Dumme B-hold!

For bare én sæson siden var Real Madrids såkaldte ”B-hold” det næstbedste fodboldhold på kloden, kun overgået af kollegerne fra ”A-holdet”. Sådan er det ikke mere. Men hvorfor det drastiske fald fra tinderne?

Af Bo Kampmann Walther

Så blev det B-gutternes tur igen. Sidste år kunne de det hele. Smukke kampe og ro til vennerne oppe i den bedste række i Reals velsmurte maskine. Nu gjaldt det årets første kamp, en prunkløs match mod Numancia. De driller nogle gange, men en helt almindelig dag på kontoret siger: Kør dem over.

Det gjorde de så ikke. Nacho kunne lige akkurat være sin præstation bekendt. Asensio så ud, som om han var på en mental diagnose, sådan Benzema-agtig i øjnene, og der var ikke rigtig noget, der lykkedes. Ceballos og Llorente var decideret forfærdelige.

It’s over

Alligevel endte kampen 3-0 til de hvidblusede. 2018 var i gang, ikke mindst takket være Lucas Vázquez, der nok er en ferm dribler og teknisk dygtig, men til gengæld en elendig afslutter. Desuden træffer han ofte de forkerte valg, lidt tåkrummende faktisk. Men han fik fremtvunget to straffespark, som Bale og Isco dygtigt omsatte til mål.

Der er bare ikke noget pyha over det, og det går nok, og i ugens løb kunne Marcas skribenter efter tur fortælle den dystre historie, at løbet er kørt for ”B-holdet”. Ingen tror på det mere. Ikke engang Zidane. Tilbage til A-holdet, og Barcelona er pist væk.

Ét år – én svanesang

Men er det bare gumpetung sceneskræk og manglende spilletid hos folk som Ceballos og Mayoral, der er skyld i miseren?

Nej. Man glemmer tit, at situationen simpelthen var en anden sidste sæson. Dengang var Isco og Asensio stjerner på B-holdet, og de stod konstant og vippede som små skoledrenge, der lige om lidt fik lov at spise med ved voksenbordet. Nu er de med på A-holdet, også selvom Asensio åbenbart skal bevise det hele hver eneste kamp.

Hvor mange gange klarede Isco ikke løjerne sidste sæson helt alene (eller næsten alene)?

Hvor mange sidsteminuts mål blev der ikke losset ind over stregen? Morata havde sin andel. Selv Marcelo var redningsmand.

Og apropos Marcelo. Dengang gav backerne ikke bare dynamik til fløjene i offensiven, men bibragte også en herlig stabilitet på midtbanen. Lige præcis dén, der ikke er der nu. Det var især vitalt, da Zidane flirtede med at skifte fra sin klassiske 4-3-3 med hurtige fløje til den mere kompakte og playmaker-funderede 4-4-2-diamant (4-1-2-1-2). Så var det kanterne, der skulle sikre bredden.

Det var de gode til sidste år. I efteråret og også efter juleferien har de fejlet.

Det er ikke bare nyt hold og nye folk. Det er også automatismer, som er fraværende nu. 

Kompleksitetsteori

Det er derfor, billedet er en anelse mere komplekst end automatkonklusionerne, hvor hele lortet skyldes Moratas, James’ og Pepes afgang. Elller at man stirrer sig blindt på, at Ceballos og Co. ikke er blevet voksne endnu og hurtigt nok. Eller for den sags skyld, at Zidane lige pludselig skulle have tabt de nosser, han havde for bare et halvt år siden.

Det er hele setup’et, der har ændret sig. Vigtige ankermænd er i mellemtiden blevet A-mennesker. Fiksere som Carvajal og Marcelo har slingret, og nu betaler vi prisen. Og bomberne på toppen er væk og erstattet af nogle, ingen rigtig tror på.

Bale for president

Måske skulle man i stedet satse på en spiller, der hverken er ramt af B-holds-syndrom eller for den sags skyld A-kædens aktuelle deroute i ligaen. Gareth Bale, nemlig. Da alt det hér skete, havde han jo travlt med at pudse kropsdele og gennemføre eksotiske udstrækningsritualer. Nu er han tilbage i gamet, og det ville være dejligt, hvis han kunne redde hele butikken. For nu gider vi ikke høre mere om, hvor forfærdeligt det er, at Morata ikke er der mere.