Klumme: Hvorfor fanden kan Real Madrid ikke lukke og slukke?

Så blev det alligevel en højdramatisk affære mellem Barcelona og Real Madrid søndag aften – på trods af en liga, der for længst er afgjort og gået i VM- og Champions League-hi. Mærkelige dommerkendelser, flyvende albuer, verbale øretæver, Ramos og Suarez i infight. Her er 5 ting, kongeklubben kan tage med sig fra Camp Nou.

Af Bo Kampmann Walther

Zinedine

Men først Zinedine Zidane. Han ville gerne have vundet. Dagen derpå – mandag – kunne de madrilenske aviser ikke dy sig for at skælde ud på dommer og hjemmehold: Dén kamp burde have været vundet af Real. Helt vildt.

Zidane var mere afdæmpet.

”Jeg ville gerne have vundet”, noterede den franske cheftræner efter det hede opgør.

”Det var en Clásico, og der var ikke noget på spil. Men det var en stor kamp”.

”Begge hold gik på banen for at spille fodbold. Begge spillede en stor kamp, og det er fodbold, det hele handler om, ikke kontroverserne”, fortsatte Zidane.

Og så var der lige det med dommeren:

”Det var en vanskelig match for dommeren, men det vil jeg ikke involvere mig i. Den er svær. Der var lidt af hvert og lidt af det hele, men det ændrer ikke ved slutresultatet. Sket er sket”.

A game of two halves

Ifølge Zidane brækkede kampen midt over. Real var gode i første halvleg, men famlende i anden:

”Vi spillede en god kamp [før det røde kort]. Og som kontrast: da vi blev en mand i overtal, var vi lidt dårligere”, analyserede Zidane.

Nummer 1: Kombinationer og pam-pam-pam

Real Madrid havde gyldne minutter i første halvleg, hvor spillet flød godt, og hvor kombinationerne virkede. Afstanden mellem opbyggende fase og målfarlige chancer blev kort og effektiv. Los Blancos var især gode til at komme hurtigt hen over midten og ud på flankerne, hvilket resulterede i flere oplagte chancer. Det var intelligent og velsmurt fodbold. Men som Zidane var inde på, i anden halvleg slap man foden fra speederen og mistede kontrollen.

Nummer 2: Afstande

Det er til gengæld alvorligt: Der er langt mellem topniveauet – eller blot et neutralt leje, hvor tingene fungerer – og de tit hovedløse indlæg fra baglinjen. Det er så at sige bagsiden af 4-4-2-medaljen.

Nummer 3: Gareth alene i Bale-land

Som skrevet mange gange før, så er Gareth Bale efter alt at dømme fortid allerede til sommer. Som han løb rundt på Camp Nou fremstod han i store dele af kampen som et mysterium. Han var isoleret og kunne ses flere gange gestikulere, at han var i en fri position. Det nyttede ikke rigtig noget. Fremstødene især i første halvleg kom i den side, hvor han ikke befandt sig, og Gareth blev nok engang efterladt alene i Bale-land.

Et land, der i disse tider hverken har en konge eller en befolkning.

Til gengæld må man også sige, at han arbejdede sig op i anden halvleg – paradoksalt nok med indhoppet fra Vazquez – og kronede anstrengelserne med et kongemål. 

Nummer 4: Benzema, mon amour

Rygterne lyder også, at Karim Benzema har spillet sin sidste Clásico og allerede har indstillet sig på en sommertransfer. Men blot dette:

Endnu engang en solid, uselvisk indsats fra den sentimentale franskmand. Han er garanti for sikkerhed, fremdrift og ikke mindst et næsten telepatisk samspil med Cristiano. Se bare hans header til Ronaldo og 1-1-målet! 

Nummer 5: Der blev sagt godnat!

Hvorfor kan Real Madrid ikke finde ud af at slukke lyset? Vi har set det igen og igen i sæsonen – hvor man i den sidste var svineheldige i de døende minutter. Men ikke nu. Gang på gang evner Real ikke at fastholde momentum.

Og momentum skal der til for at vinde noget så langstrakt som La Liga.