Tæt på EM: Festen fortsætter for Danmark i Amsterdam

AF SØREN SORGENFRI

Baggrundsfoto: TT

Stemningen ved Danmarks første og tredje mål mod Rusland blæste russerne af banen og det danske landshold hele vejen til Amsterdam.

Her venter Wales nu i 1/8-finalen, men hvilken vej dertil. Efter Eriksens frygtelige kollaps, den fede kamp mod Belgien, så var det et dansk landshold med ryggen mod muren mod russerne.

Ingen var i tvivl om, hvorvidt danskerne kunne løse opgaven, men flere ting skulle gå op i en højere enhed. For det første nødvendigheden af en belgisk sejr andetsteds. Den lod vente på sig, men kom til sidst. Til stor rød-hvid forløsning.

Det samme gjaldt spillet på banen. Det er muligt, at det russiske spil ikke var klassisk kønt, men indtil Damsgaards mål havde russerne danskerne i lommen. Lige hvor de ville have dem. Det var kløgtigt og flot eksekveret pres og fysisk tryk, der tvang danskerne til at sparke langt og ufrugtbart.

Damsgaards mål var en lille genistreg, og som skrevet om i teksten med enerne, så er det individets evne til at vende kampen på hovedet ud af det blå, der ikke bare får holdt langt i turneringen. Det er den flig af magi, der giver os fede fodboldminder.

Danmark har allerede skrevet historie. Intet hold har tidligere i EM-historien tidligere tabt de første to kampe og alligevel avanceret som gruppens 2’er. Der er mulighed for mere historie for Hjulmands helte.

Ingen kampe er lette ved et EM. Sådan skal det være. Det bliver ikke lettere efterhånden, som vi bevæger os frem i turneringen, men Wales er dog en overvindelig modstander.

I ren match up er Danmark det bedste af de to hold, men en ting er teori og på papiret. Noget andet er selve kampen.

Wales er bedre end Rusland. Ikke mindst på grund af profiler som Bale og Ramsey. Det er Bales misser mod Italien og det brændte straffespark mod Tyrkiet, der har set ham i overskrifterne, men kampen mod tyrkerne viste også flotte elementer af ’den gamle Bale’.

Bale har også evnen til at gøre ting, der får tiden til at stå stille og ændre kampens forløb på et sekund. Ramsey det samme, men anderledes. Ramseys evne til de dybe løb er imponerende og danske blund vil blive straffet.

Wales vil naturligvis studere Danmarks første 35 minutter mod Rusland. Russerne fik med stort held lukket ned for stort set alt dansk sammenhængende opspil og tvang ikke mindst Schmeichel til lange håbløse spark frem i banen.

Spørgsmålet er om Wales vil kopiere den russiske metode eller gå med samme plan, som deres premierekamp mod Schweiz. Her var waliserne meget afventende med et udgangspunkt ved midterlinjen – altså ikke et højt russisk pres.

Det handler ikke kun om stå kompakt for walisernes vedkommende, men også et spørgsmål om at bryde modstandernes spil et sted på banen, der vil give Bale og James plads og rum nok til farlige kontraangreb ud over kanterne. Naturligvis for at søge målfarlige chancer, men også for potentielt at vinde dødbolde. De walisiske indlæg i kampene mod Schweiz og Tyrkiet var farlige hver gang. Og selv om Kieffer Moore ikke just er en Real Madrid-spiller, så er Cardiffs angrebsprofil en håndfuld, der er god på låget, men også til at sætte sine medangribere i scene. Den store angriber er i øvrigt en af få spillere på Wales’ mandskab, der har spillet en nogenlunde regelmæssig sæson. Ifølge The Guardian så kunne de walisiske startopstillinger mod Schweiz og Tyrkiet tilsammen blot mønstre 185 optrædener i en startopstilling på klubplan i den forgangne sæson. Målmand Ward har således ikke spillet en ligakamp i fire år. For en reserve har han vist sig ganske skarp. I kampen mod Italien var der således kun tre i Wales’ startopstilling med mere end 15 ligakampe i stængerne herunder Chris Gunter, der sluttede sin sæson som bænkevarmer i League One. Joe Morrell der er startet inde i alle gruppekampene, fik bare fem kampe fra start for Luton i The Championship.

Det står i kontrast til det walisiske hold, der nåede semifinalerne ved EM 2016. Her kom Bale og Ramsey til slutrunden med masser af spilletid, og det samme gjorde profiler som Ashley Williams, Neil Taylor og Sam Vokes. Jeg skød Wales til at tage en af de to øverste pladser før EM, og de har ikke svigtet, men jeg tror ikke, de har mere i tanken end til at sige pænt farvel i 1/8-finalerne.

Hjulmand har, som jeg ser det, to muligheder. At fortsætte med 343’eren eller slå over i 433. Hvis Wales står så lavt som ventet, så kan 433’eren med en midtbanespiller mere tilføje en ekstra spilstation. Eller Hjulmand kan vælge at skrue på 343’eren og lade Christian Nørgaard være en del af forsvaret med carte blanche til at skyde med frem.

I offensiven må Hjulmand også gøre sig overvejelser. Poulsen og Damsgaard synes selvskrevne, men hvordan med Braithwaite? Vil det give mere mening at lade Cornelius tage slagsmålene med Wales tre store stoppere, og så lade Damsgaard og Poulsen arbejde rundt om ham? Det er en kabale, der skal lægges, men får Hjulmand kabalen til at gå op, så er det en 60/40 kamp, der skal falde ud til Danmarks fordel.

Det er svært ikke have sympati for det walisiske hold. Stoltheden over EM-deltagelsen er stor og passionen det samme. Det er et hold af ’lads’, der har det godt sammen og kort og godt nyder at være med. Når kritikerne af udvidelsen af landshold til EM fra 16 til 24 brokker sig over kvaliteten daler, så har de måske nok en pointe, men til gengæld får vi noget andet. Vi får hold med som Wales og Skotland, der er ved at revne af glæde over at være med. Det bidrager til fodboldfesten. Husk at ved EM 2012 med 16 hold var irernes fans det fedeste selv om deres hold var det dårligste hold ved slutrunden.

Hvor stor en fest, der venter i Amsterdam, står hen i det uvisse. Wales får ingen fans med – desværre. Ifølge Wales Online frygter lokalregeringen en 3. bølge af pandemien, hvorfor Holland har sagt nej til indrejsende fans fra Wales.

Det ligner dog, at der er mulighed for at danske fans kan fortsætte festen fra Parken i det hollandske. I mere end en forstand.

Søren Sorgenfri

42 år. Fast fodbold-blogger for NordicBet. Redaktør for sportsappen ’Sport Inside’, forfatter til flere fodboldbøger, forlægger på sportsforlaget Helmin & Sorgenfri. Tidligere 10 år på BT Sporten og redaktør på fodboldmagasinet ’Clasico’.