Manden, der blev hængende i Real Madrid (et stykke tid)

Hvor sikkert sidder Zinedine Zidane i sadlen? Den 45-årige franskmand har vundet exceptionelt mange titler for Real Madrid og er vellidt blandt spillere, fans og journalister. Men er det nok?

Af Bo Kampmann Walther

Ydmyghed

Tilbage i august 2017 var Zidane midt i kontraktforhandlinger. Der var jubel og velvilje hele vejen rundt. Det hér projekt kunne ikke gå galt. Zidane var den syvende cheftræner på ti år. To Champions League-titler i rap. En længe ønsket La Liga-titel. To UEFA Super Cup-pokaler og verdensmesterskab for klubhold.

Bevares, man manglede Copa del Rey. Og skulle man endelig måle sig med Barcelona (hvilket man gør konstant på de kanter), var der jo lige El Treble.

Manden selv manede til besindighed:

”Jeg ved, det her eventyr vil slutte på et tidspunkt”, indlede Zidane på en pressekonference i begyndelsen af august 2017.

”Jeg kan få en kontrakt på 10 år, eller 20, men jeg er fuldt bevidst om, hvor jeg er, og hvad jeg skal gøre”, fortsatte træneren.

”Måske er jeg væk om et års tid. Hvem ved? Hvis det kommer dertil, vil jeg aldrig mundhugges med Madrid om det”.

Men bliver han så?

Zidanes lige dele realisme og ydmyghed ændrer ikke det store spørgsmål: Bliver han i klubben? Eller rettere: Hvor længe?

Her er tre grunde til, at Zidane har tykkere snor end de fleste før ham.

Spillerne

Zidane har truppens tillid. Folk som Dani Ceballos og Borja Mayoral, som kom til klubben i sommers, er givetvis en smule utilfredse med manglende spilletid. Men man hører ikke meget til dem i spalterne. Til gengæld har nøglefolk som Isco og Marco Asensio – der begge har haft deres at slås med – udtrykt sig utvetydigt rosende om franskmanden.

Læg især mærke til Asensio: Manden kunne have lavet rav i den grundet plettet plads i startopstillingen, men gjorde det ikke. Asensio er fremtidens mand, og som Marca skrev lige efter nytår: Hans tid kan meget vel komme nu.

Titelregn

Zidane har vundet alt. Punktum. Ingen anden træner kan prale af dét. Pellegrini høstede rekordmange point i tabellen. Mourinho moderniserede holdet og løftede det fra B- til A-liste i Champions League, og længere tilbage i tiden var der Vicente del Bosque, én af de allerstørste trænere i Real Madrids historie.

Men Zidane har gjort mere. Og på kortere tid. To Champions League-titler på rad og række. Et eftertragtet La Liga-mesterskab, som står Zidanes hjerte nær.

Hvad kan man mere ønske sig? Foruden klub-VM, Super Cups og en enkelt lille Copa del Rey-pokal?

En treble. De siger det ikke højt. Men det er målet. Når Barca kan, kan vi også.

Skræmmespor

Det hér punkt er tricky. For sporene skræmmer. Del Bosque vandt også alting, men ind kom David Beckham, og ud gik Vicente. I øvrigt så han alt for morfar-agtig ud. Der var langt til Schusters smørhår og Mou’s good looks.

Hvis man kunne fyre del Bosque – for hvad? – kan man vel også give Zidane sparket. Kan man ikke?

En god optimist anno 2018 må tro på, at Real Madrids øverste ledelse har lært af lektien. Syv trænere på 10 år. Resultat: Barcelona har koloniseret La Liga. Kontinuitet må være det nye sort.

Lige indtil PSG slår RM ud af CHL. Man har et standpunkt, til man har et nyt. Frit efter Florentino Pérez, der blev berømt for at sige ”aldrig!, aldrig!, aldrig!” på spørgsmålet om, hvorvidt Beckham havnede i klubben. Tre dage senere stod han med langt, blond hår og anorektiske Spice Becks ved sin side i den spanske hovedstad, og så var det farvel til en træner, der ikke kunne tale ordentlig engelsk.

Det er derfor, man aldrig helt ved, hvor man har El Madrid. Selv om Zidane i rækken af cowboyer sidder forbløffende sikkert i sadlen.

Klik på banneret og se hvad vi tilbyder, hvis du skifter til NordicBet i dette transfervindue.