Bliver EM 2021 en ny fransk triumf?

AF SØREN SORGENFRI

Billede: TT


Denne sommer burde stå i fodboldfestens tegn med EM delt udover det meste af Europa ikke mindst med dansk hjemmebane i København. Sådan går det som bekendt ikke. Vi må vente yderligere et år, hvilket giver Portugal yderligere et år til at nyde trofæet. Og så er det nok også det for portugiserne. Eller hvad?


For det kalendermæssige kaos der venter fodbolden de næste 12 måneder kan sende uventede trumfer og fordele rundt i det europæiske landsholdsmæssige fodboldlandskab.

Lad os begynde i det engelske. Hvis 2019/20-sæsonen af Premier League afvikles hen over sommeren og går direkte over i næste sæson, så bliver det et energimæssigt blodbad for spillerne i Premier League.

Der vil komme slitage og belastning skader – alt dette skal naturligvis læses med forbehold, fordi vi ikke ved på nuværende tidspunkt om ligaerne køres i mål eller om der indføres særlige regler for at skåne spillerne de næste 12 måneder, men som udgangspunkt er det svært ikke at se stamspillere i Premier League blive slidt ned til sokkeholderne.

Det vil naturligvis ramme det engelske landshold. Southgate har gjort et flot stykke arbejde som engelsk landstræner og det var da også på tide efter FA i årevis har skøjtet rundt i mærkelige ansættelser som Cappello og McClaren til den engelske landstrænerpost.

England er havnet i gruppe med Kroatien og Tjekkiet plus et playoffhold vi endnu ikke kender navnet på, men det kan være Skotland, Serbien, Norge eller Israel. Det er en fin pulje for englænderne, der tilmed afvikles på hjemmebanen Wembley. Semifinaler og finale afvikles ligeledes i London, hvilket naturligvis vil være en stor motivationsfaktor for englænderne.

Men kan Kane, Sterling, Maguire og Henderson gå gennem en hel sæson plus ni runder fra den ’igangværende’ uden ridser i lakken og træthed? Det synes utænkeligt. Mod en snu modstander som VM-sølvvindere fra Kroatien, så bliver kampen om førstepladsen i gruppen tæt og afgørende – vinderen kommer i den på papiret letteste halvdel af knald eller fald-runden, men da England og Kroatien mødes i den første gruppekamp, så kan vi nok forvente en politisk deler her.

England har som målsætning at toppe ved VM i Qatar, men vil naturligvis rasende gerne vinder EM på Wembley. Kvartfinalen ligner dog deres maksimum.



Belgien er en af forhåndsfavoritterne, men lad os lige runde belgiernes danske puljemodstandere først. Danmark spiller – måske – på hjemmebane, og man kan ærgre sig over på Åge Hareides vegne, at nordmanden ikke får lov til at stå i spidsen for Danmark i København.

Han havde sat en semifinale som frisk målsætning, og det er noget af en kamel at arve for Kasper Hjulmand. For hvad gør Hjulmand nu? Der bliver muligvis ingen testkampe i efteråret, så mulighederne for at spille sit eget hold sammen bliver små for Hjulmand. Måske gør han bedst i at fortsætte med Hareides pragmatiske 433’er og den nuværende trup, der kender tanke og handling bag Hareides tilgang, men det kan man alligevel heller ikke helt se for sig. Hjulmand vil med stor sandsynlighed skifte ud på flere positioner og måske slå over i en 4231-formation.

Spørgsmålet for Danmark bliver som altid Christian Eriksen. Jeg forstår hans behov for at prøve nyt, men jeg er ikke sikker på, at Inter er det rette valg af taktiske årsager. Eriksen er ikke ubekendt med Contes 352, da Tottenham i perioder har praktiseret et lignende system, men jeg er usikker på, om Conte har den tålmodighed, der skal til for at få Eriksen ind på holdet. Conte har en prioritet, og det er at få Inter tilbage på førstepladsen i Serie A. Bum. Koste hvad det koste vil. Og betyder det en status ind og ud af holdet for Eriksen, så er Conte ret ligeglad med det. Set fra et Inter synspunkt er Eriksen en ’gratis’ omgang. De købte ham så tæt på kontraktudløb, at hvis ikke danskeren slår til, så vil de uden problemer kunne sælge ham igen sommeren 2021 og stadig lave plus på danskeren.


“Belgien er en af forhåndsfavoritterne, men lad os lige runde belgiernes danske puljemodstandere først. Danmark spiller – måske – på hjemmebane, og man kan ærgre sig over på Åge Hareides vegne, at nordmanden ikke får lov til at stå i spidsen for Danmark i København.”


Det fører videre til Belgien. De er gruppens klare favorit, og holder Eden Hazard sig ude af køleskabet, så vinder de også gruppen. Belgiernes trup er spredt ud over det meste af Europa, men flere af dem der kan forventes udtaget, spiller i ligaer, som er sendt eller er ved at blive sendt på sommerferie.

