Tæt på EM: Bliver det Italien og Danmark i finalen?

AF SØREN SORGENFRI

Baggrundsfoto: TT

Så er vi nået til semifinalerne, hvor vi kan konstatere og glæde os over, at tre tidligere vindere af EM og deraf store fodboldturneringer står tilbage. Og ja ja, England skal man jo ikke skrive ud af regnestykket.

Spøg til side. Der venter en cracking semifinale for Danmark på Wembley, men vi kigger lige på den første af slagsen nemlig Italien – Spanien tirsdag aften.

Italien – Spanien

Først og fremmest må man jo glæde sig over, at Ciro Immobile mirakuløst kom sig efter skrigende at styrte til jorden med ansigtet forpint i græsset. Indtil han opdagede, at Italien havde scoret, hvorefter han på sekundet først orienterede sig i retning af dommeren for at se om målet mon stod, og derefter rask og rørig løb over og jublede med de øvrige italienske spillere i sejren over Belgien.

Stygt, men miraklernes tid er åbenbart ikke forbi.

Jeg tror heller ikke, at Italiens EM er forbi. Roberto Mancinis azurblå angriber med en fart, snilde og målfarlighed, som spanierne får svært ved at håndtere. Det er naturligvis et stort tab, at Spinazzola er ude. Spanierne er lidt af et paradoks. De satte fem mål ind mod Slovakiet og fem igen mod Kroatien, men først efter at have sat en føring over styr, og i tillæg virker spanierne til at have problemer med den offensive effektivitet.

Der venter os en kamp med to hold med stor fokus på at neutralisere hinandens kompetencer. Det kan give en gyser fra straffesparkspletten.

Den oplagte: Under 2,5 mål til 1,64

Den solide: Kampresultat X til 3,10

Den dristige: Hjemmeholdet (Italien) kvalificeres via straffesparkskonkurrence til 9,8

England – Danmark

Hold nu op en tur det har været med det danske landshold. Og nu står de der så. På Wembley. Mod England.

Og hvad kan vi så vente os af det?

Englænderne er svære at blive kloge på. De kørte traktor i gruppespillet og så især ideforladte ud mod Skotland i 0-0 affæren der.

Sejren over Tyskland lunede, men her skal medregnes, at tyskerne altså ikke har shinet ved dette EM og er langt fra fordums styrke. Det skal dog ikke tage noget fra den engelske triumf, og det var også imponerende, hvordan Ukraine blev smidt ud med 4-0. Ikke fordi ukrainerne var voldsomt gode, men fordi englænderne var rasende effektive og fik gang i Harry Kane.

Danmark bliver Englands første helstøbte modstander. Det var interessant at høre, Jose Mourinho redegøre for, at englænderne ikke helt er klar over, hvad Danmark har at byde på. Danmark har ikke tabt de to seneste møder med England, og har en taktisk smidighed og intensitet i spillet, som kommer til at tage livtag med England.

Set med danske briller bliver det centralt at få lukket ned for Luke Shaw og samtidig udfordre det engelske forsvar i rummet bag dem. Derudover at få Englands to sikringsmidtbanespillere ud af balance – som skotterne formåede det i perioder. Så er der nemlig plads.

Det er to formstærke hold, der begge vil række ud efter finalen, og man kan kun ærgre sig over, at den engelske regering heller ikke i denne omgang fik håndteret covid-19, så der kan komme et nævneværdigt antal fans andre end engelske på stadion.

Den oplagte: Begge hold scorer til 2,19

Den solide: Danmark +1 til 2,23

Den dristige: Danmark går videre til 3,2

Søren Sorgenfri

42 år. Fast fodbold-blogger for NordicBet. Redaktør for sportsappen ’Sport Inside’, forfatter til flere fodboldbøger, forlægger på sportsforlaget Helmin & Sorgenfri. Tidligere 10 år på BT Sporten og redaktør på fodboldmagasinet ’Clasico’.