Community Shield: Sarri og de positive røgringe

Sarris Napoli er noget af det bedste, som Guardiolas City nogensinde har mødt. Bliver Sarris Chelsea også det på søndag mod Pep og co.? Nej, men mindre kan også gøre det.

Af Jakob Genz

Fodbold handler om mange ting. Endda tit og ofte om ting, der slet ikke handler om fodbold.

Men hvad end man propper ind i sporten og giver spillet skylden såvel som æren for, så synes de fleste at være enige om, at fodbold handler om at vinde… og allerhelst pokaler.

Og sådan én spilles der om på søndag, hvor Chelsea og Manchester City løber ind på Wembley til den 97. udgave af Community Shield.

Alligevel anses kampen mellem sidste sæsons vindere af FA Cup’en og vinderen af Premier League ikke for at være en sådan rigtig titelkamp. I hvert fald ikke én af de store.

Altså lige bort set fra, hvis man vinder den.

Hvis ikke, så arkiveres kampen blot som en ganske fornuftig friendly inden det for alvor går løs i Premier League, der starter næste fredag.  

Forpremiere uden stjerner?

Community Shields balancegang mellem at være registreret som Super Cup og venskabsagtig forsmag på noget, der er større – og dermed langt vigtigere for de duellerende klubber, fans, sponsorer og medier – kan tit og ofte også ses på holdopstillingerne.

For de fremstår sjældent i deres stærkeste form.

Det kommer holdopstillinger givetvis heller ikke til at gøre søndag eftermiddag.

For i kølvandet på VM i Rusland har store dele af både Chelseas og Manchester Citys trup været på velfortjente sommerferier.

Og derfor har hverken Maurizio Sarri eller Pep Guardiola haft mulighed for at piske deres største stjerner op i omdrejninger i løbet af den nu snart afsluttede pre-season.

Alligevel er der på søndag al mulig grund til at forvente, at både Chelsea og Manchester City vil gribe kampen an med en energi, der illustrerer, at begge mandskaber vil gå sejren.

Pep er nemlig ikke bare en facilitator af det, som de fleste iagttagere kalder ‘flot fodbold’. Han er også personificeringen af fodboldens iboende iver efter at vinde, vinde og atter vinde.

Det samme kan siges om Chelseas nye manager Maurizio Sarri, som det efter flere måneders tovtrækkeri med italienske Napoli lykkedes Marina Granovskaia og Roman Abramovich at sikre sig på en to-årig kontrakt tilbage i midten af sidste måned.

Ikke mindst på søndag, hvor en sejr vil give Sarri selv og den kæderygende italieners projekt den bedst tænkelige start i en klub, der på bagkant af sidste sæsons konstante humørsvingninger under Antonio Contes vinger i en sjælden grad tørster efter noget livsbekræftende.

Det modsatte af Conte

Men hvem er Maurizio Sarri?

Altså, hans navn har været omtalt i forbindelse med Chelsea lige siden slutningen af maj måned, hvor Chelseas daværende manager, Antonio Conte, godt nok førte Chelsea frem til det FA Cup-trofæ, der netop kvalificerer Chelsea til at være en del af Community Shield søndag eftermiddag, men som for længst var blevet smidt på porten af klubejer Roman Abramovich.

Men hvem er han?

Set med Chelsea-briller, så repræsenterer Sarri, kort sagt, noget andet end Conte. Måske endda noget stikmodsat.

Og man så – eller rettere hørte – det allerede på Sarris første officielle pressemøde på Stamford Bridge.

Her understregede den 59-årige italiener nemlig flere gange, at det skulle være ‘fun’ at spille fodbold. Det gjorde Conte ikke da han for to år siden blev præsenteret på Stamford Bridge.

Men Sarri sagde også noget andet – og langt mere bemærkelsesværdigt – nemlig, at klubbens aktiviteter på det globale transfermarkedet ikke interesserede ham, og at han mere så sig selv som en træner, der elskede at træne dem, han havde til rådighed, fremfor at bruge krudt på, hvem han kunne få.

Heller ikke ligefrem ord, der kom ud af munden på Conte.

Mere poesi?

Men Abramovich har også ansat en manager, der repræsenterer en anden spillestil end den som Conte beordrede sit Premier League- og FA Cup-vindende Chelsea til at folde ud via.

Fodbold under Conte, hvor revolutionerende tre mand i bagkæden og genfødslen af boks-til-boks wingbacks end vil blive husket som, var tit og ofte en lidelse.

I hvert fald, hvis det kan karakteriseres som en lidelse, at forsvar er vigtigere end angreb og at måden man kommer frem til sejren på er underordnet, så længe man bare ender med at sikre sig den.

Sarri, derimod, er en mere poetisk type og dermed i udgangspunktet langt mere likeable for dem, der sværger til fodbold baseret på boldbesiddelse, højt (gen)pres og flydende automatismer i front.

Groft sagt kan man sige, at hvis afskeden med Conte også var et farvel til et mourinho’sk mindset i Chelsea, så er Abramovich’ ansættelse af Sarri et goddag til noget, der minder om noget klopp’sk. 

Ingen busser

Da Sarri stod i spidsen for Napoli blev han – på bagkant af Champions League-møderne med Manchester City – skamrost af Pep Guardiola, der kaldte Sarris mandskab for et af de bedste, som han nogensinde havde mødt.

Det bliver det Chelsea-hold, som Sarri stiller op med mod Manchester City søndag eftermiddag ikke.

Alligevel kommer vi til at se et Chelsea-udtryk, der vil stå i skærende kontrast til den parkerede bus, som Conte forsøgte at standse City med i sidste sæson.

En kontrast, som Sarri gerne vil skabe. En kontrast, som Abramovich gerne vil se.

Så Chelsea kommer til at udfordre City på søndag ved at angribe Peps tropper. I hvert fald, så godt som muligt.

For selvom Sarri indtil videre fremstår som en succes i Chelsea, hvor spillerne står i kø for at rose ham efter både træning og kamp, så er forholdet mellem Sarri og Chelsea stadig et ungt ét af slagsen. 

So far, so good

På den pre-season tour, der sluttede med et nederlag til Arsenal i onsdags, har Sarri eksempelvis ikke haft mulighed for at arbejde med klubbens allerstørste stjerner a la Eden Hazard, Willian og Thibaut Courtois, der alle har været på forlængede ferier på grund af deres deltagelse i VM tidligere på sommeren.

I øvrigt kan Sarri slet ikke være sikker på, at han råder over netop disse stjerner, når Premier League starter næste weekend.

Transfervinduet lukker i midten af næste uge og der er derfor stadig mulighed for, at Chelseas stjerner bliver solgt, ligesom det heller ikke kan udelukkes, at Chelsea for tilgang af andre navne end Jorginho, der i skrivende stund er det mest interessante indkøb, som Marina Granovskaia har foretaget med Abramovich’ portemonnæ.

Sammen med Ross Barkley har Jorginho i øvrigt spillet på et ganske lovende niveau i Sarris 4-3-3 formation de seneste uger.

Det samme har spilleren af egen avl, 17-årige Callum Hudson-Odoi, der med fart, mod og Playstation-finter ligner en angriber, der ikke kommer til at være langt væk fra spilletid i den kommende sæson.

Men selvom Sarria første tid i Chelsea har været tilfredstillende – eller som hovedpersonen selv formulerer det, so far, so good, så starter Sarris fodboldliv i Chelsea dog først for alvor på søndag.

Hvis altså Chelsea slår City på Wembley. Hvis ikke, så var det jo bare en ‘friendly’.