Top 10: Sæsonens fedeste trøjer

Fotos: TT

Af Redaktionen

Denne december giver NordicBet dig en adventskalender i form af Top-10 lister.
På den første adventssøndag rangerer vi 19/20 sæsonens fedeste klubtrøjer fra 5 største herrefodboldligaer i Europa. Trøjerne er vurderet på helt og aldeles subjektiv vis her på NordicBet-redaktionen, hvorfor vi naturligvis er klar over, at der er forskellige meninger om vores rangeringer, men nyd nu de 10 fedeste fodboldtrøjer lige nu.



10: MARSEILLE – Hjemme

Producent: Puma

Plus: Marseille har som sædvanligt en hvid hjemmebane trøje, men i år er der skruet ned for den lyseblå, der dog er til stede på flot og underspillet vis. Det er simpelt, men det fungerer, at der kun er to farver på trøjen (foruden sponsor).

Minus: Er trøje for simpel?
Uber Eats logo er normalt sort og grønt, men på denne trøje er det sort. Hvis det alligevel ikke er i standardfarven – hvorfor så ikke lyseblåt?

9: INTER – 3. Trøje

Producent: Nike

Plus: Det er sjældent, at et sponsorat med baggrund er kønt, men det fungerer på Inters 3. trøje. Det er også sjældent, at man skal have ros for et sponsorat, men når man har haft Pirelli siden 1995, så hænger trøje og sponsor bare sammen. Trøjens to farver – gul og sort spiller flot sammen og Inter logoet fungerer ligeledes rigtigt godt i sort/gul.

Minus: Den gule kant på ærmerne er flot, men en overflødig detalje i kraven. Det superfede baggrundsmønster med Inter logoet er (desværre) næsten ikke til at se på den sorte trøje.

8: St. Etienne – Hjemme

Producent: LeCoq Sportif

Plus: De fleste fodboldtrøjer i de store ligaer produceres af Puma, Nike og Adidas, så det er forfriskende med et anderledes bud på en fodboldtrøje. Og denne fra LeCoq Sportif er anderledes!
Brugen af Tricolorens farver i krave og side fungerer suverænt med LeCoqs logo, der på denne trøje også bærer det franske flags farver.
Brugen af to forskellige grønne på trøjen er ligeledes en fed detalje.

Minus: Den rundede sammensætning af de to farver kan til afveksling ligne en dårlig syning. Det kunne laves mere smooth – kontrasten er nok i sig selv.

7: TOTTENHAM – 3. TRØJE

Plus:
Som det er tydeligt på denne liste har Nike kørt en retro stil, som de i de fleste tilfælde slipper godt fra. Den flotte lyseblå kombineret med Tottenhams mørkeblå, et sponsorat og logo der matcher og en 90’er krave udgør en flot Tottenham trøje.

Minus: Baggrundsmønsteret ligner på afstand blot striber. Her kunne man sagtens have gjort mere ud af mønsteret.

6: SAMPDORIA – Hjemme

Producent: Joma

Plus:
Sampdorias hjemmebanetrøjer viger sjældent langt fra den standard, de selv har sat og det skal de roses for – for deres klassiske design fungerer bare. Farverne fra logoet der bryder klubbens blå farve er bare flot. Sampdoria kan ikke have fået mange penge for deres trøje deal, for det logo fylder godt nok ikke meget – og dét er fedt!

Minus: Selvom logoet ikke fylder meget, så er logoet og de andre elementer på trøjen samlet på meget lidt plads, så den øverste del af trøjen bliver lidt for tæt pakket.

5. ARSENAL – Hjemme

Producent: Adidas

Plus:
Arsenal er vendt tilbage ved Adidas og det fejrer Adidas med en trøje, der er inspireret af Arsenals 1986-88 trøje. En trøje, der naturligvis blev produceret af… Adidas. Det er sjældent, at sponsoraterne på en fodboldtrøje stjæler så lidt opmærksomhed som det er tilfældet på denne og trøjen ville næsten føles lidt tom uden sponsoratet på brystet.

Minus: Trøjen ligner næsten 1986-88 trøjen så meget, at det er et minus, at der ikke er smækket “JVC” på fronten. Simpeltheden er flot, men man kunne godt have givet trøjen lidt mere kant uden at det ville ødelægge det fulde indtryk.

4: PSG – 3. Trøje

Producent: Adidas

Plus:
Endnu en “genudgivelse”, der fungerer ekstremt godt. Trøjen kunne på afstand ligne PSG’s trøje fra 1989/90 trøje, men hvor slut 80’erne havde en animeret og uskarp finish er denne trøje helt skarp! Og endnu engang er sponsoratet tænkt flot ind i trøjen og det må man give Nike kæmpe ros for.

Minus: Hvis man laver så tydelig reference til en tidligere trøje, hvorfor så ikke tage det gamle logo med og gå helt retro.

3. PARMA – Hjemmebane

Producent: Adidas

Plus: Klassisk og simpel. Et stort sort kors, som stammer fra logoet, en simpel krave og simple ærmer. Parmas todelte logo gør også, at deres hjemmetrøje i mange år har varieret mellem blågul eller sort-hvid.

Minus:

Sidste års trøje var endnu federe! Denne ellers simple trøje er plastret ind i logoer. Hvor implementering af Cetilar loget i korset faktisk fungerer, så fylder de mange små logoer i toppen af trøjen ret meget rent visuelt.

2. BETIS – Hjemmebane

Producent: Kappa

Plus:
Stribede trøjer giver begrænsede muligheder, men Kappa har lavet en fed trøje til Betis, der ikke viger for langt fra deres sædvanlige udtryk. En af de fedeste detaljer er, at de har lavet en flot og klassisk krave med knapper – en feature der ikke altid fungerer på stribede trøjer. Siden med en stor mængde Kappa logoer fungerer også – men kun fordi det er gemt i siden af trøjen.

Minus:
Sponsoratet på brystet passer ikke til trøjen og der ligner ærligt talk heller ikke, at der er gjort noget forsøg for at få det til at passe sammen.

1. AS ROMA – 3. trøje

Producent: Nike

Plus: Årets fedeste trøje har hjemme i Rom – nærmere bestemt i AS Roma, der har tradition for flotte trøjer ofte produceret af italienske Kappa, men ikke denne gang. Denne skønhed står Nike bag.
Alt ved trøjen skriger slut 80’ere/start 90’ere – lige fra det klassiske Nike Futura logo til kraven og ærmerne. Nike har brugt Romas klassiske farver i ders logo og på ærmer og krave, hvilket giver en flot kontrast i den tredjetrøje. Dertil kommer denne top-10’s flotteste detalje; Det mønstrede baggrund af klassiske Roma-logoer.

Minus:
Da det er en tredjetrøje får vi den at se for lidt.