Kuhns klumme: ”Mo’ Salah, Mo’ Salah, Mo’ Salah”

Af Allan Kuhn

Nu har jeg skrevet om dansk fodbold hver uge de seneste par måneder, men i dag vil jeg så for første gang bevæge mig uden for landets grænser. Det skyldes ikke manglende spænding i de hjemlige ligaer, for den er så sandelig stadig til stede, selvom Brøndby nu har fået slået et mindre hul til FC Midtjylland.

Jeg har i denne uge fået grønt lyst til at skrive om noget, der ligger mit hjerte nært; Liverpool FC. Mere specifikt drejer det sig om én bestemt spiller fra ”min” klub. Man behøver ikke have set mange kampe med Liverpool denne sæson for at vide, den helt store stjerne i øjeblikket hedder Mohamed Salah. ”Mo” Salah, som han ofte kaldes, er netop kåret til PFA Player of the Year i Premier League i sin første sæson som Liverpoolspiller og ligger lunt i svinget til at blive topscorer.

Samtidig er Ian Rushs Liverpoolrekord på 47 mål i sæsonen 83/84 inden for rækkevidde, hvis Salah fortsætter sin målstime. Senest var han i tirsdags med til at sikre Liverpool et fremragende udgangspunkt for at nå deres første Champions League finale siden 2007, da han scorede kampens to første mål og ydermere bidrog med to assists – inden han blev hvilet, og Roma fik scoret to reducerende mål.

Mohamed Salah er født i 1992 i Egypten. Her spillede han kun, indtil han blev 19 år gammel, og FC Basel i Schweiz fik øjnene op for ham. Her nåede han blot halvanden sæson, inden han tog turen til selveste Chelsea, som ejede ham i tre en halv sæson, hvor det kun blev til sølle 19 kampe og to mål. Det skyldes primært, at han blev fundet for let til spilletid i storklubben og derfor var lejet ud en stor del af opholdet – først til Fiorentina og dernæst til Roma, der sidenhen købte ham fri i Chelsea. Det skulle vise sig at være en god idé, da hans karriere for alvor tog fart herfra. I sin egyptiske klub, Arab Contractors SC, og i Basel scorede han ca. hver fjerde kamp i snit. I Chelsea var tallet pludselig hver 10. I Fiorentina fik han så fundet sin gamle målnæse frem og lavede ni mål i 26 kampe. Han hævede altså sit scoringssnit til ca. hver tredje kamp nu. Han steppede så yderligere et skridt op i Roma, hvor han – ud fra de mange omfavnelser i tirsdags – stadig har en stor stjerne. Det er forståeligt, da han virker til at have et sympatisk væsen, og når han så samtidig lavede 34 mål og 24 assists i 83 kampe som kantspiller, så giver det god mening, at han har været afholdt i klubben.

Nu er vi altså så pludselig tættere på hver anden end hver tredje kamp, at han scorer. Det får Jürgen Klopp øjenene op for i Liverpool, og da de køber ham fri i Roma, er der også andre, der slår øjnene op – dog af andre årsager. Der manglede i sandhed en målscorer i Liverpool, efter Suarez smuttede for år tilbage, og Sturridge aldrig fandt sin gamle styrke. Derfor var flere fans noget kun kritiske, da de så, at den vragede Chelseaspiller nu skulle være det offensive es i ambitiøse Liverpool. Selv den værste kritiker må på dette tidspunkt i sæsonen være blevet omvendt. 43 mål i 47 kampe er helt uhørt i forhold til det ellers udmærkede niveau, han viste i Italien. Som sæsonen er skredet frem er Salah bare blevet bedre og bedre, og han præsterer på højeste niveau stort set hver eneste kamp, han spiller for Liverpool.

Hvad er det så, der gør Salah så unik? Først og fremmest er han ufattelig eksplosiv både med og uden bold. Han er konstant i løb, hvilket betyder, man ofte ser ham lave en forfinte uden bold, hvor han enten løber imod eller væk fra bolden. Starter han sin forfinte med at løbe mod bolden, betyder det ofte, at han vil have den dybt, og hvis han omvendt starter dybt, vender han ofte om og får den i fødderne. Han ligger typisk i højre side som venstrebenet spiller, ligesom vi i flere år har set Messi gøre.

I kampen mod Roma viste han, hvorfor det er en god idé, at han spiller i højre side, selvom han er venstrebenet. Ved det første mål trækker han ind i banen og giver sig selv mulighed for at sparke med sit gode ben, hvilket førte til et glimrende mål, der havde været endnu sværere at udføre, hvis han lå i venstre side. Det har vi ofte set Messi og Robben gøre tidligere, men modsat Robben og lig Messi kan Salah altså gå begge veje. I samme kamp mod Roma assisterede han Firminos mål ved netop at gå højre om sin direkte modstander og lægge bolden fladt ind med sit højre ben. I Premier League har han flere gange afsluttet selv med sit højre ben efter at være gået højre om og har scoret på det. Det giver altså en ekstra dimension at forholde sig til som modspiller, hvis din direkte modstander evner at gå begge veje med så ekstremt høj fart, som Salah er i stand til.

Hans andet mål mod Roma viser endnu en ting, som Salah er fænomenal til. Han evner at bruge sin hurtighed til at løbe dybt både med og uden bold, hvilket er lidt atypisk for en dribler som Salah. De fleste dygtige driblere vil helst have bolden i fødderne og sætte spillet derfra, men Salah er altså i stand til at løbe mod dybdebolde og komme først på dem. Hans udgangspunkt bredt i banen gør, at forsvarsspillerne ofte kan blive i tvivl om, hvem der skal følge det løb, han laver, når han går dybt.

I mine øjne virkede det lidt overmodigt af Roma at spille mand-mand mod Liverpools tre offensive spillere, som alle er så bevægelige og hurtige, som de er. De stod så højt på banen, at der var masser af bagrum at løbe i, og det var Salah ikke sen til at udnytte. Hvis man gør det, vil man uundgåeligt blive straffet for det, hvilket var tilfældet i tirsdagens kamp, hvor de tre spillere tilsammen stod for samtlige fem mål.

En anden af Salahs forcer er hans kropsstyrke. Sin lave højde til trods virker han utrolig god til at få dækket bolden af og ikke komme ud af balance, når han skubbes i sit drev med bolden. Hans lave tyngepunkt spiller uden tvivl en rolle i denne sammenhæng og er også med til at gøre, han så ofte glider relativt let forbi sine modstandere med bolden.

Normalt vil jeg fuldstændig undlade at sammenligne spillere med Messi og Ronaldo, da jeg mener, de to spillere har bevist, de er i en klasse for sig. Ikke desto mindre er Salah ved at præstere en sæson på niveau med det, de to største har præsteret de seneste 10 sæsoner. Han har mulighed for at vinde Champions League med Liverpool, blive topscorer og er blevet årets spiller i Premier League, ligesom han har spillet sit landshold til VM for kun tredje gang i landets historie. Selveste Steven Gerrard har udtalt, at han mener, Salah i øjeblikket er verdens bedste spiller. Hvis han fører Liverpool til sejr i Champions League og Egypten videre fra deres gruppe til VM, er han pludselig den første reelle udfordrer til Ballon d’Or, som Messi og Ronaldo har haft i mange år.