For Bundesligaens danskere er der meget på højkant

AF SØREN SORGENFRI

Billede: TT


Bundesligaen vender tilbage. Naturligvis, fristes man til at sige – for som Toni Kroos sagde til et tysk nyhedsbeureau , så er stemningen i Europa, at hvis ikke tyskerne kan få fodbolden til at rulle igen, hvem kan så? 

Tyskerne er slået bedst igennem forårets krise og suspendering af fodboldligaer, men gør nu klar til at gå i gang igen.

Og for os der trænger til bold at se på, så er det bare at tage plads foran skærmen, der er dømt spænding i tysk topfodbold. Denne sæson er ikke bare FC Bayern over alle de andre. Sydtyskerne topper tabellen, men jagtes af et helt kobbel forfølgere denne gang, som ikke er langt efter.

FC Bayern har 55 point, BVB Dortmund har 51, RB Leipzig lige efter med 50 og Mönchengladbach har 49. Og heraf har FC Bayern direkte møder med Dortmund og Mönchengladbach i slutprogrammet.

Der har tilmed være rivegilde og hundeslagsmål i pressens spalter op til sæsonens genoptagelse, da RB Leipzigs Timo Werner erklærede, at han hellere ville til udlandet end skifte til FC Bayern – det fandt de noget respektløst i München og med tanke for, der venter en hæsblæsende topscorerduel mellem Werner og FC Bayerns bomber, Robert Lewandowski så er det sidste ord bestemt ikke sagt i den sag.

Bundesligaen kickstartes tilmed med en runde, hvor Ruhr-derbyet fylder det hele, så rul Bundesliga-garnet ud i nakken og følg med.



Set med danske briller så venter der et ekstra interessant kapitel, der vil folde sig ud over de næste 12 måneders tid.

De danske spillere i tyske klubber har med udskydelsen af EM enten tabt eller vundet 12 måneder. Både hvad angår en eventuel EM-udtagelse samt et klubskifte.

Thomas Delaney spiller som bekendt i Dortmund og vi glemmer måske nogle gange, hvor stor en klub de sort-gule egentlig er. Det er en absolut europæisk topklub og på den tyske scene tæller kun første og andenplads for BVB.

Thomas Delaney er uden tvivl en ekstrem ærgerrig spillertype, der hele tiden vil spille på højest tænkelige niveau, og lige nu er det vanskeligt at se ham tage et skridt op fra Dortmund, men lykkes Dortmund ikke med at vinde guld eller sølv, så kan der hurtigt ske ændringer og storvask i spillertrup og trænerstab. Så for Delaney handler det om at være en så grundlæggende del af holdet, at han starter inde i 70 procent af kampene i en trup, hvor konkurrencen helt indlysende er knaldhård.

Set i forhold til landsholdet er jeg ikke sikker på, det var til hans fordel, at slutrunden blev rykket med 12 måneder. Han havde en stor stjerne hos Hareide, men en type som Hjulmand på trænerbænken vil måske i højere grad se til en mere boldspillene type som Højbjerg. Eriksen giver sig selv på den centrale midtbane, og hvor passer Delaney så ind henne?



For Yussuf Poulsen kan der ikke være tvivl om at EM’s flyttedag er en streg i regningen. Selvfølgelig bliver Timo Werner solgt til sommer, men Poulsen står ikke nummer et i køen til at afløse den tyske landsholdsspiller. Der har været rygter om et skifte til England, og var mest oplagt det skete denne sommer efter et EM med fuld eksponering og spilletid i landsholdsdragten.

Han bliver 26 til juni og i en sport, der i tiltagende grad bliver mere og mere næsten sygeligt optaget af ungdom og det med et transfervindue denne sommer, der vil være helt kaotisk, så bliver det ikke en nem case at få ham videre. Slet ikke, hvis han får en sæson mere som reserve i RB Leipzig og et landshold, hvor Hjulmand måske også her vil se en anden vej. Det bliver en vigtig sommer for Poulsen og spilletid de næste uger er rasende vigtigt for ham.

Robert Skov og Jacob Bruun Larsen er lidt i samme båd. De vinder 12 måneder med EM’s udskydelse til at sig yderligere frem under tyske himmelstrøg og i Hjulmands optik. Det samme gør Marcus Ingvartsen, der som Robert Skov kan bruge et EM til næste skridt.

Hjulmand kender alt til Ingvartsens kvaliteter, og rammer Union Berlin-angriberen en målform i det tyske – man må gå ud fra, at Union Berlin med 12 point ned til Werder Bremen under stregen ikke for alvor er i farezonen – i de næste 12 måneder, så er han også en del af landsholdet. Tanken om, at Hjulmand vil operere med Andreas Cornelius og Ingvartsen som sine to muligheder til frontpladsen er lige til.



Han blev i januar udlejet fra Fenerbahce til Düsseldorf både med henblik på spilletid, men naturligvis også for at fastholde sin status som Simon Kjærs makker i det danske forsvar til et EM på hjemmebane, der ville have været Zanka et super salgsvindue for at komme videre og væk fra Fenerbahce.

Nu er det hele vendt på hovedet. Hans lejemål med Düsseldorf udløber om lidt, så vil han overhovedet være førstevalget der i de resterende kampe? Eller vil cheftræneren gå med spillere, som også er på kontrakt i næste sæson? Og worst case så ender det med nedrykning for Düsseldorf, der i så fald vil sende Zanka retur til Istanbul med en ridse i lakken i form af bænkevarmer hos en tysk nedrykker som seneste statusopdatering. Det er worst case-scenariet, men det kan ske, og stopperen vinder intet på, at EM rykkes.



For Mathias Zanka Jørgensen er en klar nitte.

Et 12 måneders-lejemål for hele næste sæson ligner den mest oplagte løsning for Zanka. Det samme gælder Frederik Rønnow, der skal væk fra bænken i Frankfurt, men her kan et lejemål i jagten på spilletid vise sig som en fordel, der kan sende ham med til EM 2021 som backup til Kasper Schmeichel.

Der er altså andet end det tyske mesterskab på højkant de næste uger for os, der kigger på.


Søren Sorgenfri

42 år. Fast fodbold-blogger for NordicBet. Redaktør for sportsappen ’Sport Inside’, forfatter til flere fodboldbøger, forlægger på sportsforlaget Helmin & Sorgenfri. Tidligere 10 år på BT Sporten og redaktør på fodboldmagasinet ’Clasico’.