Ikke mere Disco til Isco?

Af Bo Kampmann Walther

Med Gareth Bale tilbage i topform og et Real Madrid-mandskab, der nu ved flere lejligheder har haft succes med en offensiv 4-3-3-opstilling, er det store spørgsmål: Hvad skal der ske med Isco?

Sådan var det mod Deportivo (7-1) og før dét Sevilla (5-0). Senest i weekendens knaldkamp, hvor Real klarede 4-1 mod ligaens aktuelle nummer tre, Valencia. Ingen Isco på banen. I stedet en genfødt BBC eller i hvert fald brudstykker af den – og helt sikkert formet i en 4-3-3, som rækker helt tilbage til Zidanes debut på trænerposten.

Fra sidste fod til først på bænken

Sidste sæson var han flyvende, andalusiske Francisco ”Isco” Román Alarcón Suárez. De såkaldte A- og B-hold gav en synergi, hvor drengene fra anden række gav pusterum til dem fra første, og Isco kom fra nr. 2 og blev stille og roligt en stjerne i nr. 1. Afgørende scoringer i sidste øjeblik. Guti-lignende dominans på en midtbane, som Isco lige så meget kan eje – som da det spanske landshold ydmygede Italien – som han kan flagre underligt diffust rundt på.

Iscos aktuelle usikkerhed skyldes nemlig ikke bare ankomsten (eller rettere tilbagekomsten) af Bale og BBC og dermed 4-3-3 i stedet for den diamant (4-1-2-1-2), som Isco er naturligt topspids i, men også en usikkerhed i hans taktiske kvaliteter som fodboldspiller.

Hvordan spiller man ham bedst? Som en 10’er eller 8’er?

Ud med frihed – ind med stabilitet og hurtighed

Det er lidt af en hårknude. Ingen tvivl om, at Isco er født til at have en relativt fri rolle. Nogle gange er han den argentiske enganché, ”krogen” og 10’eren, som ville harmonere så fint i en klassisk 3-5-1-1. Andre gange er han en 8’er, der kommer fra et dybere sted i banen, krydser 10’erens virkeområde og ender som noget moderne: en spiller, der trækker fra fløjen og ind eller fra midten og ud mod siderne.

Men giv ham frihed – og han ender med at være for udisciplineret. Og hvad værre er: I de mange kampe, hvor Real Madrid har spillet med ham i en 4-3-1-2-formation, er afstanden mellem registaen Luka Modric og trequartistaen Isco blevet for stor. Vi har set, hvordan systemet simpelthen har kvalt noget af kreativiteten hos Modric.

Sådan må han have tænkt, Zidane. 4-3-1-2 blev mod Sevilla, mod Depor og mod Valencia til en 4-3-3, hvor kæden på midten med Casemiro-Kroos-Modric sikrede stabilitet og frisættelsen af Modric som ubesværet playmaker fra en dyb position (men også delvist på flankerne). Den ”nye” formation gav også rum til langt flere aggressive runs på fløjene, ikke mindst med Bale back in biz og det formopsving, vi senest har set hos Marcelo.

Hurtighed. Bedre styring på løjerne. Mindre kreativitet? Måske. Mere effektivitet? Absolut. Goodbye Isco. No more disco.

Spil godt – og hva’ så?

Som Marca bemærkede i ugens løb, så er realiteten, at når Isco spiller godt, så er det ikke nogen garanti for, at Real Madrid vinder.

Hvis Modric og Kroos har styr på sagerne, ja, så plejer kongeklubben at triumfere.

I de to sidste kampe mod Deportivo og Valencia var Isco ikke på grønsværen, og de hvidblusede lossede 11 mål sammenlagt over stregen. Han var heller ikke med, da Real tværede Sevilla ud 5-0, måske én af de mest overbevisende kampe efter sommerferien (bortset fra de to Super Cup-opgør).

Hvem er konstanten i de kampe, hvor Real har tabt?

Isco.

Et spørgsmål om stil?

Så kører debatten. Isco har uomtvisteligt haft et formdyk på det seneste og har brug for at spille sig selv ind i varmen. Han er ikke hævet over holdet. Han skal også kæmpe for det. At Bale pt spiller bedre (for så vidt man kan sammenligne ham og Isco direkte) er ikke et spørgsmål om smag og behag, men en simpel konstatering. Og selvom der går et par æstetiske guldklumper tabt i en mere direkte spillestil med beton på midten og gazeller på fløjene, så er det stadig et faktum – ikke et ideologisk regnestykke – at 4-3-3 lige nu fungerer langt bedre end diverse 4-4-2-varianter.

Har Real Madrid anno 2018 råd til at have Isco dinglende i truppen som en Guti version 2.0? Guddommelig den ene sæson og leverpostejmad den næste. Manden, der kan snyde Verratti, så han er ved at græde, men også manden, der er for selvisk, ikke mestrer dén afgørende assist, ikke flydende kan omstille sit spil fra fløj til midt og ikke er konsistent nok i det offensive genpres. Dén Isco, som nogle vil mene kunne være Iniestas arvtager på et Barcelona-mandskab, som måske i højere grad er gearet til Iscos tiqui-taca-kvaliteter.

At tænke i stil er en luksus, Real ikke kan tillade sig nu. Hellere turnover, der virker, end possession, der ser fedt ud.

Lige nu er det, som om Isco er havnet i en parentes. Spørgsmålet er, hvor lang den er.

Men dén tunnel på Verratti! Bum! Ren disco.