Tæt på EM: Det er en sejr, at Danmark går på banen

AF SØREN SORGENFRI

Baggrundsfoto: TT

EM gik efter planen for det danske landshold. Total dominans og kontrol med kampen mod trængte finner. Det lignede et klassisk mørn dem og slå til i anden halvleg-opgør. Indtil minut 42 mod Finland, hvor Christian Eriksen faldt sammen på banen, og hele verden gik i stå.

Spol frem til tirsdag formiddag. På et pressemøde forklarede Kasper Hjulmand, at det danske landshold ønsker at spille sin chance og kæmpe videre for Eriksens skyld.

Det gælder i første omgang kampen mod Belgien. Gruppens store favoritter. En kamp i skyggen af tragedien lørdag aften i Parken, der har berørt fodboldfans over hele verden.

Heldigvis er Eriksen så frisk, at han kan sende tak for støtten budskaber ud. Det varmer. Om han igen en dag kan vende tilbage til fodboldbanerne, det ved vi ikke. Det vigtigste er trods alt, at han kommer hjem til familien.

Når landsholdet vil forsøge at lægge tragedien bag sig, så kan vi være sikre på at publikum i Parken vil støtte dem. For deres skyld. For Eriksens skyld. Nederlaget til Finland var på mange måder uvirkeligt, og spillerne kan uanset deres professionelle kompetencer og kvaliteter som eliteudøvere næppe undgå at være mærkede af lørdag aften.

Hvis det bliver til to kampe og tak for denne gang, så er det helt fair. Det bliver med æren og stoltheden i behold. Før EM var der store håb til det danske landshold, nu er vi bare med dem, så langt de kan.

Ud fra et sportsligt synspunkt bliver Eriksens fravær en game changer. Som Hjulmand sagde på pressemødet, så kan Eriksen ikke erstattes.

Der skal tænkes i nye og anderledes baner. Belgien er store favoritter; det kan ikke være anderledes. Et smalt nederlag kan være en sejr i sig selv. Hvis Rusland som ventet vinder rivalopgør over Finland, så har Danmark stadig chancen for andenpladsen med en afsluttende sejr over Rusland, hvis Belgien som ventet vinder over Finland. Så vil tre hold stå med tre point, hvorfor indbyrdes kampe, indbyrdes målscore og målscore over gruppefasen samlet set kommer i spil.

Hjulmand lod forstå, at han til kampen mod Belgien havde andre planer for Eriksen. Sandsynligvis for at trække ham væk fra feltet, hvor Witsel holder til. Witsel er voldsomt god til at lukke ned i netop det område, og for at sætte Eriksen i scene til at slå afleveringer ned i tomrummet bag de belgiske wingbacks ville det give mening at finde en anden position til ham. Det kunne være som den ene af de tre andre angribere. Den venstre med frihed til at trække ind i banen efter behag og Mæhle som lokomotiv på kanten.

Så hvad nu?

For det første skal Hjulmand have afklaret, hvem der mentalt er klar til at spille. Er Kjær? Er Højbjerg? Er Braithwaite?

Hvis ja kan det give mening at bringe Christian Nørgaard i spil centralt, og så lade Mathias Jensen overtage den rolle, som var tiltænkt Eriksen.

Men det kan også være, at det giver mulighed for at bringe Damsgaard i spil og måske ændre på frontpladsen. Det belgiske forsvar er til at tale med, men de skal presses. Der skal skabes noget ballade. Cornelius synes at være med som en art super-sub, men er det i virkeligheden nu han bør spille fra start? Eventuelt sammen med Dolberg?

Det må også spøge i Hjulmands overvejelser at slå over i et forsvar med tre mand for at lukke ned for Lukaku og spejle den belgiske opstilling. Især hvis De Bruyne ikke bliver spilleklar. Vestergaard var i min bog et lyspunkt i den bizarre anden halvleg mod Finland, og det må være en overvejelse hos landstrænerteamet at bruge den store Southampton stopper i et eller andet omfang.

Et point vil være ekstremt værdifuldt. Alligevel kan jeg ikke se Hjulmand lave en ’Sverige’. Hvis man er interesseret i det defensive aspekt af moderne fodbold, så bør man gense anden halvleg af Sveriges kamp mod Spanien. Det var et næsten opsigtsvækkende skoleeksempel på, hvordan 442’eren kan være en mur at spille mod. Det var ikke en klassisk køn kamp, men svenskerne fik det ene point, som de kom efter med udsøgt defensivt arbejde.

Det kan jeg ikke se Hjulmand kopiere. Danmark er på hjemmebane, ønsker at spille sig tilbage ind i turneringen og vil vise noget. At de stadig er her. For Eriksens skyld.

Og bare det, at de går på banen efter eget ønske er en stor sejr.

Søren Sorgenfri

42 år. Fast fodbold-blogger for NordicBet. Redaktør for sportsappen ’Sport Inside’, forfatter til flere fodboldbøger, forlægger på sportsforlaget Helmin & Sorgenfri. Tidligere 10 år på BT Sporten og redaktør på fodboldmagasinet ’Clasico’.