Vinder topscoren også slutrunden?

AF SØREN SORGENFRI

Baggrundsfoto: TT

EM-slutrunder vælter sig sjældent i mål. Fra og med slutrunden i 1988 er kun en slutrunde gået over 2,5 mål, hvorfor lidt snusfornuft vil argumentere for, at det hold der slutter med turneringstopscoreren, også vil vinde hele molevitten.

I så fald er det så i laget af hold med målmaskiner, man skal finde og spotte sin forhåndsfavorit til at vinde den forestående turnering?

Ikke nødvendigvis. En turneringstopscorer er ikke altid lig EM-triumf.

Hvis vi holder os fra tiden med de virkelig små shorts (tjek selv Platinis shorts og målfest i 1984 på Youtube) og holder fokus på 1988-slutrunden og frem, så er kun to af de otte slutrunder vundet af et hold, der også kunne se turneringstopscoreren løfte pokalen efter finalen.

Marco van Basten i 1988 og David Villa i 2008.

Marco van Basten scorede fem mål i 1988 og står tilbage som et ikon ikke mindst efter det fremragende finalemål, der skød Sovjetunionen i sænk, men tre af de træffere blev sat ind mod England i gruppespillet. For mange ældre hollændere var Van Bastens fjerde mål, der blev sat ind to minutter før tid mod Vesttyskland og sendte Holland i finalen og værtsnationen ud vigtigere end målet i finalen. Målet i semifinalen var for mange hollændere af den ældre generation en nærmest terapeutisk forløsning af traumer fra besættelsestiden.

Der var andre følelser på spil for Spanien i 2008, der var ved at blæse hele verden bagover med en senmoderne omgang tiki-taka, da David Villa i alt blev noteret for fire mål som turneringstopscorer. Også her er det værd at bide mærke i, at Villa grundlagde den høst med et hattrick sat ind i gruppefasen mod Rusland. Herefter scorede han igen i den efterfølgende gruppekamp, og så var der ikke flere træffere fra ham i effektiv spilletid.

Her vil skarpsindige læsere have fået et halvt kilo kogt flæsk galt i halsen for, hvad med Henrik Larsen? Han blev da topscorer i 1992? Det gjorde han. Sammen med flere andre. Det åbner for en anden kategori turneringstopscorer – dem der deler podiepladsen. EM 1992 og 2012 så turneringen vundet af hold – Danmark og Spanien – der også så en turneringstopscorer, men denne titel delt med andre skytter. Larsen scorede tre mål i 1992, det samme gjorde Brolin, Bergkamp og Riedle. I 2012 scorede Torres tre mål. Det samme gjorde Ronaldo, Dzagoev, Mandzukic, Gomes og Ballotelli.

I fire af de otte slutrunder er den endelige topscorer fra en nation, der ikke vandt slutrunden. Shearer i 1996 med fem træffere, Kluivert og Milosevic i 2000 også med fem, og i 2004 scorede Milan Baros også fem mål uden, at Tjekkiet vandt af den grund, hvilket de måske nok burde have gjort, men det er en anden snak.

Mønsteret her er at England, Holland, Jugoslavien og Tjekkiet alle praktiserede en spillestil med en tydelig afslutter til at levere slutproduktet. Dog er det igen værd at notere sig, at Holland spillede med et tydeligt kollektiv i 2000, hvorfor Kluivert ligeledes nåede op på fem mål via et hattrick. Faktisk over Milosevics Jugoslavien i kvartfinalen i en voldsom 6-1 sejr. Shearer var en stabil maskine, men to mål mod Holland i den sidste gruppekamp i en af Englands bedste landskampe nogensinde skadede på ingen måde hans kandidatur. Milan Baros var som Shearer en stabil målscorer på landsholdet, men til EM 2004 satte han trumf på med to mål mod Danmark i kvartfinalen.

Griezmann scorede hele seks gange i 2016, men Frankrig måtte se sig besejret af Portugal i finalen. Det pudsige ved Griezmann som topscorer var, at han var en late bloomer. Han scorede kun en gang i gruppefasen, men eksploderede så med fem mål i knald eller fald-runden, hvor det ikke mindst hjalp, at han blev placeret bag Giroud nærmest som en senmoderne large and little variant. Griezmann var som Larsen altså ikke den oplagte topscorer, men endte som den målfarlige trussel fra næste geled.

En topscorer kaster altså ikke automatisk en EM-titel af sig, men det er i laget af hold, man kan se minimum nå en semifinale, hvor kan forvente en topscore komme fra. Kun Milosevic nåede ikke længere end kvartfinalen. Derefter skal der snævres ind til hold med en tydelig afslutter – og gerne en angriber med flair for hattrick.

Søren Sorgenfri

42 år. Fast fodbold-blogger for NordicBet. Redaktør for sportsappen ’Sport Inside’, forfatter til flere fodboldbøger, forlægger på sportsforlaget Helmin & Sorgenfri. Tidligere 10 år på BT Sporten og redaktør på fodboldmagasinet ’Clasico’.