Det mangler Manchester City for at blive et historisk storhold

Af Martin Lykkegaard Krat, Conte/Nestor-Skalaen

Manchester City og Pep Guardiola vandt sikker Carabao Cupen i weekenden, er på vej mod Premier League-titlen og stadigvæk med i Champions League. Til gengæld blev det til et småpinligt exit i FA Cupen imod Wigan, og der synes alligevel at være et lille stykke op til at blive et af de hold, man aldrig glemmer. Vi kigger nærmere.

På et tidspunkt i søndags sad man og tænkte, at dommeren lige så godt kunne fløjte den ulige kamp af. Arsenal var færdige. Manchester City levnede dem ikke rigtigt en chance på trods af, at Manchester City stadigvæk ikke helt er skånet for skader, og kom fra en artig skuffelse i form af et FA Cup-exit imod Wigan.

Det var til gengæld Manchester Citys lidt ældre garde der gjorde det godt i søndags. Anfører Vincent Kompany spillede vel sin bedste kamp under Guardiola, Derudover scorede både David Silva og Sergio Agüero flotte mål. Det var sandelig en kamp, der viste det bedste af det Manchester City-hold der blev sat sammen før spanierne Ferran Soriano, Txiki Begiristan og nu Guardiola kom til.

Selvom Manchester City kan da foden af gaspedalen i Premier League og næsten allerede er kvalificeret til næste runde af Champions League, så kan man godt tvivle på om holdet er godt nok til at skrive sig ind i rækken af de allerbedste hold nogensinde ligesom Manchester United treble-hold fra 1999. Resultatmæssigt vil det i hvert fald kræve en finaleplads i Champions League, men man kan godt tvivle lidt på om de kan gå hele vejen i år.

Bredden

Det ville være synd at sige, at Manchester City har undgået skader i den her sæson. Startelveren kan godt slå de største i Europa, men truppen er faktisk tyndere end man tror, og Guardiola har endda stillet op i få kampe i den her sæson, men en end ikke fuldtallig reservebænk.

Det er især på venstre back, hvor man har set tynd ud. Benjamin Mendy har været langtidsskadet, og omskolingen af Fabian Delph og senere Oleksandr Zinchenko har kun været delvis succesfuld. Danilo har også spillet en del på venstre back, men det er ikke en position, der er god for ham. Han ser i hvert fald ganske ordinær ud. Det ville ligne Guardiola dårligt ikke at adressere det til behov til sommer. For eksempel med FC Portos Alex Telles.

Venstre back er imidlertid ikke det eneste sted, hvor det ser en anelse tyndt ud. Faktisk er midtbanen smallere besat end det ser ud til. Guardiola har trukket store veksler på især Fernandinho og Kevin De Bruyne, og man kan godt tvivle på om, de er friske nok til de kommende afgørende måneder. Yaya Toure har mentalt tjekket ud, og man burde ikke have givet ham den etårige kontraktforlængelse forrige sommer. Fabian Delph er næppe løsningen på midtbanen heller, så det er sikkert også et område som Pep Guardiola vil forstærke til sommer. Shakhtar Donetsks brasilianer Fred er det logiske valg, der også kan aflaste Fernandinho. Der skulle hænge et prisskilt på £50 mio.

Problemet for Pep Guardiola er overordnet på tværs af positioner, at det ikke vrimler med potentielle trup- eller breddespillere i egne rækker her og nu, hvis man ser bort fra Oleksandr Zinchenko og Phil Folden, og spørgsmålet er stadigvæk, hvor flyvefærdige de er. Når man er en klub som Manchester City kan man naturligvis altid købe sig ud af problemer, men der er også et Home Grown-hensyn at tage. 

Generationsskifte nu?

Yaya Toure er faktisk eneste spiller, der har kontraktudløb til sommer, og den bliver ikke forlænget. Vincent Kompany er den eneste i 2019. Dermed er der ikke lagt an til det store generationsskifte her og nu, men omvendt er det også svært at forvente, at Fernandinho (32 år), David Silva (32), Kompany (31) og til dels Nicolas Otamendi (30), Sergio Agüero (29) kommer til at levere samme niveau til næste sæson, hvis Guardiola også vil udsætte dem for 40+ kampe oven på en slutrunde.

Selvom Manchester City har været suveræne i år, så ville det for at lave et mere glidende skifte give mening, at man handlede meget og dyrt ind igen til sommer. Ligesom Fred er oplagt til Fernandinho og Aymeric Laporte også kan køres langsommere ind. Det er en delikat sag for Pep Guardiola at ramme den perfekte timing selvom det synes simpelt. Lige i Manchester City de ældre spillere også størstedelen af den øverste del af hierarkiet, hvor det stort set kun Kevin De Bruyne der tegner den øvrige del.

Den taktiske formel

Selvom Pep Guardiola har et begrundet ry som possession-fodboldens store bagmand, så har Manchester City faktisk spillet mere direkte end Guardiolas tidligere hold har gjort. Ifølge Squawka fører man Premier League med 64% i posession, og statistisk ligger man et par meter lavere i afleveringslængde i snit end de fleste tophold med 16 meter, hvor de fleste ligger på 18 meter, mens Arsenal har 17 og Tottenham 19.

Som et billede af det mere direkte spil, så kan også se, at chancer skabes en smule længere tilbage på banen end man har gjort tidligere. 

Fra 2016/2017

Dette kan også forklares med Kevin De Bruynes store dominans, men også at kanterne Leroy Sane og Raheem Sterling er begyndt at spiller udadvendt i stedet for indadvendt. Det giver faktisk et mere simpelt koncept, men også mere plads til Kevin De Bruyne og David Silva. Så der er ikke grund til at tro, at Pep Guardiola kommer til at ændre voldsomt i det koncept foreløbig.

De mange forstærkninger til forsvaret har naturligvis allerede båret frugt. Manchester City skaber ikke mange flere chancer end de andre tophold, men de lukker til gengæld færre mål ind. Pep Guardiolas måde at forsvare har alle dage været møntet på boldbesiddelsen, og den er bevaret for det forsvarsmæssige. Med tilgangen af Aymeric Laporte kan Guardiola med rette påstå, at Manchester City har Premier League, hvis ikke Europas, bedste midterforsvar hvad angår boldbehandling. Ligeledes har tilgangen med Ederson været en voldsom opgradering i forhold til Claudio Bravo, og de forventede udfald og tilvænningsperioden har været færre og mindre.

Når – og hvis Manchester City skal vinde Champions League og blive endnu større og mere dominerende end de er nu, så kræver det sådan set bare, at de finder flere stabile spillere, der er gode nok til konceptet og kan løfte bunden af truppen. Selvom det umiddelbart lyder let, så er det ikke helt lige til. Man kan blot kigge på Chelsea, der har haft svært ved at lægge på til en bredere trup, så man kan være et tophold i alle tre turneringer.