Optakt til Manchester United vs Chelsea: Krisernes kamp

Søndagens Premier League-storkamp imellem Manchester United og Chelsea er ikke bare en topkamp imellem to tophold, der begge er under pres, men også en kamp to managers, José Mourinho og Antonio Conte, hvis rivalisering har taget til i styrke.

Af Martin Lykkegaard Krat

Med undtagelse af Tottenham, der til gengæld ligger dårligst, så har der været skiftevis krise-snak hos alle topholdene under Manchester City. Selvom Pep Guardiolas tropper har været ganske suveræne, så virker kritikken af José Mourinhos Manchester United-hold som uafrystelig på trods af en andenplads i tabellen ligesom, at Antonio Contes dage i Chelsea i ekspertvældet synes talte på trods af, at man befinder sig på fjerdepladsen og blot tre points op til Manchester United. 

Det er måden man vinder på

Hvis man havde et halvt øje på Manchester Uniteds midtugekamp i Sevilla, så var bød det igen lidt på en ørkenvandring, hvor man igen skal glæde sig over, at David De Gea tilhører til den absolutte verdenstop blandt målmænd, mens det offensive spil godt kunne føles som at se anden sæson af True Detective; Kedeligt, langtrukkent og man er irriteret, fordi det kunne være så meget bedre, når man tænker på ressourcerne, der har været til rådighed.

Efter en FA Cup-weekend og Champions League-spil så kan folk med svigtende korttidshukommelse godt have glemt, at Manchester United kommer fra et smertende udebanenederlag imod Newcastle, hvor holdet også spillede smertefuldt. Ovenpå det, så er 0-0 i Sevilla jo er et glimrende resultat. Hvis man er José Mourinho

Helt overordnet så bør det ikke overraske, at Manchester United til tider spiller langsomt, defensivt og lægger for meget an på kontra og dødbolde. Sådan har José Mourinhos hold altid spillet. Derfor har Mourinhos succes nok også været størst for de hold, der virkelig har hungret efter succes som Chelsea og Inter, imens hans stjerne er meget kortvarig i de klubber, der allerede er vant til at vinde, men hvor man også går op i måden man vinder på.

En af de spillere man burde kunne forvente mere af er Romelu Lukaku som meget af Manchester Uniteds spil er lagt an på. Lukaku startede som lyn og torden med syv ligamål i de første syv kampe, men har kun scoret fem i de resterende 19 kampe, og Lukaku har ikke scoret imod nogle af topholdene i denne sæson.

En anden spiller man måske-måske ikke burde forvente sig mere af er Paul Pogba. Ugens store samtaleemne har været José Mourinhos konflikt med rekordkøbet Pogba, der kostede klubben £89 mio. Meget kontroversielt bænkede Mourinho Pogba imod Sevilla til fordel for Scott McTominay og en halvskadet Ander Herrera, der siden blev skadet igen.

Den umiddelbare kerne i Pogba og Mourinhos konflikt er, at Pogba godt kunne tænke sig, at Mourinho spillede med tre mand på midten ligesom Pogba gjorde i Juventus. Den slags tolererer Mourinho slet ikke, og visse iagttagere mener endda, at det var en bevist provokation, at Mourinho ændrede midtbanen til netop den formation og bænkede Pogba samtidig med.

Det kan sagtens tænkes, at Scott McTominay starter inde på søndag, men omvendt så har José Mourinho efterhånden understreget sin pointe om hvem der bestemmer i klubben. Paul Pogba har helt korrekt været lidt svingende efter han kom tilbage fra sin seneste skade, men han er vital for Manchester Uniteds spil. Hvis Pogba starter ude igen imod Chelsea, så kan man godt regne med, at der er et større puslespil i gang, der godt kunne involvere en vis klub i Madrid.

Manchester United har en del skader, og Phil Jones vil være tvivlsom frem til kampstart. En joker i stedet for Jones kunne dog være Eric Bailly, der er på nippet til at være klar oven på en ankelskade. 

Wheeling dealing, Chelsea

Selvom det måske ikke har været lige kønt, så har Antonio Conte faktisk gjort det godt i sin anden – og måske sidste – sæson for Chelsea. De missede på stort set alle Contes transferønsker før sæsonen, man er stadigvæk med i Champions League og Top 2 er stadigvæk inden for absolut realistisk afstand med en trup, der hører til i den lidt tungere ende når, man kigger på gennemsnitsalder.

Chelsea spillede også midtugekamp imod Barcelona, og havde man haft en smule mere held, så havde Chelsea også vundet. Naturligvis havde det også hjulpet, hvis Anders Christensen ikke havde lavet den fejl, der ledte til Barcelonas udlignende mål. Det bliver interessant at se om Conte lader Christensen ryste den af sig eller om han roterer mere. David Luiz er formentlig ude med en ankelskade, så det kan vise sig, at Conte ikke har noget valg.

På baggrund af den fine og selvtillidsopbyggende præstationer, så vil Antonio Conte måske være mere varsom med at rotere mere end han måske havde tænkt sig. Tiemoue Bakayoko er også småskadet, og Ross Barkley er ved at være klar, men det er mere oplagt, at Cesc Fabregas får en plads i startelvaen igen.

Selvom Alvaro Morata er klar igen og Olivier Giroud også er ved at finde rytme på holdet, så vil det formentlig være Eden Hazard, der igen giver den som falsk 9er, imens Willian der har stødt opadgående formkurve spiller pladsen lige bag ved ud mod den lidt uvante venstre side. Willian har som bekendt et af de bedre spark i Premier League, og Manchester United bliver nødt til at respektere, når han trækker ind i banen, og Marcos Alonso kommer drønede på kanten samtidig. Selvom det lyder enormt simpelt, så kan det være svært at forsvare, hvis det er eksekveret godt. 

Klovnen og Matchfixing

I Premier League har topmanagers altid været gode til at indgå i en krig på ord imod hinanden. Tidligere på året tog José Mourinho og Antonio Conte det så til et nyt niveau, hvor de over en uges tid udvekslede personlige fornærmelser, der er sjældent set. Baggrunden skulle være, at Mourinho var utilfreds med Contes reaktion på det ydmygende 4-0 nederlag som Chelsea sendte Manchester United hjem fra tilbage i 2016. Herefter har de løbende beskyldt hinanden for at spille kedeligt fodbold, bruge for mange penge og den slags.

Det blussede op i januar, hvor José Mourinho at han ikke behøvede at opføre sig som klovn for at vise passion, med det der blev opfattet som en henvisning til Antonio Conte, der så replicerede med, at Mourinho var demenza senile som en reminder om, at Mourinho altså også har opført sig skørt. Mourinhos hukommelse var imidlertid ikke dårligere end han så bragte Contes gamle matchfixing-problemer på banen. Conte lukkede fejden med kommentarer om Mourinho som ’lille mand’, ’lav profil’ og ’fake’.

Der er ingen tvivl om, at stridsøksen ikke er begravet i længere tid end den hurtigt kan graves op igen, specielt hvis der sker noget kontroversielt i kampen, og måske vil kameraerne panorere endnu hurtigere over på de to managers end normalt, nu hvor begge hold har lidt svært ved at levere på banen.

Det er ikke blot en kamp om andenpladsen søndag. Det er show. Det er Mourinho vs. Conte. 

Forventede startopstillinger

Manchester United: De Gea – Valencia – Smalling – Jones – Young – Matic – Pogba – Matial – Lingaard – Alexis – Lukaku

Chelsea FC: Courtios – Azpilicueta – Christensen –Rüdiger – Moses – Kanté – Fabregas – Alonso – Pedro – Willian – Hazard