Real Madrid: Plads til forbedring

Af Bo Kampmann Walther

Real Madrid sejler rundt på oprørt hav. Her er tre ting, kongeklubben burde kigge nærmere på. Det handler om formationen, fleksibiliteten og bænken.

Formationen

Zinedine Zidane synes på nær enkelte og ret afgørende undtagelser at satse på en 4-3-1-2 i indeværende sæson. Resultatet har ikke altid været lige kønt. Spillet bliver statisk, ”fladt”, og ofte har især Isco flagret for meget rundt, afstanden op til de forwards er blevet for lang, og man har fokuseret for meget på afleveringer ind mod pletten.

Står det til Marcas læsere, skulle Zidane satse meget mere på Asensio og Isco end Casemiro. Læsernes foretrukne formation er en 4-2-3-1, formodentlig med en double pivote, to winger, en trequartista og en boksspiller.

Men kig på Sevilla-matchen, som Real vandt 5-0, hvor alle målene kom i første halvleg.

Faktisk var det en 4-2-2-2 – men ikke én, der overtager det værste fra en klassisk, flad 4-4-2 (som slet ikke er spansk stil), nu blot med endnu mere indskrumpede firkanter oven på hinanden fra forsvar til angreb. Snarere var det en slags tilvirket 4-3-3, det vil sige, hvor spillet er bredt meget mere ud på fløjen og til gengæld forstærket af to centrale midtbanefolk længere tilbage, som samtidig kan dække af i siderne for at give plads til fremstormende backs.

En anden mulighed er så at gøre 4-3-1-2-systemet mere ”spansk” og insistere på en ægte diamant, nemlig 4-1-2-1-2. Tricket er her at flytte playmaker-rollen fra en Isco højt i banen, hvor han i realiteten er en offensiv 8’er, der leger trequartista, til en dybtliggende regista i form af Modric. Alt for ofte har Modric måttet bruge for meget krudt på det defensive arbejde, samtidig med at hans naturlige pasningsmuligheder frem i banen har været forstyrret af en Isco, der ofte rykker lidt uintelligent ud af position. Modric har simpelthen bedre blik for spillet end Isco, og det er ærgerligt at låse kroaten for meget på banen, som tilfældet har været indtil nu i 4-3-1-2-formationen.

Endelig er der 4-3-3, som Zidane hurtigt faldt ind i for en sæson siden, da BBC var det utvetydige bud på succes. Hvis Zidane ellers har nosser til det, er et bud at putte Asensio og Bale på flankerne og gerne erstatte Benzema med Mayoral.

Og ja, sætte Ronaldo på bænken.

Fleksibiliteten

Heraf følger behovet for større fleksibilitet i Reals spil – og især opspil. Første halvleg i opgøret mod Villarreal var ganske vist målløs, men her skiftede Bale og Ronaldo ofte position, hvilket gjorde det vanskeligt for Villarreal at dække effektivt op. De tos frihed kombineret med en Modric, der er fri til at trække med frem fra en dyb playmaker-rolle – gerne parret med Iscos mere naturlige uforudsigelighed – vil give noget kreativitet, som Los Blancos i den grad har savnet.

Bænken

Vazquez er brugbar både i en klassisk 4-3-3 og i en mere flad 4-4-2. Det samme er Asensio. Men burde Zidane ikke overveje at bringe Mayoral og Ceballos mere i spil?

Mayoral af to grunde: Dels for at fyre op under Benzema. Franskmanden har ikke præsteret. Hverken som striker eller offensiv spilstation. Bagved Mayoral kunne man placere Bale og Ronaldo (hvis Ronaldo altså ikke bænkes), nu konverteret fra mere statiske forwards (i en 4-4-2/4-2-3-1) til langt mere dynamiske winger/forwards.

Kan Ceballos erstatte James? Godt spørgsmål. Men vi ved det ikke, før Zidane for alvor prøver ham af. Der skal ruskes op i midtbanen. Ceballos kan være en god mulighed for at prøve taktikker af, som skaber fleksibilitet og mere kreative offensivmuligheder.

Travlhed

De tre ting må gerne implementeres hurtigt. Helst nummer 1, formationen. Og gerne inden søndagens liga-opgør mod Deportivo.

Eller er det bare, som englænderne siger, wishful thinking?