læsning, men arbejder med den uofficielt, der ikke længere vil betale store transfersummer for spillere, der er over 22 år. Ergo er man allerede som 23-årig ved at være en gammel fodboldspiller. Det skaber en tendens, hvor ikke mindst the fear of missing out spiller ind.

Når Club Brügge er klar til at sprænge banken for Daramy, så er det, det fremmeste tegn på en strategiændring hos de belgiske mestre – de har indtil for få år siden ikke gjort væsen af sig udi indkøb af unge spillere, men har bygget op omkring indkøbte etablerede folk. De var bange for at blive overhalet på Daramy, men blev det alligevel.

Når italienske, tyske, belgiske klubber og igen snart franske og spanske klubber alle begynder at jage de samme talenter og samme målgruppe, så går prisen naturligvis op, men hvem trækker sig fra det kapløb, når der er gået ungdom i fodbolden for fuld skrue?

Et andet eksempel er Andreas Maxsø. Dansk mester og en af ligaens bedste stoppere på vej ind i sin bedste alder – det eneste bud der kom på ham, viste sig at være en lettere tvivlsom henvendelse fra FC Rostov. Utænkeligt for få år siden.

Medmindre der er tale om spillere fra den absolutte verdensklasse med stort marketingpotentiale, så skal ældre spillere nu være tæt på gratis eller fritstillet for at skifte klub. Sat på spidsen for nu, men vent. Interesse og prissætning på de unge spillere vil kun gå yderligere i vejret, når fodbolden kommer sig efter corona-krisen. Efterspørgslen påvirker udbuddet – ikke mindst nordiske klubber tænker i unge spillere både til førstehold, men også som salgsemner. Tidligere tiders FCK levnede ikke meget spilletid til de unge, og det hed sig, at når du skrev kontrakt med FCK, så gik du hele kontraktperioden ud med ’det gyldne fængsel’. Nu når de dårligt nok at give debut til en teenager på venstre back, før det første bud løber ind fra Club Brugge. Det er klart, at kvaliteten af danske talenter er skudt markant i vejret, hvilket spiller ind (klummen i næste uge vil handle om dette), og hvem vil ikke gerne være hurtigt ude og lande den næste Mæhle eller Damsgaard. Før naboen.

Der var nok heller ikke mange i Brøndby på det tidspunkt, der forventede, at det næste 40+ millionsalg, som de blå-gule ville ramme skulle komme fra en midtbanespiller fra egne rækker med kælenavnet ’Jobbe’.

Ændringer i markedet vil få flere konsekvenser. Det vil være muligt for f.eks. danske klubber uden nævneværdig talentudvikling at lande billige etablerede spillere dygtige nok til at holde den pågældende klub i Superligaen. En ’old boys’ strategi, hvor casen er succes er lig med overlevelse og de penge, som den bedste række kaster af sig.

Derudover sidder der mange agentvirksomheder over hele Europa lige nu og overvejer deres forretningsmodel. Hvis spillerne kommer på de diverse førstehold allerede i en meget ung alder med deraf følgende høje transfersummer – hvorfor så bruge arbejdstid på etablerede spillere? Hvis en spiller får debut som 17-årig er han så udbrændt 10-11 år senere i slut 20’erne, hvor man traditionelt har bygget sig op til at lande karrierens helt store kontrakt? Hvis ja – så bliver der agentkrig om de unges signatur på aftalerne.

Den er allerede i gang, skal det siges. 

Søren Sorgenfri

42 år. Fast fodbold-blogger for NordicBet. Redaktør for sportsappen ’Sport Inside’, forfatter til flere fodboldbøger, forlægger på sportsforlaget Helmin & Sorgenfri. Tidligere 10 år på BT Sporten og redaktør på fodboldmagasinet ’Clasico’.