Tæt på EM: Bliver det Spa – Ita og Dan – Eng i semifinalerne?

AF SØREN SORGENFRI

Baggrundsfoto: TT

Efter otte medrivende 1/8-finaler, hvor især den danske sejr over Wales, Spanien – Kroatien 5-3 og Schweiz sensationelle sejr over Frankrig er værd at huske på – længe – så venter nu kvartfinalerne.

Schweiz – Spanien

Schweiz leverede en af EM-historiens største overraskelser nogensinde, da de først leverede et comeback i de døende minutter fra 3-1 til 3-3 og derefter sejr i straffesparkskonkurrencen.

Spanien var også ude i et drama mod Kroatien, og vi vil formentlig se et spilmønster lig Schweiz – Frankrig. Og så alligevel ikke helt. Spanierne vil konstant søge at være på bolden uanset, om de er i front eller ej. Frankrig stolede blindt på egen defensive styrke og blev straffet for det. Spanierne ved, at de ikke har verdens bedste forsvar, hvorfor de vil holde foden på speederen. Spørgsmålet er, om Schweiz kan stå imod. Jeg tvivler. Omvendt kan de godt score mod et spansk forsvar, der virker usammenhængende.

Den oplagte: Spanien går videre til 1,33

Den solide: Begge hold scorer til 1,91

Den dristige: Resultat og begge hold scorer: 2 og ja til 3,8

Belgien – Italien

Denne kamp vil blive udråbt som den moralske finale. Italien har virkelig været et frisk pust og aggressivt spillende målsøgende hold, og belgierne var manges favoritter før EM begyndte.

Belgien har dog ikke for alvor sprudlet som ventet. De har i langt højere grad vist sig som et kontrafokuserede hold, og da de tilmed har tvivl om nøglespillere, så ligger den i min optik til Italien her.

Den oplagte: Mål i begge halvlege: Nej til 1,7

Den solide: Axel Witsel modtager gult kort 4,5

Den dristige: Udehold til at vinde i forlænget spilletid 9,6

Tjekkiet – Danmark

Danmark står over for en svær styrkeprøve. Flere steder er der nærmest råbt hurra på forhånd og tjekkerne skrevet ind i en kontekst som en let omgang, men det er ikke tilfældet.

I ren matchup er Danmark det bedre hold, men tjekkerne har som danskerne en stor styrke i kollektivet. Desuden kan tjekkerne matche den danske fysiske styrke og intensitet i pres. Danmark skal gå videre på den enkelte spillers bedre kvaliteter, men det er altså en meget lige kamp, der venter her. Og måske mere lige end vi bryder os om. Det bliver nervepirrende.

Den oplagte: Danmark går videre til 1,6

Den solide: Over 2,5 mål til 2,45

Den dristige: Resultat og begge hold scorer: 2 tal og ja til 5,2

Ukraine-England

England skal for første gang i turneringen forlade Wembley, men mon ikke de vender tilbage igen efter en kort afstikker til Rom? Det er svært at se, hvordan Ukraine skal stoppe englænderne. Ukraine sneg sig videre fra gruppespillet, og de sneg sig forbi Sverige i 1/8-finalerne, men det stopper her. Ukraine har dygtige kantspillere, men det ligner umiddelbart en kamp med klasseforskel. England vandt 2-0 over Tyskland, men har stadig til gode for alvor at imponere. Det behøver de heller ikke for at gå i semifinalerne.

Den oplagte: England til at vinde til 1,42

Den solide: Halv/fuldtid 2/2 til 2,25

Den dristige: Resultat 0-2 til 6,0

Søren Sorgenfri

42 år. Fast fodbold-blogger for NordicBet. Redaktør for sportsappen ’Sport Inside’, forfatter til flere fodboldbøger, forlægger på sportsforlaget Helmin & Sorgenfri. Tidligere 10 år på BT Sporten og redaktør på fodboldmagasinet ’Clasico’.