Desperation: Sidste udkald for Stoke

Stoke fyrede forleden manager Mark Hughes, og nu ser det ud til, at flere af de oplagte emner siger nej til jobbet, og man er nu endt med Paul Lambert. Har klubben, der hader at gå i panik valgt en panikløsning?

Af Martin Lykkegaard Krat, Conte/Nestor-Skalaen


Det var uundgåeligt. Mark Hughes måtte ud til sidst. Det gik hen og blev for pinligt, og med et FA Cup-exit imod Coventry, der efterhånden frister en kummerlig tilværelse i League Two, så var det et absolut lavpunkt, og der måtte gøres noget. Med tre sejre i de sidste femten ligakampe, så er det en form, der normalt udløser nedrykning, og Stoke er da også i skrivende stund under nedrykningsstregen.

Stoke er ikke en klub, der gør ting forhastet. Klubben har kun haft tre forskellige managers i de sidste femten år; Tony Pulis over to omgange, et kort forsøg med Johan Boskamp og så de sidste små fem år har det været Mark Hughes i spidsen. Det er egentlig gået godt for Mark Hughes. Tre sæsoner i træk endte Stoke på en flot niendeplads, og i sidste sæson dykkede man så til en 13. plads.

Under Mark Hughes har Stoke hele tide prøvet at tage det sidste stykke op til de rigtigt sjove pladser i Premier League, men den den sikre 15-20 målsangriber har hele tiden manglet, og man har i flere sæsoner måtte nøjes med Peter Crouch eller Mame Biram Diouf som topscorer på 10-12 mål. Det er ikke fordi, at Stoke ikke har prøvet. Eksotiske og dyre navne som Bojan Krkic, Joselu og Jesé er alle afprøvet uden stor succes.

I år er det bare målscoringen, der har haltet lidt. Man har simpelthen fået Premier Leagues værste forsvar, hvilket synes umuligt med spillere som Kurt Zouma, Kevin Wimmer og Bruno Martins Indi oveni habile Premier League-spillere som Ryan Shawcross, Eric Pieters og Glen Johnson. Tremandsforsvaret har aldrig virket helt for Mark Hughes, og en klassisk Stoke-spiller som Geoff Cameron trives simpelthen ikke i det. Inde på midtbane er to centrale midtbanespillere måske en anelse for lidt, når den ene er Joe Allen. Guderne skal vide, at Joe Allen har en hurtig sukkerfod, men han skal hjælpes, og der er en type som Darren Fletcher altså ikke nok, især ikke når man har afskrevet det milde flop Giannelli Imbula, der netop skulle have fyldt det hul. Steven N’Zonzi savnes stadigvæk. 

Organisering og få muligheder

Forsvaret kan godt minde lidt om de kvaler Everton havde under Roberto Martinez til sidst. Der manglede organisering, det var nemt at spille igennem og især spille på kanten af midterforsvarerne, der kom til at se ekstra kluntede ud, og der manglede hjælp fra en defensiv midtbane, der både virkede stiv og træt. Derfor ville det også være et naturligt valg for Stoke, at Mark Hughes’ afløser skulle være en af de klassiske Premier League-feuerwehrmann som vi på disse spalter har brugt en del tid på det sidste stykke tid. Men de klassiske navne som Roy Hodgson, Big Sam Allardyce, David Moyes og Alan Pardew er allerede taget. For Stoke er en utraditionel Premier League-klub forstået på den måde, at de helst ikke vil tage så stor en beslutning som en managerfyring for tidligt, men Stokes og ejer Bet365-milliardæren Peter Coates’ tøven efterlod dem med relativt få muligheder i det der snildt kan være sæsonens sidste manager-fyring (hold dog øje med Marco Silva i Watford). Det var ikke fordi, at Mark Hughes havde tabt omklædningsrummet eller noget, ikke hvis man skal tro Peter Crouch, det gik bare for dårlig til sidst.

Kaster man et blik over Stokes spillertrup, så er den faktisk ikke særlig britisk. De gamle Pulis-specialister som Jonathan Walters, Glenn Whelan, Mark Wilson og Phil Bardsley er væk, og erstattet af udenlandske spillere, ofte spillere der har en fortid i en større kontinental klub end Stoke, og derfor er det bedre med en spillestil der er mere tysk, hollandsk eller spansk-inspireret. Så hvis der er ved at være udsolgt af klassiske Premier League-managers, så havde netop Stoke mulighed for at hente en anden slags manager uden, at skibet synker omgående. 

De sagde alle nej

Man gik tidligt efter Derbys manager Gary Rowett, der egentlig havde fortjent et forsøg som Premier League-manager, men polemikken fik ham til at forlænge med Derby i stedet for. Hvilket sagtens være et dårligt valg af Rowett. De er langt mere utålmodig i Derby end i Stoke, men de kan godt være et bud på en oprykker sammen med Wolverhampton i år, så det ville være et hårdt slag.

