Allan Kuhn: Ud at se bold selvom det er koldt

I år starter forårssæsonen for den danske Superliga tidligere end nogensinde før. Den tidlige opstart skyldes til dels den nye struktur, men også det kommende VM i Rusland spiller en rolle.

Af Allan Kuhn

Inden jeg kommer til, hvad jeg tror, den tidlige opstart får af betydning, er det måske relevant at opsummere nogle hovedpunkter fra efterårssæsonen. Den helt store negative overraskelse må siges at være FCK. Ganske vist er de igen det eneste danske hold, der stadig er tilbage i Europa efter vinterpausen, men når det kommer til Superligaen, har de skuffet fælt. Derfor tør jeg godt lægge hovedet på blokken og garantere, at vi får en ny danmarksmester denne sæson. FC Midtjylland, Brøndby IF og FC Nordsjælland har lagt sig i førersædet, og utroligt nok er det Brøndby IF, der pt. går igennem den længste mesterskabstørke af de tre klubber. Deres seneste mesterskab skal spores helt tilbage til sæsonen 2004/05 – dengang under ledelse af Michael Laudrup.

Den ekstremt korte opstart betyder flere ting for klubberne i Superligaen. Stort set samtlige hold i ligaen har lavet udskiftninger i deres trup, og den korte opstart giver kortere tid til at implementere nye spillestile og få indbyrdes relationer på plads. Den korte opstart betyder også, at der er færre træningskampe, inden første turneringskamp rammer. Betydningen af træningskampe er ofte meget omdiskuteret, og at der nu er færre af slagsen betyder, at holdene skal prioritere i højere grad end hidtil. Vil man teste evt. nye spillere af, eller vil man spille sine startende 11 sammen? Tidligere var der tid til at prioritere begge faktorer, men nu må klubberne muligvis skære én af tingene fra. En undtagelse heraf kan være Brøndby IF, hvis trup er mere eller mindre magen til den, de havde inden nytår. Når jeg tidligere skrev, at betydningen af træningskampe er omdiskuteret, hentyder jeg især til værdien af de opnåede resultater i disse kampe. Hvor meget kan man egentlig bruge evt. sejre eller nederlag til, når forårssæsonen sparkes i gang? Jeg har erfaret, at resultaterne sjældent spiller den store rolle, når det gælder første de betydningsfulde kampe. Man kan have tabt samtlige træningskampe, men hvis man vinder første turneringskamp, bliver de tabte kampe hurtigt glemt. Omvendt kan man også vinde alle træningskampe, men hvis man så samtidig taber første turneringskamp, spiller de vundne træningskampe ikke længere nogen rolle.

Det er i år andet år med den nye turneringsform. Vi oplevede sidste sæson, hvordan den helt store game changer var indførelsen af slutspillet. Det gav pludselig en fornyet spænding flere steder i tabellen end blot top og bund, og spændingen opstod nu tidligere på sæsonen, end vi hidtil har været vant til. Stort set alle klubber går ind til sæsonstart med et håb om at komme i det forjættede land; top 6. Spændingen er i denne sæson enorm, da det som tidligere nævnt kun er top 3, der virker til at være sikret. I øjeblikket ligger de positive overraskelser fra Hobro og AC Horsens 4 og 5 med FCK et enkelt point efter dem på 6. pladsen. Hvis jeg skal spå om den top 6, der når mesterskabsslutspillet – og det skal jeg – så vil jeg gætte på, at AaB (nummer 7) og OB (nummer 8) bytter plads med Hobro og AC Horsens og dermed snupper de eftertragtede pladser. Jeg tror dog fortsat, det kommer til at blive fantastisk tæt og sandsynligvis først afgøres i 26. spillerunde.

Når nu vi har så stor spænding om de afgørende pladser, vil jeg opfordre alle til at komme ud på de forskellige superligastadions og se fodbold allerede fra den 9. februar. Her skal man huske det gamle udsagn om, at ”der ikke findes dårligt vejr – kun dårlig påklædning”. Nu er vi alle blevet bombarderet med fodbold fra Premier League og La Liga de seneste mange måneder, mens Superligaen har ligget stille, så nu kan vi alle godt tåle og komme ud støtte vores hold, for fodbold er altså bare sjovest at se på et stadion – også selvom det er koldt. Så herfra skal min sidste opfordring lyde: Ud at se bold, selvom det er koldt! Nu ruller (sne)bolden igen.