Top 10 danske fodboldspillere i 2019

Fotos: TT

Af Redaktionen

Denne december giver NordicBet dig en adventskalender i form af Top-10 lister.
På den tredje adventssøndag rangerer vi de ti bedste mandlige fodboldspillere i 2019. Spillerne og præstationerne er vurderet på helt og aldeles subjektiv vis her på NordicBet-redaktionen, hvorfor vi naturligvis er klar over, at der er forskellige meninger om vores rangeringer.

I denne rangering har vi taget højde for spillernes præstationer for klubhold og landshold i kalenderåret 2019.
Spillere som Simon Kjær og Andreas Cornelius er ikke medregnet på denne liste i kraft af deres begrænsede mængde spilletid på klubhold i løbet af 2019.

En del af jer er helt sikkert uenige, så kom med jeres bud på de bedste danskere i vores Facebook-opslag.


10. Mathias ‘Zanka’ Jørgensen

Mathias Zanka sniger sig ind på 10. pladsen af denne liste primært i kraft af hans landsholdspræstationer og hans efterår i Fenerbache. Der kan ikke være nogen tvivl om, at Zanka har nivau til de større ligaer i europa – omend på mindre adresser – men han faldt sammen i foråret 2019 ligesom resten af Huddersfield holdet og det kostede en nedrykning. Zanka har rejst sig i efteråret og ligner efterhånden Simon Kjærs faste makker i landsholdsforsvaret.


9. Jens Stryger Larsen

“Jens Striker” som de italienske og engelske kommentatorer udtaler hans navn – har paradoksalt nok spillet alle andre pladser i marken end angriber. Han er ikke den mest iøjenfalde spiller, men har et højt bundniveau og hvor talentet måske ikke er det største, så er viljen der altid. Den vilje har gjort ham til fast mand i Udinese uanset om de spiller med 3 eller 4 mand i forsvaret. Ligeledes har han formået at gøre sig til fast mand på landsholdet, hvilket de færreste nok havde set komme. Han er ofte kritiseret og langt oftere end hvad rimeligt er. Han har været en af Danmarks bedste fodboldspillere i 2019.


8. Pierre-Emile Højbjerg

Fast mand og anfører for Southampton giver Pierre-Emile en plads på denne liste til trods for, at han på nuværende tidspunkt ikke kan spille sig til en fast plads på landsholdet. Han er næste mand i rækken, når det kommer til den centrale midtbane – så er der en skade eller karantæne på midtbanen, så starter Pierre-Emile. Præstationerne for Southampton har været af svingende kvalitet, men Pierre-Emile har igennem hele året givet sig helt ud for både klub og landshold.


7. Lasse Schöne

Den 33-årige danske midtbanespiller, der i en lang årrække har været fast bestanddel af De Eredivisie i de seneste år for Ajax Amsterdam, men i sommeren skiftede han til italienske Genoa, der til Ajax flotte Champions League præstationer og mesterskaber til trods må betragtes som en større adresse. Efter en flot forårssæson i Ajax er Schøne i efteråret blevet en af de første på holdkortet i Genoa, der dog er kommet skidt fra start i Serie A. Dog ikke værre end, at holdet hurtigt kan snige sig op på midtplaceringerne i den bedste italienske række.



6. Thomas Delaney

Thomas Delaney var i foråret 2019 fast mand for Dortmund, hvor Ruhr-klubben kun var 2 point fra Bayern München og det tyske mesterskab. Danskeren blev rost i den tyske presse og var en af lederne for titeludfordrerne. Derudover bidrog han sågar med et par scoringer og 3 assists i Bundesligaforåret. Efteråret har derimod været en skuffende oplevelse, hvor Julian Weigl og Axel Witsel er foretrukket på den centrale midtbane. På landsholdet har Delaney holdt et fast højt nivau og været en central del af Danmarks EURO 2020 kvalifikation. Desværre sluttede i Dublin i den afgørende kamp mod Irland med hans uheldige ankelskade.

5. Robert Skov

Et fantastisk forår i Superligaen 2019 med hele 11 scoringer og 5 assists var det endelige afsæt til et skifte til den tyske Bundesliga for den stille unge mand fra Silkeborg. I Bundesligaen har Robert Skov spillet alle kampe undtagen en enkelt og scoret et enkelt mål. Det ene mål kan måske lyde lidt skuffende, men her må man tage højde for at Robert Skov højest overraskende er blevet flyttet til en plads som back.


4. Daniel Wass

Fast mand for Valencia i La Liga, i Champions League og i Copa del Rey er helt og aldeles imponerende. I særdeleshed imponerende med tanke på, at han stadigvæk ikke kan spille sig til en fast plads på landsholdet. Det er svært at tro på, at Henrik Dalsgaard er bedre end Daniel Wass, der måske har været lidt uheldig med de seneste to landstræneres spillestil, så Daniel Wass glæder sig helt sikkert til at Kasper Hjulmand overtager landsholdet.
Kan du spille fast for en af de største hold i La Liga, så fortjener du en plads højt på denne liste og hvis man kigger på Daniel Wass præstationer, så falder han sjældent igennem.


3. Christian Eriksen

Christian Eriksens 2019 er kontrastfyldt og han har derfor været utroligt svær at placere på listen. Han er spilleren på listen, der kan spille på den største adresse, men lige nu kan han ikke spille sig på holdet i Tottenham. Han var helt ude til sidst under Pochettino og under Mourinho er han blot indskifter. Degraderingen er ikke kun motiveret af et ønske om et skifte, men også af hans dårlige præstationer, når han spiller. Den første del af året var Christian Eriksen dog fremragende – han scorede mange mål og lavede et utal af assists for Tottenham og spillede i en Champions League finale. Den halvsæson er nok til at gøre ham til den fjerdebedste dansker i 2019.


2. Yussuf Poulsen

Fast mand for Valencia i La Liga, i Champions League og i Copa del Rey er helt og aldeles imponerende. I særdeleshed imponerende med tanke på, at han stadigvæk ikke kan spille sig til en fast plads på landsholdet. Det er svært at tro på, at Henrik Dalsgaard er bedre end Daniel Wass, der måske har været lidt uheldig med de seneste to landstræneres spillestil. Daniel Wass glæder sig helt sikkert til at Kasper Hjulmand overtager landsholdet.


1. Kasper Schmeichel

Den første på holdkortet i Leicester og på det danske landshold var også den første, der var placeret på denne liste. Her på redaktionen var der aldrig tvivl. Et fremragende 2019 i Leicester, hvor den igangværende sæson bringer minder til Leicesters mesterskabssæson. Kasper Schmeichel er lige nu Premier Leagues bedste keeper og landsholdets mest stabile spiller. Kampen mellem Danmark og Schweiz i Parken er en af de mest imponerende landsholdspræstationer i nyere tid. Kasper Schmeichel er har utvivlsomt været den bedste danske fodboldspiller i 2019.