For en måned siden skrev nærværende skribent, at Michael Laudrup faktisk ville være et godt match som Stoke-manager. Mister eller Brendan Rodgers . Der er masser af den type spillere i Stokes trup, som både Laudrup og Rodgers fik succes med hos Swansea. Men de sidste dage har et navn som Laudrups gamle holdkammerat Quique Sanchez Flores, der var med til at starte den bølge i Getafe som Bernd Schuster og Laudrup red på, og faktisk har vundet Europe League som Atletico Madrid-træner. Sanchez Flores ville være et godt valg for Stoke. Han er både pragmatisk anlagt, og har ikke nødvendigvis låst sig fast på et system, hvilket er godt med Stokes trup in mente, og så kender han Premier League fra sin tid i Watford, hvor han gjorde det mere end acceptabelt, og efter nutidens standarder havde lidt af en abrupt slutning, hvor kontrakten simpelthen ikke blev forlænget, trods flotte resultater. Sanchez Flores er nu manager for Espanyol, hvor han netop har bekendtgjort, at han har tænkt sig at blive. Det efterlod Stoke med lidt af et problem.

Hvor Quique Sanchez Flores var en god kandidat, så har resten af feltet haft flere spørgsmålstegn. Begge O’Neill’erne er kommet i spil. Det vil sige Martin og Michael, der er henholdsvis landstræner for Irland og Nordirland, og det ville være synd at kalde nogen af dem for et godt fit. Martin O’Neill er efterhånden blevet 65 år og hans sidste klubjob hos Sunderland var ikke pragende, ligesom at vi så i landskampene imod Danmark, hvordan han blev taktisk outfoxed af selveste Åge Hareide. Michael O’Neill har kun været klubmanager for Brechin City og Shamrock Rovers, og det er næppe kvalificerende, og er for stor en risiko ligesom Ryan Giggs, der pt. flirter med et landstrænerjob for Wales.

Den slags desperation og mangel på ledige manager gør, at Steve McClaren der netop er stoppet i Maccabi Tel Aviv pludselig blev spiselig selvom det er en håndfuld år siden, at McClaren har bragt længerevarende lykkes og succes med sig. Bookmakerne havde også Slaven Bilic langt fremme i favoritfeltet af mangel på bedre. Bilic var om muligt endnu dårligere end Martinez og Everton til at organisere et forsvar i West Ham, og det er ikke mere af hvad Bilic tilbyder som Stoke har brug for.

Getting Lambert

Hvis man bliver fyret i Championship på grund af dårlige resultater, så udelukker det åbenbart ikke en fremtid som Premier League-manager. Swansea kunne heller ikke lide hvad markedet tilbød, og valgte derfor at give portugiseren Carlos Carvalhal en kort aftale. Carvalhal var netop blevet fyret hos Sheffield Wednesday for en ret undervældende sæson, materialet og ambitionerne taget i betragtning.

Undervældende resultater har også været et synonym for Peter Coates’ endelig valg som den nye Stoke-manager: Paul Lambert. Det er de færreste, der efterhånden havde Lambert med på deres liste over acceptable feuerwehrmann. Lambert har haft et par kedelig ophold hos Blackburn og senest Wolverhampton, hvor han leverede en undervældende halvsæson for holdet, der nu er en ret sikker oprykker i Premier League. Skal man pege på grunden til, at Lambert kan retfærdiggøres som den nye Stoke-manager, så er det mest for sin tid hos Norwich, hvor han gjorde dem til et Premier League-hold og overlevede oprykkersæsonen. Så er der tiden i Aston Villa, hvor Lambert for mange blev symbolet og for alvor den glidebane helt imod nedturen ud af Premier League som det taktiske geni Tim Sherwood gjorde færdig for ham. Tager man de kyniske briller på, så må Lamberts bedste bidrag i Aston Villa, at han fik Christian Benteke til klubben, og Bentekes dominans levede holdet vel mere og mindre højt på de første to sæsoner, imens resten af holdet blev gradvist dårligere. For eksempel når man henter Nicklas Helenius.

Trods sin fortid som spiller i Dortmund, så er der ikke meget eksotisk at finde i Paul Lamberts måde at spille fodbold på. Der er mere fight end taktisk snilde, hvor gennemsnitlige spillere i perioder kan skinne. Bare tænk på Grant Holt i Norwich, han var på et tidspunkt blandt Premier Leagues mere undervurderede profiler. Det er den magi som Lambert skal genskabe ret hurtigt, hvis han håber på at sidde hele sin kontraktperiode på to og et halvt år ud.

Stokes hold er ikke bygget til en lang og sej nedrykningskamp, de skal løftes hurtigt væk fra striden på samme facon som Sam Allardyce fik tryllet spøgelset væk i Everton. Der er masser af andre gode bud på en nedrykker end Stoke. Der er for meget kvalitet, men problemet med at finde en god og passende manager kan kaste dem ind i kampen for resten af sæsonen og ud af Premier League for en længere periode. Og så starter der for alvor et genopbygningsarbejde fra nul eller minus. Uden Paul Lambert.