Belgierne vil som gruppevindere havne i det spor, hvor også – formentlig – Frankrig eller Tyskland vil være at finde plus et genopstået Italien, men det kan vise sig en fordel, at belgierne i stort set alle kampe, minus Finlands-kampen vil møde modstandere der faktisk vil spille fodbold. Det er her de er bedst.

Belgien er sat til at toppe ved dette EM – det er nu det skal være for belgiernes gyldne generation, og hvis ellers Roberto Martinez kan holde i lejren, så er belgierne et af de hold, der kan gå hele vejen.

De kan, men gør de? Får de Italien i 1/8-finalerne er jeg ikke så sikker. Roberto Mancini kommer til slutrunden med et super-spændende hold og åbner på hjemmebane i Rom med en nem pulje. Italien bør være lidt mere end en dark horse til at vinde slutrunden.

Krudttønden af en pulje er naturligvis gruppe F med Tyskland, Portugal og Frankrig. Bliver det Ronaldos sidste slutrunde, så bliver det dæleme et brag af en svanesang, men mon ikke han lige tager VM i Qatar med. Det skal der nok være lidt sponsorinteresse i derude.

Frankrig viste ved VM, at de kan spille voldsomt beregnende fodbold. Modsat EM 2016 på hjemmebane, hvor de forsøgte at spille underholdende, så handlede VM kun om at sikre trofæet. Det bliver det samme her – de skal bare ud og videre fra gruppen og har en rigdom af talent at tage af. Mbappe bliver tilmed sat på skånekost hen over sommeren, da den franske liga er aflyst, hvilket han og flere andre spillere i truppen vil nyde godt af.



Jeg er ikke overbevist om, at tyskerne er i mål med deres projekt og kan ende som gruppens nummer tre – de mangler simpelthen en Klose-type. Vi kender endnu ikke det fjerde og sidste hold, men jeg giver is, hvis ikke det pågældende hold slutter med nul point og varme rygstykker. Rumænien eller Island fra pot a vil måske kunne drille lidt hist og her, men stadig; det bliver en meat grinder af en gruppe.

Frankrig er helt indlysende et bud på EM-titlen værd, men hvad med portugiserne og deres titelforsvar? Da de vandt for fire år siden, toppede 25 års portugisisk taktisk tankegods med fokus på spillet uden bold.

Flere af de bærende kræfter fra triumfen i Frankrig er ikke længere med, men Ronaldos ’backing group’ ser især på midtbanen skarp ud med aldrende Moutinho og især Bernado Silva, Andre Gomes og Bruno Fernandes. Sidstnævnte har taget Manchester United med storm, men hvor meget vil det slide på ham frem til EM? Han ligner det naturlige bindeled på midtbanen med Bernado Silva som oplagt legekammerat i det opbyggende spil. Portugiserne ligner et fodboldklogt hold, og kommer de helskindet ud af gruppefasen så vil jeg ikke afvise, vi ser dem i finalen igen, men meget afhænger af evigt unge Ronaldo.


Frankrig viste ved VM, at de kan spille voldsomt beregnende fodbold. Modsat EM 2016 på hjemmebane, hvor de forsøgte at spille underholdende, så handlede VM kun om at sikre trofæet. Det bliver det samme her – de skal bare ud og videre fra gruppen og har en rigdom af talent at tage af.


Det bekommer ikke Spanien vel, at EM udskydes et år. Navas, Ramos og Albiol vil være 35 år til den tid, så kan spanierne vente med et generationsskifte til efter sommeren 21?

Spanierne har med Sverige og Polen en fornuftig gruppe, men når næppe længere end kvartfinalerne.

Et af de hold der kan vise sig at profitere på kalender-kaosset er Holland. Den hollandske liga er aflyst og det giver en lang pause til en håndfuld – mindst – landsholdsspillere.

Hollænderne har sovset rundt i årevis i lige dele inkompetence og dårlige beslutninger, men er nu tilbage på slutrundescenen. Med Van Dijk i forsvaret og masser af talentfulde spillere som De Le Light, Frenkie de Jong, van der Beek ser fremtiden lys ud for Oranje. De er på hjemmebane i Amsterdam i gruppespillet med modstandere som Ukraine og Østrig, hvilket er et godt afsæt for Ronald Koemanns Holland til at komme blæsende ud af gruppespillet. Holland har en mangel i mine øjne – en absolut topangriber. Men det har Koemann 12 måneder til at løse, og finder han en holdbar løsning til forreste kæde, så kan Hollands genkomst i det europæiske selskab blive med et brag.

Nu venter vi bare på fodbolden…

Søren Sorgenfri

42 år. Fast fodbold-blogger for NordicBet. Redaktør for sportsappen ’Sport Inside’, forfatter til flere fodboldbøger, forlægger på sportsforlaget Helmin & Sorgenfri. Tidligere 10 år på BT Sporten og redaktør på fodboldmagasinet ’Clasico’.