EM bliver affyringsrampe for mange landsholdsspillere

AF SØREN SORGENFRI

Baggrundsfoto: TT

EM 2020 er som bekendt udskudt til den kommende sommer. Det får stor betydning for flere landsholdsspillere.

En slutrunde er et eftertragtet trofæ at få på cv’et. Spiller man på et landshold, der kommer langt er det helt indlysende et plus, men bare det at være med i en slutrundetrup kan betyde et klubskifte i en retning, der måske ikke var ventet. En højere hylde, sjovere udfordringer og mere i lønningsposen.

Derfor har vi også de senere år set flere spillere planlægge deres karriere efter slutrunderne. Vi kunne i Nicklas Bendtners biografi – der ellers mest var opsat på at gennemgå skandaler – læse om den afgrundsdybe skuffelse, som han gennemgik, da han blev fravalgt til VM. Bitterheden var især rettet mod assistenten Jon Dahl Tomasson kunne man læse. Skiftet til Rosenborg skulle bygge Bendtner op og VM 2018 sende ham videre. Nu sendte afslaget ham ned i en følelsesmæssig afgrund og bunden af en absurd dyr flaske vin.

I 2012 var Brøndbys Michael Krohn-Dehli hot som bare pokker og en stærk indsats til EM sendte hans aktier højt op. For os der var udsendt til slutrunden, var det svært at hitte rede i, hvilken klub der ville løbe med ham, så mange var der inde i billedet, men et var sikkert. Den stærke indsats på kanten og driftsikre indlæg ville med sikkerhed gøre noget godt for hans løn. Det blev Celta Vigo, der løb med ham.



Det var også lidt af en transferføljeton, før Zanka skiftede tilbage til FCK på en lejeaftale, der skulle sikre ham den nødvendige spilletid til at fastholde pladsen ved siden af Simon Kjær i landsholdets centerblok og dermed en EM-billet og herfra et skifte – nok det sidste – til en lukrativ klub i udlandet.

Nu ligner det, at den plan kuldsejler for stopperen. EM-gevinsten går til andre og et kig på den aktuelle landsholdstrup varsler en travl transfersommer.

Frederik Rønnow skal have styr på fremtiden. Udlejet til Schalke 04 der er på nedrykningskurs, så venter der endnu et klubskifte til sommer. Status som EM-reserve vil lette den proces en anelse.

Henrik Dalsgaard står i en fabelagtig situation. Han spiller fast for Brentford, og rykker de op, så er det bare at forlænge den kontrakt, der udløber efter sæsonen. Kikser oprykningen, så vil status som kontraktløs og EM-spiller åbne døren for et sidste eventyr i udlandet, selv om fodboldmarkedet lige nu er mindre gunstigt for ældre spillere end tidligere. Og 31 år er en fodboldmæssig høj alder i dette ustabile marked, men der kunne godt være et skifte til en Premier League-klub i kortene.

Jannik Vestergaard ligner ikke Hjulmands førstevalg, men den høje stopper leverer varen i Premier League, så hans status som EM-reserve vil næppe gøre den store forskel, men vi må forvente, at han skifter til sommer. Han har udløb sommeren ’22, så skal Southampton tjene penge på ham, så er det nu.

Joachim Andersen endte i sommer på udlån til Fulham som lidt af en karrieremæssig lottokupon, men det ligner mere og mere et sandt eventyr for den Lyon-ejede stopper. Han gør det fremragende hos Fulham, er i søgelyset hos større Premier League-klubber og har overhalet blandt andre Zanka i forhold til landsholdet. En ung spiller med så store lederevner får ikke en kedelig EM-sommer.

Christian Eriksen? Tjah. Hvem ved egentlig, hvad Inter vil? Tager de Serie A-titlen kan alt ske. Gør de ikke, så kan alt stadig ske. Eriksen har udvist stor tålmodighed med Milano-klubben, men et vellykket EM kan måske være den sidste komponent, der gør, at en anden storklub banker på døren, og danskeren ser det som den oplagte exit.

Philip Billing og Bournemouth kæmper en hård kamp for en hurtig retur til Premier League, men sker det ikke for The Cherries, så er danskeren et oplagt salgsemne. Han er ung, høj, en bolderobrer der også kan spille bold og er målfarlig. Rykker Bournemouth op, så får han en stille sommer, men hvis ikke siger kilder, at han helt sikkert bliver skudt af med retning Premier League.

Mikkel Damsgaard kan blive sommerens største handel målt på kroner og ører. Kantspilleren er en succes i Sampdoria og ligner et sikkert EM-kort. Større klubber meldes inde i billedet, og spørgsmålet her er, om de store drenge vil slå til nu til en pris på 150-200 millioner kroner eller risikere, at prisen vil være endnu højere sommeren ’22.



Jonas Wind ligner mere og mere Hjulmands førstevalg, og FCK’s plan om at holde på ham til sommeren ’22 ligner i tiltagende grad en plan, der må droppes. Han er højt på listen ifølge mine oplysninger hos blandt andre West Ham og kommer der et 100 millioner kroners bud på angriberen, så letter han. Flere engelske klubber følger ham.

For Martin Braithwaite kan EM også blive vigtig for karrieren. Han har den rigtige attitude i Barcelona, ydmyg og hård arbejder, men vi har også set mange gange, at politik kan afgøre spillertruppen i de helt store klubber. Braithwaite er en prisvenlig og leveringsdygtig rotationsspiller for Barcelona, men vises han køkkendøren, så vil et godt EM forsøde det farvel og goddag til en ny klub.

Andreas Cornelius går med sine 28 år ind i den fase, hvor han skal toppe. Parma er forpligtet til at købe ham af Atalanta, hvorfor FCK ikke kunne hente ham hjem i vinter, men spørgsmålet er, om det er her, han skal slå sine folder. Han bør nu gå efter en klub, hvor han vil være det sikre førstevalg med en spillestil, der sætter ham op som afslutter. Før turen går retur til FCK. Et godt EM er centralt her for Cornelius som flere af de andre landsholdsspillere.


Søren Sorgenfri

42 år. Fast fodbold-blogger for NordicBet. Redaktør for sportsappen ’Sport Inside’, forfatter til flere fodboldbøger, forlægger på sportsforlaget Helmin & Sorgenfri. Tidligere 10 år på BT Sporten og redaktør på fodboldmagasinet ’Clasico’.