Blodrøde regnskaber er ikke en katastrofe for Brøndby, men meget dyre lærepenge


Foto: TT

Af Søren Sorgenfri


Landsholdspausen er forbi, og klubberne i Superligaen gør klar til det sidste ræs frem mod julepausen.

Fire runder mangler før julefreden kan sænke sig, og denne runde har flere kampe med vitaminer.

Lykkes det for OB at bremse FC Midtjyllands fremmarch, og tager FCK ’pligtsejren’ over Hobro i Parken i forsøget på at hale ind på Hernings ulve, der er stukket af på førstepladsen.

Hvis ikke Sønderjyske tager tre point mod Lyngby, så begynder de lyseblå sønderjyske drømme om en plads i top-6 at fortone sig i et ingenmandsland af misbrugte chancer og muligheder.

Der er bundgyseren Silkeborg og Esbjerg, men rundens store kamp er rivalopgøret mellem AGF og Brøndby. Med mindre himmel og hav står i et, så må der forventes et stærkt publikumsfremmøde til kampen mellem to hold, der ikke just er på julekort.

Som spået i en tidligere klummer her, så fik Brøndby en stærk periode i rummet mellem oktober og novembers landskampe. De blå-gule tog fire sejre og har halet godt ind på FCK.

Kampen i Aarhus skal vise, om Brøndby for alvor er inde i top-3 kampen, og har duft af samme præmis for AGF. Hvis AGF vinder, så går de på 29 point mod Brøndbys 31 og omvendt så kan Brøndby sætte AGF af med en afstand på hele otte point i tilfælde af sejr til gæsterne.

Det er nu ikke den point- eller placeringsmæssige vigtighed, der har præget optakten til kampen i Aarhus. Det har derimod Brøndbys kvartalsregnskab, der offentliggjorde en forventning om et underskud for hele året på op til 79 millioner kroner. Vanen tro udlagt forskellige steder med tunge slag på dommedagstrommerne. Det ikke dommedag for Brøndby. Det er bare business. Og business kan tage tid før æblerne kan plukkes, men tid er der ikke meget af i moderne fodbold.

Brøndby har derfor optaget endnu et lån hos klubejer Jan Bech Andersen, som dermed understreger sit engagement i sin investering og klubben som sådan. Så længe han viser den opbakning, så er blodrøde regnskaber ikke en katastrofe. Det betyder ikke, at han accepterer rigets tilstand eller billiger det, men man kan godt holde fast i roret i høj sø, så længe man kan se land og havn i horisonten.

Der ville måske nok være andre investorer, der ville overveje at trække stikket eller sætte klubben til salg, men det viser Jan Bech Andersen ikke tegn til at være typen på. Overhovedet. Så havde han kastet håndklædet i ringen for længe siden.

Brøndby har et enormt potentiale for en nordisk klub og et potentiale stort nok til, at giver mening at fastholde investeringen i en tid, hvor ligarivaler sælger spillere for overordentlig store beløb. Men de salg som vi ser i FCM og FCK kommer ikke af sig selv. Der er mange års slid og præstationer til grundlag for de millioner, som der hives ind i Herning og Østerbro.


Læs også: ET HÅNDTRYK DER SIGER MERE END GODE RESULTATER


Så hvis det antages, at Jan Bech Andersen, som han har forklaret det, er i Brøndby for the long run, så der er tale om dyre lærepenge, der betales i disse sæsoner.

Man skal ikke være adfærds psykolog eller motivforsker for at se bag ansættelsen af Carsten V. Jensen i sommer. Jan Bech Andersen har set behovet for at få eksekveret salg ud af butikken og derfor bundet an med landets på papiret bedste fodboldkøbmand. Og formentlig også fordi – det er jo hans investering for dælen da – har spurgt gentagende gange ind til proces, og er vi på rette vej. Og hvis ikke – så er det, som han har reageret på. Må vi gå ud fra?

Brøndby skal ganske enkelt være bedre i processen omkring salg, scouting og rekruttering, hvis de for alvor skal vinde terræn på FCM og FCK. Og går den vej over indkøb fra norsk fodbold, egne talenter eller en fast ’pipeline’ af talenter fra mere eksotiske himmelstrøg eller et dyk ned i den islandske talentmasse? Det må tiden vise os, der kigger på, men den løsning der synes mest oplagt er styrkelse, forædling og salg af klubbens egne talenter.

Det er klart, at ingen i Brøndby ved deres fulde fem vil slå så store millionunderskud hen som ’lærepenge’. Det kan ikke være andet end dybt uacceptable tal, men her og nu vil det handle om kampen mod AGF og distancen op til FCK og FCM. I mere end en forstand.