Tre ting Zidane tager med fra en skøn aften i Paris

Af Bo Kampmann Walther

Real Madrid er og bliver Europas fodboldkonger og satte tykke streger under dét i 2-1-sejren over Paris Saint-Germain på Parc des Princes tirsdag aften. Nu venter kvartfinalerne i Champions League, og her er tre positive ting, Zinedine Zidane kan tage med fra PSG-opgøret.

Solide kæder

Zidane stillede i en overraskende start-11’er med favoritformationen i defensiven, Casemiro og Mateo Kovacic på den defensive midt og lidt højere oppe Lucas Vazquez og Marco Asensio. På toppen var Karim Benzema og Cristiano Ronaldo.

Altså en bred 4-4-2 – og vel noget af det tætteste, man kommer på en 4-4-2-udgave af det fede, 4-3-3’en tilbyder: dynamiske fløje. Man kan også sige, at det er den franske cheftræners udgave af den britiske 4-2-2-2 (”magic boxes”).

Zidane selv sagde efter kampen på pressemødet:

”Jeg forsøgte at få to kæder med fire spillere, som skulle forsvare godt i forhold til de spillere, som var ude. Det gjorde vi ret godt. Lucas og Marco er inde i en god periode, det er de alle sammen, men især de to. Herefter skal jeg bare vælge elleve spillere. Det gik godt, og de ved, hvordan man skal støtte offensivt og defensivt. Det gjorde de rigtig godt”.

Mission accomplished.

Især Vazquez stormede frem og tilbage i et sandt arbejdsraseri af lige dele offensivt fløjarbejde, hvor han ofte trak ind i banen og vekslede med Carvajal og Benzema, og defensive tilbageløb – nærmest som en ekstra 6’er. Asensio gav for meget plads bagude, men steppede op i anden halvleg og var endnu engang kampafgørende.

Kovacic var mere workhorse end elegantiér. Men sådan var hans opgave for dagen, og sidst vi så ham i en så veludført rolle, var i de to spanske Super Cups mod Barca i præ-sæsonen. Ug, kryds og slange til kroaten.

Casemiro

Brasilianeren er et punkt for sig selv. Han havde den bedste pasningsfrekvens af alle i kampen, og i fraværet af både Toni Kroos og Luca Modric tog han ejerskab for midtbanen og formåede desuden at gøre Marco Verratti næsten usynlig.

Casemiro var mere end skraldemand i Paris. Han var en italiensk regista.

Og desuden scorede han – lidt heldigt – målet, der endegyldigt lukkede og slukkede kampen.

Angrebet

Måske var det lidt en overraskelse ikke at se Gareth Bale i startopstillingen. Det blev hurtigt klart hvorfor:

Ikke på grund af waliserens manglende, offensive kvaliteter. Men simpelthen fordi han ikke deltager energisk nok i hverken højt genpres eller i de defensive pligter tilbage på banen.

Her viste Asensio og især Vasquez sig langt mere pålidelige.

Og selvfølgelig bliver det i den følgende tid tolket som et signal: Er Bale endegyldigt på vej væk fra kongeklubben?

Benzema var usikkerheden selv foran mål, man kunne se det i hans kropssprog, når han nærmede sig de tågede målmasker og skæret fra de umodne pariser-ultras på den ene bredside.

Dén bold er bare ikke gode venner med den tidligere Lyon-spiller.

Til gengæld var Benz vanen tro en fuldgod station i opspillet. Ikke alene formår han at holde i bolden som ingen anden (noget Nistelrooy også var ferm til på sine gamle dage). Han er også pokkers elegant i både possession og turnover.

Med andre ord: Benz er en fandens god falsk 10’er.

Problemet er, at der står 9 på ryggen af ham.

Og til sidst Ronaldo.

Hvad skal man sige? Portugiseren er rekordernes mand. Han er der altid. Fodboldens fyrtårn. En halvgud. En statue i europæisk excellence.

Det tegner godt og spændende for kvartfinalerne.

Vil du gerne med til Madrid og se Simon Kjær og Sevilla forsøge at banke FC Barcelona i Copa del Rey finalen? Det eneste du skal gøre er at klikke på linket her under og følge de få instruktioner på siden.