Sæsonens hold – Premier League 17/18

Vi har tænkt lidt og er nået frem til årets hold. Det er domineret af mestrene fra Manchester City – og så alligevel ikke. Ah, hvem prøver vi på at snyde. Selvfølgelig er det domineret af Manchester City.

Af Martin Lykkegaard Krat, Conte/Nestor-Skalaen

Well, well. Manchester City og Pep Guardiola løb med titlen på en ganske suveræn vis, mens Manchester United både havde en god og en rædselsfuld sæson med sejre over alle tophold og nederlag til alle bundhold.

De fire andre aspiranter havde alle store udsving, og flere af dem kan man godt være en smule bekymret for. Især et hold som Tottenham kan risikere at blive splittet til atomer på grund af et stadionprojekt med overskredet budget og lavt lønloft.

I bunden overlevede alle tre oprykkere, og det er mildest talt skuffende, at et hold med Stokes ressourcer må ud af Premier League. Det er den slags episke nedrykninger som Newcastle har gjort sig til engelsk mester i for lang tid siden.

Målmand

Ederson (Manchester City)

Det er bemærkelsesværdigt så hurtigt, at den brasilianske landsholdsmålmand fik vænnet sig til Premier League. Javel, han startede lidt dårligt, men Ederson har vist, at han hører til Premier Leagues allerbedste. Ikke kun på grund af verdensklassefødder, men også solidt målmandsspil. Andre menneskers børn vil pege på David De Gea (Manchester United) eller sågar Nick Pope (Burnley), men vi går med Ederson. 100%.

Højre Back

Kyle Walker (Manchester City)

Succeskriteriet var nemt for Kyle Walker. Højre back må ikke længere være et problem for Manchester City. Dette har Walker løst til – og mere til. Walker var en dyr transfer, men alligevel en af sæsonens bedste, når man tænker på mål og effekt. 

Midterforsvar

Nicolas Otamendi (Manchester City) og Jan Vertonghen (Tottenham)

Hvis der er nogen, der har været stabilt udskældt i sin Premier League-tid, så var det Otamendi, der tidligere både har virket for aggressiv, satsende og ude af position. Det har han fået lagt på hylden i denne sæson, og er et glimrende bevis på, at Pep Guardiola godt kan rette ting på spillere relativt sent. Otamendi har simpelthen været Premier Leagues bedste markeringsspiller. Uanset makkeren.

Jan Vertonghen er humlebien, der ikke burde være i stand til at flyve. Det meste ser tungt, klodset og langsomt ud, alligevel får belgieren tingene gjort og har været det stabile element på et Tottenham-forsvar, der har fået mere udskiftning end ønsket.

Venstre Back

Andrew Robertson (Liverpool)

Det tog lidt tid før Liverpool og Jürgen Klopp var helt solgt på putte Andrew Robertson i startelleveren. Robertson, som vi også havde et godt øje til i Hull, har grebet chancen og lukket det venstre back-problem som efterhånden kunne fejre sølvbryllup i Liverpool. Man kunne også have valgt Chelseas Marcos Alonso, der måske har været deres bedste spiller i år, men vi honorer Robertsons effekt på Liverpool. 

Midtbane

Fernandinho (Manchester City), Kevin De Bruyne (Manchester City), Mousa Dembélé (Tottenham)

Der er dage, hvor vi rent faktisk tror, at Pep Guardiola har Fernandinho på holdkortet før Kevin De Bruyne. Fernandinho har i denne sæson leveret spil og stabilitet som er Sergio Busquets værdigt, da denne var på sit højeste i samme rolle på Barcelonas hold. Det er også Manchester Citys vigtigste opgave i sommerpausen at finde en måde at holde Fernandinho frisk på. Kevin De Bruyne er til gengæld den spiller på midtbanen, der har vist højest niveau i år, hvor han var totalt dominerende især i vintermånederne, og vi nåede et punkt, hvor det virkede som, at Guardiola ikke turde at give De Bruyne en lille pause. Det har været fra øverste hylde i år. Mousa Dembele har sammen med Christian Eriksen været Tottenhams vigtigste spiller. Hvor meget har gået igennem Eriksen i stedet for Dele Alli, der har haft en anonym sæson, så har Dembele stået lige bag Eriksen og været de muskler som Eriksen ikke har, og dernæst også forklaringen på Eriksen fine sæson. Det belønner vi med at pege på Dembele i stedet for Eriksen 

Højre angriber

Mohamed Salah (Liverpool)

Sæsonens spiller! Hvis man spørger de kloge. 31 mål i 35 kampe er heller ikke at tage fejl af. Salah har været en åbenbaring og har nået et niveau de færreste havde troet, og da slet ikke i Chelsea, da de droppede ham. Det geniale er næsten, at Liverpool virker endnu farligere og mere balanceret uden Philippe Coutinho (Undskyld, hvis du allerede havde glemt ham!) og meget af det kan tilskrives Salahs store sæson. 

Central angriber

Harry Kane (Tottenham)

Målene kom lidt i klumper for Harry Kane i år. August statede som sædvanligt målløst, men til gengæld scorede han to hattrick i træk i juledagene. Kane har også været ramt af et formdyk og skevanker, og det har gået udover måltotalen, men 26 mål i 38 kampe er stadigvæk pænt. Selvom tallet måske kunne have været højere på færre kampe. Vi skal nyde ham i Premier League, mens han stadigvæk er der. 

Venstre angriber

Jesse Lingard (Manchester United)

Der er en del kandidater til den her plads, og i år vil den nok blive brugt til den angriber, der ikke kunne vælges på favoritpladsen på grund af Harry Kane og Mohamed Salah. Det har vi også, men vi har valgt Jesse Lingard der i José Mourinhos cirkus alligevel har virket som det mest stabile offensive kort, selvom det ikke er flashy, så er det ej heller lige så ’usynligt’ som Mesut Özil. Den slags belønner vi gerne.

Ederson

Walker – Otamendi – Vertonghen – Robertson

De Bruyne – Fernandinho – Dembélé

Salah – Kane – Lingard

Genz og Sorgenfris´ bud på sæsonens hold

Vores to andre PL-eksperter, Jakob Genz og Søren Sorgenfri, er også kommet med deres bud på årets hold i Premier League, og der er langt fra enighed på alle positioner.

De Gea

Azpilicueta – Tarkowski – Otamendi – Alonso

De Bruyne – Kanté – Eriksen

Salah – Kane – Sané

De Gea

Azpilicueta – Smalling – Van Dijk – A.Young

Da Silva – Fernandinho – De Bruyne – Eriksen

Kane – Salah