Kuhns klumme: Zorniger har skruet på Brøndbys taktik

Så fik vi Superligaen sparket i gang med en masse spændende og målrige kampe. I denne forbindelse føler jeg mig nødsaget til at starte med et halvsurt opstød. Det drejer sig altså ikke om underholdningsværdien af kampene, for den var bestemt til stede, men det handler derimod om den manglende opbakning på lægterne. I mit indlæg fra sidste uge sluttede jeg af med at opfordre alle til at komme på stadion og se bold, men det var der så sandelig ikke mange, der tog til sig. Det bedste eksempel herpå er kampen i Odense, hvor OB kæmper for at nå den eftertragtede top 6, og altså som bekendt smadrede FC Helsingør med hele 6-1. Til denne kamp var der blot mødt 2611 tilskuere op for at støtte et hold, der rent geografisk burde repræsentere omkring 200.000 mennesker. Det er altså blot omkring 1% af folk fra området, der har været at finde på stadion. Til sammenligning har byer på størrelse med Odense som eksempelvis Bern og Basel i Schweiz fyldt deres stadions med hhv. 13% og 14% af byens folk. På baggrund heraf vil jeg endnu en gang opfordre alle læsere og fodboldfans til at tage ud og støtte jeres lokale eller regionale hold!

Nu hvor det sure opstød er ude af systemet, vil jeg rette fokus på en mere positiv overraskelse. Jeg var så heldig at befinde mig i Parken, da FC København tog imod Brøndby IF i DBU Pokalen. Nu vil den opmærksomme læser nok vide, at den positive overraskelse altså er Brøndby og ikke FCK. Jeg bed først og fremmest mærke i den enorme selvtillid, Brøndby starter kampen(e) med. De fleste fodboldkyndige har nok bemærket, hvordan Brøndbys ”overfaldsfodbold” med det enormt høje pres stresser alle modstandere i Superligaen. Det mest nævneværdige ved det offensive og aggressive pres er, at de ofte sender en fra midtbanen op (typisk Mukhtar) for at deltage i presset på modstandernes bagkæde, så de ligger tre mand helt fremme i presset. Det medfører ofte, at bolden tvinges tilbage til modstanderens målmand, der sender den op i hovedet på Brøndbys hovedstødsstærke stoppere. Her kommer den store aggressivitet igen til udtryk ved andenboldene, som Brøndby i de fleste tilfælde vinder, da de også er i numerisk overtal centralt i banen. Når de spiller mod hold, der mere konsekvent spiller bolden op, giver det høje pres så mulighed for at erobre bolden tæt på modstandernes mål.

Hvad, jeg også kunne konstatere i kampen mod FCK, som defensivt er et godt organiseret hold, var, at Brøndby i deres flade opspil og hurtige boldomgang var dygtige til at finde et ellers snævert mellemrum mellem FCK’s to bagerste kæder. Her var mange spilmuligheder i form af de to angribere, Mukhtar og også de bevægelige ”kanter”, som alle kan findes i mellemrummet. Typisk kom opspillet fra venstre backen, Jung, der fandt en spiller på bagsiden af FCK’s midtbane, så der var mulighed for at blive retvendt mod FCK’s bagkæde. I modsatte side kom Johan Larsson i sine typiske raids op langs højreflanken, hvilket skabte endnu en dimension i Brøndbys angrebsspil. Netop de ekstra dimensioner i spillet er én af de facetter, hvor jeg synes, Brøndby har udviklet sig allermest under Zorniger. 

I hans første tid i klubben var spillet næsten udelukkende bygget op omkring det høje, aggressive (gen)pres og det direkte spil mod modstandernes mål. Især denne sæson har vist, at Brøndby altså har flere forcer end blot det høje pres og direkte spil. Det skyldes måske især, at Zorniger tilsyneladende har ændret sig sammen med klubben. Hvor han i starten var meget konsekvent omkring sin filosofi og spillestil, er han nu meget mere fleksibel og er eksempelvis ikke bange for at ændre formation under kampen – dog uden at gå på kompromis med hans overordnede filosofi. Jeg synes især, de seneste tre 1-0 sejre over FCK symboliserer den nye dimension og fleksibilitet i Brøndbys spil, hvor man nu både kan spille possessionsspil og til tider forsvare sig lidt længere tilbage på banen. Alt i alt synes jeg, at Zorniger har været et fantastisk frisk pust til dansk fodbold og Superligaen. Specielt efter der er kommet mere fleksibilitet i Brøndbys spil, tror jeg på, der nu også er mulighed for større succes i europæisk sammenhæng.