Tottenham vs Manchester United: Alle krydser fingre for Christian Eriksen

Tottenham står foran fem finaler på 14 dage. Den første spilles mod Manchester United i aften. Og derfor krydser både Kane, Alli og alle de andre liljehvide fingre for, at Eriksen kommer på græs. For uden danskeren mangler Tottenham for meget.

Af Jakob Genz

Kaster man et blik på Tottenhams kommende kampprogram, så er man ikke et øjeblik i tvivl om, at Christan Eriksen og co. lige nu står på tærsklen til en håndfuld kampe, der kan ende med at blive særdeles afgørende for, hvorvidt sæsonen sluttes af med tommelfingeren i vejret eller ej.

De næste 14 dage byder først og fremmest på tre modbydelige Premier League-opgaver. Først mod Manchester United i aften, dernæst mod Liverpool på Anfield i weekenden og på den anden side af en på papiret overkommelig – men alligevel ganske ubelejlig og irriterende replay mod Newport County i FA Cuppen – står den på et North London Derby mod Arsenal inden Juventus venter i Champions League.

Bang! 

Ikke kun hatten på Harry

Tottenham har ikke tabt en fodboldkamp siden midten af december måned og Mauricio Pochettinos tropper har tilmed præsteret at vinde otte kampe og spillet fem uafgjort på kryds og tværs af tre turneringer de seneste to måneder.

Alligevel er man mere end almindelig optimist, hvis man dags dato sidder med en klippefast fornemmelse af, at Tottenham i aften tager hul på de kommende ugers sportslige strabradser med en ubetinget selvtillid galoperende rundt i kroppen.

Tottenhams præstationer i de seneste to kampe har nemlig været alt andet end tilfredsstillende. I sidste uges 1-1 kamp mod Southampton virkede Tottenham i lange perioder nærmest blottet for kreativitet og i weekendens FA Cup-møde med Newport County fra League Two manglede Pochettinos udvalgte både fart og ikke mindst koncentration i spillet.

Groft sagt, så er det faktisk kun takket være to scoringer (én i hver kamp) af Harry Kane, at Tottenham kan se tilbage på den sidste uges tid uden at tabe ansigt. Kane kommer da uden tvivl også til at spille en hovedrolle i de dramaer, der venter Tottenham de næste uger.

Ikke mindst i aften mod Mourinhos United, hvor Kane skal forsøge at finde rum og afslutningsmuligheder i de små områder bag Nemanja Matic’ 6er-position og mellem Chris Smalling og de andre i Mourinhos forventede tremandsforsvar.

Men til trods for, at Kane fortsætter med at imponere og derfor fortsat topper Premier Leagues topscorerliste, hvor han før aftenens kamp er noteret for 21 mål i 24 kampe, så er Kane ikke en enmandshær, selvom den seneste uge kunne tyde på det modsatte. For Kane er alt andet end lige farligst, når han har bevægelige og chanceskabende medspillere omkring sig.

Eriksen tilbage på græs

Derfor må det også glæde Kane og alle andre i og omkring Tottenham, at danske Christian Eriksen er tilbage på træningsbanen efter et par uger med sygdom i kroppen. Og endda i så høje omdrejninger, at en lang række engelske medier i dag spår Eriksen en plads i aftenens startopstilling.

Her har han været savnet. For selvom Eriksens midtbanemakker, Dele Alli, fortsat er den Tottenham-spiller, der har produceret flest assists i Premier League, så er det efterhånden mange måneder siden, at det 21-årige talent har vist hele verden, hvor god han kan være på sine bedste dage.

Nogle vil måske endda mene, at Alli ikke har vist noget som helst fra øverste hylde siden hans formidable aften på Wembley tilbage i starten af november måned sidste år, hvor han hånd-i-hånd med Kane og Eriksen sikrede Tottenham en uforglemmelig Champions League-sejr over Real Madrid.

Andre vil derimod nok begrænse kritikken til at sige, at det kun er ganske naturligt, at et ungt talent som Alli vil pendulere imellem ‘formidabel’ og ‘forfærdelig’ – især med tanke på hans oppurtunistiske spillestil – og at det blot er et spørgsmål om tid (og alder) før end den flamboyante midtbanespiller finder et mere stabilt bundniveau.

Men hvad end man tilhører den ene eller anden – eller måske en helt tredje – lejr, så kan de færreste være uenige om, at Alli i fraværet af Eriksen ikke var toneangivende i de i alt cirka to timers spilletid han fik mod Southampton og Newport County. Faktisk har Alli lignet en spiller, der ligesom Kane og resten af Tottenham har savnet Eriksen.

Både som den mutte kreatør, der med små prik, dybe stikninger og høje, indadskruede afleveringer er direkte eller indirekte årsag til mål. Men også som en konstant bevægelig spilstation, der med et sikkert touch flytter bolden rundt i de faser af kampen, hvor der enten skal en fod på bremsen eller hvor der kræves ekstra tålmodighed for at få lukket modstanderens forsvar op.

Begge sider af Eriksen kan der blive brug for mod United i aften. Især hvis gætterierne om Mourinhos startopstilling viser sig at have hold i virkeligheden. 

Glem ikke arbejdshesten

For hvis United går på banen med Matic på 6eren og Paul Pogba på 8eren lige bag Jesse Lingard på 10eren og med Romelu Lukaku og Alexis Sanchez helt i front, så er der lagt op til United-mandskab, der kan gå all in på kontrafasen.

Især hvis Antonio Valencia og Ashley Young på de to wingbacks i Mourinhos 3-4-1-2 formation lader sig falde helt ned på linje med Chris Smalling, Phil Jones og Marcos Rojo i bagkæden, så snart Tottenham er i boldbesiddelse.

Og hvis fem mand i bagkæden og et fokus på omstillinger står øverst på Mourinhos game plan, så bliver Eriksen – som både den mutte kreatør og den konstant bevægelige spilstation – essentiel for Tottenhams succes med bolden for fødderne.

Men også når bolden mistes. For Eriksen er fortsat blandt de spillere i Premier League – og for den sags skyld også i Champions League – der løber allerlængst i løbet af en fodboldkamp. Og danskerens indre arbejdshest, hvad enten den galoperer rundt og lukker rum i defensiven eller om den fører an i Tottenhams høje (gen-)pres, skal nok komme i aktion på Wembley i aften.

Alt eller intet?

For selvom Mourinho har både mulighederne for – og (historisk set) har lysten til – at parkere en (mini-)bus foran eget mål, så kan United dybest set ikke bruge andet end en sejr til noget som helst. Der er nemlig stadig hele 12 point op til City på førstepladsen og hvis denne afstand skal minimeres i en sådan grad, at der i løbet af foråret kan blive skabt en form for spænding om hvem af de to Manchester-klubber, der ender med det engelske mesterskab til maj, så er der ikke plads til flere pointtabt.

Det er der i øvrigt heller ikke, hvis selv Uniteds nuværende andenplads i tabellen skal forsvares. For selvom Chelsea befinder sig i en mild form for spillemæssig metaltræthed og til trods for, at Jürgen Klopps Liverpool den seneste uge (endnu engang) har vist, at afstanden mellem pragtpræstationer og svipsere er minimal, så er Chelsea og Liverpool blot tre point efter Mourinho og co.

Tottenham, derimod, er før aftenens kamp hele otte point fra United såvel som fem point fra Liverpool på den fjerdeplads, der giver afgang til Champions League. Så ligesom Mourinho kan Pochettino heller ikke tillade sig meget andet end at gå efter alle tre point i aften. Og da slet ikke med tanke på de øvrige opgaver, der venter de kommende uger.