Volden er flyttet væk fra stadion

Om lidt over en uge starter Superligaen med noget af et brag, når FC København tager imod Brøndby i Parken. Kampene mellem de to klubber er i manges optik nok lig med vold og ballade. Men faktisk er der ikke længere meget vold på danske fodboldstadions – eller på europæiske. Volden er nemlig i stor grad flyttet væk fra stadion: Til skove og andre øde områder.

Af Tom Carstensen


I Facebookgrupper af den hårdere slags lægger hooligans billeder og beretninger op om de møder, de har haft med andre fans. I den forgangne uge kunne man se et billede af en gruppe fans – det fremgår ikke, om de er fra Brøndby eller Frankfurt. Men klart står det, at fans af de to klubber har mødtes i en såkaldt 20 mod 20 – altså 20 mand på hver side – til et slagsmål. Rundt om gutterne på billedet er høje fyrretræer. Ikke et fodboldstadion – ikke engang et byområde. Vi befinder os helt tydeligt i en skov her.

Slagsmålet – som Brøndbygruppen Fri Sport ifølge opslaget tabte til tyskerne – er foregået ude i en skov. Ja, fremgangsmåden har endda fået et navn – ”at tage i skoven”, om end det tydeligvis er en anden form for skovtur, end når jeg er i Hareskoven og samle grankogler med arvingen. Andre kalder det ”Polenstilen”, fordi specielt polakkerne i mange år har rykket slagsmål ud af byerne til aftalte møder i skove.

Også i Sverige gør man det meget. Og så vidt undertegnede er orienteret, så foregår der en del aftalte slagsmål mellem fans fra forskellige klubber – ud over Brøndby, så også svenske og tyske – i svenske skove. Man aftaler det ganske enkelt på forhånd, og så mødes man på et bestemt sted i en skov.

I England gør man ofte noget lignende. Men da London ikke sådan specielt skovbevokset, så det i den britiske hovedstad oftere på en parkeringsplads eller lignende.

Og i forbindelse med det københavnske derby har vi også set en stigende tendens til, at man mødes væk fra kampene og ”ordner”, hvad ordnes skal – nogle gange også dage, hvor der slet ikke er kamp.

At volden til dels har bevæget sig væk fra stadion var også en af grundene til, at Københavns Vestegns Politi anført af Allan Nyring, der tidligere har haft ansvar for at implementere dialogstrategien på landsplan, ved et nyligt derby havde rykket kampen tilbage til det normale kamptidspunkt kl. 18 i forhold til møgirriterende 1330, som vi nu skal trækkes med igen i næste weekend.

Men den går så åbenbart i ikke i København denne gang. Det er ærgerligt. Derby hører ikke til kl. 1330.

Nogen vil måske så spørge, om de her arrangerede slagsmål så har noget som helst med fodbold at gøre.

Det har det jo i nogen grad. For det er jo de samme folk – det er fodboldfans, der tager ud og slås. Før gjorde de det mere på må og få omkring stadion. Og så er risikoen for at blive anholdt af politiet og ryge i spjældet – og ryge i hooliganregistret jo noget større, end hvis man mødes på en parkeringsplads i Gladsaxe dagen før. Eller i en skov i Sverige.

Som min kollega Jonas Nyrup og jeg blandt andet beskrev det i vores bog ”Hooligan”, skete det engang et solidt stykke ude i den jyske natur, da hooligans fra Aalborg og hooligans sekunderet af AK81’ere fra Aarhus skulle ordne et regnskab. Det resulterede dengang i et par knivstik og en bil, der kørte i en sø. Den slags er heldigvis sjældent – både knivstik og biler i søer. Normalt er det overfladiske knubs, deltagerne har med hjem fra sådanne møder – der i Københavnsområdet af indlysende årsager ikke så tit sker i skove. Men altså eksempelvis i industrikvarterer. Eller som det skete dagen før et andet nyligere derby: På Rådhuspladsen i det centrale København en dag eller to før kampen sent om aftenen.

Rivaliseringen har de senere år også flyttet sig helt ind i ugen frem mod selve kampen.

Der har været hærværkstogter fra København til Vestegnen og omvendt. En bygning, hvor Brøndbys uofficielle har base er blevet udsat for hærværk. FCK’s fanklub har fået smadret ruder og der er kylet maling mod Parken – gul naturligvis.

Jeg hører fra gode kilder, at det ikke er alle, der er vilde med udviklingen. Der er tale om noget, der minder om en generationskløft.

Mange af de ”gamle” synes, det var sjovere i gamle dage, hvor alt var kampdagen, og det hele var lidt mere tilfældigt. Man kom til den by, man skulle spille i, og så skulle man finde hinanden og finde ud af, hvem der bestemte i byen den dag.

Men for mange unge er ”at tage i skoven” blevet det nye normale. Og uden at være fortaler for volden, så kan man jo godt argumentere for, at det på den her nye måde jo i hvert fald generer færre almindelige mennesker, end det ville gøre på kampdagen på Park Allé eller Østerport Station.

Så skovturene er kommet for at blive.

Hvad er din holdning til vold i fodbold blandt fangrupperne?