Kollaps

Efter onsdag aftens tåbelige nederlag til Leganes og utidig exit fra Copa del Rey står Real Madrid i et surrealistisk vadested – men med en klar dagsorden: Nu handler alt om Champions League og kampen for at slutte ligaen i top-4.

Af Bo Kampmann Walther


Yesterday

Sidste år virker allerede langt, langt borte. Dengang var kongeklubben røget i Copa-svinget, men i fuld vigør i både liga og Champions League. Senere kom Cristiano Ronaldo ridende på en skinnende fitness-hest og skød alle forbryderne i byen i smadder. Der var triumf, Zidane var guddommelig, rotationspolitikken var genial, og dobbeltsucces senere i august med nærmest arrogante sejre over Barca og United gjorde intet til at kvase dén mentalitet.

Stryg ovenstående. Fortid klistrer. Hvor har Real Madrid dog ageret naivt. Ikke så meget på grund af afhændede spillere og det faktum, at de nye har skuffet som ind i helvede, men mere på det taktiske. Der har ikke været nogen taktik. Zidane har stædigt holdt fast i hovedløse defensiver – som i El Clasico, hvor Kovacic var totalt fastlåst – og på ingen lukreret på de gode ting, der dog har været, efter at det hele gik ned af bakke: Udraderingerne af Sevilla og Deportivo.

Samme Sevilla, som nu er videre i pokalturneringen. Som i hvert fald ikke har begået de monstrøse fejl, kongeklubben nu skal samle sig op fra.

Passiv

Hvorfor venter Zidane med at reagere, til det stort set er for sent? Hvorfor var det så tydeligt, at indskiftningen i Leganes-kampen af Modric og Carvajal var både altafgørende og nyttesløs? Hvorfor udelukke Gareth Bale fra en vital kamp, når nu alle og enhver kan se, at netop den mand har reddet kastanjerne ikke bare én, men mange gange på det seneste?

Det er nemt at være bagklog nu. Men mon ikke tilstedeværelsen af Bale på bænken havde gjort hele forskellen.

Manglende reaktioner, passivitet, klodset taktik. Andre trænere end lige Zidane ville have været fortid på det hér tidspunkt. Pilen peger på kampene i Champions League mod PSG – og i stedet for knald og fald og en fremtid, der i bedste forstand er skrøbelig selv med eventuel sejr i ryggen, håber man sardonisk på endnu et nederlag. Så ledelsen i det mindste kan vågne op. Rette, hvad der skal rettes. Gøre, hvad der skal gøres. Og det er efterhånden ikke småting.

Klokkeklar fremtid

Zidane har vores fulde støtte, sagde Ramos efter kampen. Carvajal indrømmede, at nu gjaldt det Champions League og intet andet. Zidane selv tog den fulde skyld på sig og mente, at spillerne havde gjort alt, i samfulde 90 minutter på Bernabéu, for at ære den hvide trøje. Forgæves.

Handler alt så nu om PSG og Champions League?

”Det er klart”, svarede Zidane på pressemødet.

Spørgsmålet mellem linjerne var selvfølgelig: Er Zidanes fremtid lig med udfaldet af to gange PSG-opgør?

Jeps.

Dagsordenen

Ret det ovenstående. Det er alt for diplomatisk. Som om Zidane og hans mænd havde noget at vælge imellem. For det har de ikke.

Med bidsk og realistisk tone: Der er kun to ting på agendaen, og hvor økonomisk incitament og sportsligt projekt begynder og slutter, er flintrende ligegyldigt.

Nummer 1: Overlev i ligaen. Ellers har en ny træner ikke noget at arbejde med i næste sæson. En sæson i Europa League vil være en ydmygelse af rang.

Nummer 2: Gør jeres bedste for at se så attraktiv ud som muligt. Startende med ligaen og den svære udekamp på lørdag mod tabellens nummer tre, Valencia. Ellers kan det jo for helvede være, Neymar ombestemmer sig.

Hvem gider være i en klub, der er tæt på at kollapse?