Livet med og uden Isco

Isco blev dagens helt i skysovs i Real Madrids 2-1-sejr på udebane over Malaga søndag aften. Men er Iscos gode takter et vink om fremtidens hakkeorden i Los Blancos? Eller blot endnu et flueben i en ligegyldig liga, som Real for længst har vinket farvel til?

Af Bo Kampmann Walther

Forud for søndagens match mod Malaga havde Zidane valgt at spare Cristiano Ronaldo og Gareth Bale. Og også Luka Modric og Raphael Varane. De tre af de fire er der intet overraskende i. Modric og CR7 er ældre herrer, der har brug for at hvile for at sætte slutspurten ind. Varane, ved vi af erfaring, skal behandles med omhu for ikke at rende ind i muskelskader.

Men Bale? Det er svært at greje signalet. På den ene side kan det betyde, at Bale er en rotationsspiller på linje med alle andre. Sometimes you win. Sometimes you lose. På den anden side kan det være et vink fra Zidane, at Bale skal være helt parat til semifinalerne mod Bayern.

Let the bets be on!

Disco

Det hér var Iscos aften.

Mål og assist og generelt fabelagtigt spil på den del af den offensive midtbane, der gør ondt på modstanderen. Isco i sin glansrolle som fri trequartista. Fremrykket som en høj 8’er (hvor han fusionerer med de opgaver, Modric normalt har). En anelse til siden som en falsk 10’er. Og selvfølgelig ”krog” på den gammeldags argentinske måde.

Summa summarum: Isco kunne tage alt det bedste fra landsholdet (hvor han jo har Iniesta at kombinere med) og supplere det med Reals mere direkte stil.

Gode takter

Der var også fine ting fra Jesus Vallejo, der bortset fra en enkelt svipser (og dog) til allersidst gav os bud på sin kunnen: Manden er hurtig, kombinerer godt og har et forbløffende modent blik for spillet. Alt sammen noget, der selvfølgelig ikke kan erstatte Sergio Ramos nu og her, men som kan kultiveres, hvis ellers Los Blancos har tålmodigheden.

Casemiro gjorde ligeledes gode ting. I anden halvleg trak han op over midtercirklen, og det resulterede blandt andet i det lækre mål til 2-0, hvor der blev krydspasset med Karim Benzema og Isco. De to lavede deciderede opvisninger i maskerede assists, hvorefter Casemiro kunne trille kuglen i nettet fra kort afstand. Ren legestue, som man siger.

Plan B?

Zidanes rotationspolitik er i sig selv blevet et varemærke for kongeklubben. Kun de ypperste klubber har en plan A som modgift. Den store bredde i truppen – Diego Simeone kalder Reals bænk for den bedste i verden – er i sig selv et våben af høj, høj kaliber.

Læg hertil de mange systemer, der er i omløb: Diamantformet 4-4-2. Flad 4-4-2 med kanter. Høj 4-4-2 med offensiver, for eksempel 4-4-1-1. Og selvfølgelig den klassiske 4-3-3.

Men Iscos meritter er sin egen bagside af medaljen. For spillede han ikke lige så fedt på det hér tidspunkt i sæsonen 2016/17? Var det ikke ham, der igen og igen i fraværet af A-kæden og voksenbordet klarede ærterne med enmandspræstationer?

Dét blik på fortiden som vejviser for fremtiden kan vi lige præcis bruge til nul og en papnisse. For siden da gik det ned ad bakke, Isco blev marginalspiller, indtil han dukkede op på radaren igen – på landsholdet i bravourrolle og på sidelinjen med grumpy udtryk.

Hvor skal du hen?

Så hvor går det hen med Isco? Kan de stabile takter (i hvert fald målt på Isco-parametre) være affyringsrampe for et decideret ”projekt Isco” i hovedstadsklubbens nære fremtid? Tror Pérez nok på dét? Eller er det bare endnu en relativt ligegyldig dag på kontoret med Isco som chef for B-kæden (som også tæller Asensio, Vazquez og Kovacic), som på grund af rotation og heldig dagsform leverer sikre sejre?

Lige indtil, der skal være ro ved voksenbordet. I ved, dér hvor Ronaldo, Bale, Modric og de andre sidder og gør krav på taletid. Altså Champions League.

Så moralen er: Bale er stadig knaldhamrende usikker. Og Isco er enten manual til fremtidens A-kæde eller en allerhelvedes lækker døgnflue.